Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Det er nogle egoistiske forældre, der ikke vaccinerer deres børn, så vi må sætte ind med hårde midler«

Dagens overblik: Forældre skal have lov til at afvise uvaccinerede børn fra vuggestuen, flere politikere vil sætte hårdt ind over for eksamenssnyd, og Ritt Bjerregaard sætter i en ny bog navn på den embedsmand, som ifølge hende lækkede Ritz-sagen til Ekstra Bladet. Hele dit overblik her.

Den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, foreslår, at forældre skal have lov til at bestemme, om børn, som ikke er vaccinerede, skal afvises fra vuggestuer og børnehaver.
Den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, foreslår, at forældre skal have lov til at bestemme, om børn, som ikke er vaccinerede, skal afvises fra vuggestuer og børnehaver.

Gårsdagens politiske morgenpost handlede en hel del om hvidvask og milliarder, der gennem flere år uhindret er fosset gennem Danske Bank fra regimet i Aserbajdsjan.

Og vi skal også forbi hvidvaskskandalen igen i dag, men vi begynder med noget lidt mere borgernært: Vaccinationer af børn og eksamenssnyd i gymnasiet.

Vi indleder med førstnævnte.

På forsiden af dagens Politiken foreslår den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev, at forældre skal have lov til at bestemme, om børn, som ikke er vaccinerede, skal afvises fra vuggestuer og børnehaver.

»Det er en mild form for tvang. Jeg vil gerne rejse debatten om vaccinerne, fordi den er vigtig. Forældrene til de ikke-vaccinerede børn skal vide, hvad konsekvenserne er for andre børn. Og det må de så selv tage konsekvensen af, for eksempel ved ikke at sende deres børn i institution,« siger hun til avisen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ønsker, at 95 procent af hver børneårgang vaccineres, men i Danmark har vi været langt fra målet siden introduktionen af MRF-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde i 1987. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det kun 80 procent af en børneårgang, der vaccineres.

Vaccinationer er et emne, der ofte skaber debat blandt småbørnsforældre, og den radikale borgmester vil altså nu give forældrebestyrelserne i de københavnske daginstitutioner mulighed for at beslutte, at deres institution kun skal være for vaccinerede børn.

Og den idé bakker Socialdemokratiet op om, siger medlem af børne- og ungeudvalget i hovedstaden Jonas Bjørn Jensen til Politiken:

»Det er nogle egoistiske forældre, der ikke vaccinerer deres børn, så vi må sætte ind med hårde midler. Og det kunne være med et forslag som dette.«

Læs hele historien hos Politiken her.

Politikere vil slå hårdt ned på eksamenssnydere

Vi bevæger os videre til den politiske kamp mod eksamenssnyd, som nu bliver intensiveret.

Først med undervisningsminister Merete Riisager (LA), der gør det klart over for Berlingske, at hun nu fjerner internetadgangen ved alle de skriftlige eksaminer i gymnasiet – og ved næsten samtlige af de mundtlige.

Siden 2010 har gymnasierne haft mulighed for på forsøgsbasis at give eleverne netadgang ved skriftlige eksaminer i udvalgte fag, men det skal være slut nu, lyder det fra ministeren.

»Vi har åbnet en motorvej for snyd ved at indføre direkte adgang til internettet ved eksamen. Det er simpelthen alt for fristende for unge mennesker, for hvem det er helt naturligt at være på nettet, at sidde til eksamen og hente svar fra andre uden for eksamenslokalet. Derfor vil jeg nu ændre den måde, vi afvikler eksaminerne på,« siger Merete Riisager til avisen.

Berlingske afdækkede i foråret eksamenssnyd i gymnasiet i en artikelserie, og her blev det blandt andet beskrevet, hvordan gymnasieelever kan købe opgaver til en aftalt karakter hos firmaer som FixMinOpgave, der tilbyder at skrive opgaven, mens eksamen står på.

Læs hele historien hos Berlingske her, hvor du også får reaktioner fra de øvrige partier samt fra gymnasierektorerne. Meningerne om internetadgang er i dén grad delte.

Men det er ikke kun Merete Riisager, der tager nye værktøjer i brug i forsøget på at komme eksamenssnyd til livs.

Også de Konservative er klar med et nyt forslag om at straffe gymnasieelever, der snyder ved eksamen, økonomisk. Det skriver både Jyllands-Posten og DR.

»Det bør have en konsekvens, som man kan mærke. Og det kan man, når man bliver ramt økonomisk på pengepungen. Jeg ønsker at sende et signal om, at det er alvorligt, at man snyder ved en eksamen. Du snyder dig til noget, som du ikke er berettiget til,« siger undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K) til DR.

Bøden for at snyde bør ifølge de Konservative være på 7.800 kroner, hvilket svarer til tre måneders SU på den højeste SU-sats for hjemmeboende elever.

Dansk Folkeparti og Venstre er klar til at drøfte forslaget, og undervisningsministeren er heller ikke afvisende.

»Jeg vil kigge på det, men forslaget kan ikke ses alene. Der skal også være andre muligheder. Vi skal vurdere det i forhold til de andre ting, som bliver sat i værk. For eksempel den måde, vi afholder eksamenerne på og mulighederne for at give -3, som er et andet forslag på bordet,« siger Merete Riisager til DR.

Minister vil indføre mere passiv dødshjælp

Vi bliver hos DR, der her til morgen bringer historien om, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sammen med et flertal i Folketinget er parat til at give alvorligt syge bedre muligheder for at fravælge livsforlængende behandling.

»Det er ekstremt vigtigt, at vi sikrer, at folk får mere selvbestemmelse. Også i den sidste del af livet. Det betyder, at mulighederne for smertelindring skal udvides markant, i forhold til hvordan vi kender det i dag,« siger Ellen Trane Nørby, der ifølge DR er tæt på at indgå en politisk aftale om emnet.

I dag kan patienter få såkaldt passiv dødshjælp med intensiv smertelindrende behandling, når de er vurderet til at have få dage eller timer tilbage at leve i. Med den nye aftale skal patienterne fremover kunne få behandlingen, selvom lægerne vurderer, at de har flere uger tilbage af livet.

Politikerne vil desuden indføre et juridisk bindende behandlingstestamente, der skal sikre, at patienter på forhånd selv kan frasige sig livsforlængende behandling som eksempelvis respirator.

Mere hos DR her.

»Det er historisk uansvarligt«

Vi skal videre til Berlingske, der på baggrund af et omfattende læk af data i går kunne afsløre, at regimet i Aserbajdsjan i årene 2012-2014 har sendt enorme beløb gennem fire konti i Danmarks største bank, Danske Bank.

Pengene er endt i lommerne på blandt andre magtfulde politikere, højtstående embedsmænd og indflydelsesrige mediefