Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Det er nyt for os at trække røde linjer og måske i sidste ende vælte en socialdemokratisk regering«

Dagens overblik: Enhedslisten trækker røde linjer for at støtte Mette Frederiksen, Henrik Sass bør skifte til DF, for han kan alligevel ikke få sine udlændingestramninger igennem hos Socialdemokratiet, siger DFer, og så mener en socialdemokratisk folketingskandidat, at Svend Auken banede vejen for DF.

Se mere

Godmorgen og velkommen til endnu en uge, hvor du i morgenposten får dit daglige overblik over dansk politik.

De meste af nyhedsfladen er præget af Macrons sejr ved det franske præsidentvalg, men der er da lidt hjemlige politiske historier at notere sig.

Vi begynder med en udleder af en historie i Politiken søndag, hvor man kunne læse, at Socialdemokratiets støttepartier ruster sig til hård magtkamp. Det er Enhedslisten, der nu har gjort det klart for sig selv - og nu også for offentligheden - at partiet for første gang vil stille krav til en kommende statsminister allerede i forbindelse med en dronningerunde.

Tanken er, at der skal være røde linjer for Mette Frederiksen, hvis hun skal samle flertal bag sig med støtte fra Enhedslisten, f.eks. på udlændingepolitikken i forhold til at overholde konventioner og menneskerettigheder.

Krydses en rød linje, ryger opbakningen, er mantraet. Læs om det i Politiken her.

I dagens BT siger partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, således om de røde linjer:

»Det er nyt for os at trække røde linjer og måske i sidste ende vælte en socialdemokratisk regering, og det er nyt, at vi stiller betingelser ved en dronningerunde. Om det bliver i form af hensigtserklæringer eller på anden måde, har vi ikke lagt os fast på.«

BTs politiske kommentator, Søs Marie Serup, skriver i en analyse, at den nye linje fra Enhedslisten med røde linjer »ikke flytter ret meget magt«.

»Det kan umiddelbart ligne en måde at hegne en regerings handlemuligheder ind. Fornuftigt. Men ulempen er, at det sjældent giver meget på plus-kontoen at definere sig negativt. Altså, hvis man hjemme i familien definerer, at man ikke må slå hinanden, så er det jo ingen forsikring for kys og kram.«

Analysen er endnu ikke online.

DFer: Kom til os, Henrik Sass Larsen

Et af de konkrete bud på en rød linje fra Enhedslisten er, at partiet ikke vil acceptere et forslag fra Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, der 1. maj foreslog, at Danmark kopierer den australske asylmodel og lukker Europas grænser for asylansøgere, der i stedet kan sendes til lejre i udlandet.

Sass' partiformand, Mette Frederiksen, var dog hurtig til at tale forslaget ned, men til gengæld er man hos Dansk Folkeparti begejstret for Henrik Sass' budskab.

Partiets medlem af Folketinget Kenneth Kristensen Berth har i dagens Ekstra Bladet derfor skrevet en åben invitation til Henrik Sass Larsen om at droppe Socialdemokratiet og skifte til Dansk Folkeparti.

»Når Henrik Sass Larsen kopierer DF's forslag om f. eks. at bruge den australske model og afvise spontane asylansøgninger - og Dansk Folkeparti så stiller forslaget i Folketingssalen - så bliver forslaget stemt ned af Socialdemokratiet. Når Henrik Sass Larsen siger, at der er et problem med arbejdskraftens fri bevægelighed, så vil Socialdemokratiet ikke tage et opgør med arbejdskraftens fri bevægelighed,« skriver han og inviterer derfor Sass inden for hos DF:

»Når den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen på et tidspunkt bliver træt af at få sine gode løsninger til at stoppe masseindvandringen skudt ned af formand Mette Frederiksen, er han meget velkommen hos Dansk Folkeparti.«

Debatindlægget er ikke online.

Færre unge skal på skolebænken

Regeringen vil skrotte et 24 år gammelt uddannelsesmål. Siden 1993 har skiftende regeringer holdt fast i, at 95 procent af alle unge skal fuldføre en ungdomsuddannelse, men nu er regeringen klar til at gå en anden vej og slette målsætningen, skriver Jyllands-Posten i dag på sin forside.

I stedet vil regeringen have som målsætning, at 90 procent af unge skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år. Derudover går regeringen efter at halvere andelen af unge under 25 år, der hverken er i uddannelse eller job, inden 2030.

»Vi må erkende, at uddannelse ikke er den rette start på voksenlivet for alle unge. Den nye målsætning anerkender, at erhvervserfaring er den bedste vej for nogle unge efter folkeskolen. Et job på en maskinstation er bedre end et hav af nederlag og frafald på ungdomsuddannelser,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser gode signaler i regeringens oplæg til at ændre på målsætningen, men begge partier vil være sikre på, at de ikke-uddannelsesparate ikke bliver parkeret på kanten af arbejdsmarkedet.

Læs historien i Jyllands-Posten (kræver abonnement).

Eksperter advarer mod at afvise udenlandske hadprædikanter

Det er meget vidtgående, at danske embedsmænd kan sidde og bestemme, hvilke prædikanter der kan lukkes ude af Danmark, og det kan ramme os selv, hvis andre lande begynder at kopiere den danske metode med at udelukke uønskede personer.

Sådan lyder det fra flere eksperter i dagens Jyllands-Posten, efter at seks religiøse såkaldte hadprædikanter i sidste uge som de første fik indrejseforbud i Danmark. For nu kan danske embedsmænd blokere statsborgere fra lande uden for EU i at rejse ind i samtlige 26 Schengen-lande alene på baggrund af kontroversielle ytringer, og det er dybt problematisk. Det mener blandt andre manden med de mange efternavne, lektor i strafferet ved  Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

»Det er meget vidtgående og lidt vanvittigt, at vi i Danmark på embedsmandsniveau nu gør os til dommere over, hvem der skal have lov til at rejse til familien i Berlin og Paris, alene fordi vi ikke bryder os om, at de måske skulle komme og holde en tale i en moské i København,« siger Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Også Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia, er skeptisk:

»Danmark bruger en model, som meget hurtigt kan vokse i omfang. Sat på spidsen: Hvad nu hvis Polen pludselig ikke vil have abortmodstandere ind, hvis Ungarn lukker Schengen-zonen for tilhængere af George Soros, eller hvis Tyskland begynder at bruge modellen over for højrepopulister eller islamkritikere og ikke bare religiøse forkyndere?,« spørger han.

Du kan læse historien her (kræver abonnement).

Carl Holst taler ud om sit fald

Carl Holst stirrede på de fem henvendelser på bordet foran ham.

I det øjeblik gik det op for ham, at det var slut.

»Jeg kunne ikke mere. Jeg var slidt op, og jeg skulle ud. Nu.«

I Berlingske kan du læse et interview med den tidligere forsvarsminister Carl Holst om, hvordan det er at nedsmelte for øjnene af hele Danmark på 93 dage.

Læs det her.

Tre hurtige nyheder

1) I Politiken kan man læse, at forældre sender deres syge børn i vuggestue eller børnehave. Det oplever hver tredje ansat i et pasningstilbud mindst en gang om ugen, og derfor foreslår en forsker at give forældre ret til 15 af barnets sygedage. Det møder dog en kold skulder fra både den ansvarlige minister og fra kommunerne. Læs om det her.

2) USA advarer nu Danmark mod at sige ja til russisk gasledning. USA ønsker at fravriste Rusland magten over naturgasforsyningen, og derfor ser amerikanerne helst, at Danmark svarer nej til Nord Stream 2-gasledningen, der via farvandet ud for Bornholm skal føre russisk naturgas frem til blandt andet Tyskland.

Det fortæller den amerikanske viceenergiminister, Robin Dunnigan, i et interview med Berlingske, som du kan læse her.

3) Det skal i højere grad være muligt for dagpengemodtagere og efterlønnere at påtage sig frivilligt arbejde uden at blive trukket i offentlige ydelser. Sådan lyder beskeden fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og socialminister Mai Mercado (K) i Berlingske.

De lufter i avisen Danmark et nyt udspil, der skal forhindre, at man bliver straffet for at udføre frivilligt arbejde.

Det kan du læse om her.

Dagens analyse - S vil sværte Kristian Jensen til

I Berlingske har avisens politiske kommentator, Thomas Larsen, noteret sig, at Socialdemokratiet har haft travlt med at tørre ansvaret for Skats mange skandaler af på Venstres finansminister og næstformand Kristian Jensen, der var skatteminister fra 2004 til 2010.

Og det er der ifølge Thomas Larsen en klar bagtanke med.

»I S-ledelsen kan man se, at Kristian Jensen med stor sandsynlighed vil blive den direkte udfordrer til Mette Frederiksen, og at han vil blive ført frem som Venstres bud på en kommende statsminister. Derfor gælder det om at svække hans position – for eksempel ved at gøre ham til hovedansvarlig for Skats nedtur. I den forbindelse er det interessant at se, hvem der udfører angrebet. Her har især Jesper Petersen været flittig, og han tilhører den gruppe af unge ambitiøse SF’ere, der i samlet flok forlod SF for at fortsætte karrieren i S. Alle har på rekordtid erobret betydningsfulde positioner i S. Dels fordi de er dygtige. Dels fordi de er nogle benhårde politiske operatører, der kan alle tricks i politik,« skriver Larsen.

Du kan læse den analyse her (kræver abonnement).

Dagens debat

I Politiken skriver den socialdemokratiske folketingskandidat, Rasmus Stoklund, at partiets tidligere formand Svend Auken banede vejen for Dansk Folkeparti på grund af sin udlændingepolitik.

»Auken fejlede fra ende til anden i udlændingepolitikken. Han tog aldrig de mange advarsler om enorme integrationsproblemer alvorligt. Kriminalitet, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, tvangsægteskaber, religiøse særkrav og andre kulturelle udfordringer, som fulgte med mange af de ikkevestlige indvandrere fra Afrika og Mellemøsten værdigede Auken ikke opmærksomhed. Det svigt var med til at bane vejen for Dansk Folkeparti,« skriver han.

Indlægget er ikke online.

Det sker i dag

9.00 Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) skal i åbent samråd om FN’s forhandlinger om forbud mod atomvåben.

10.00 Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er kaldt i åbent samråd om de seneste israelske bosættelsesplaner på Vestbredden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.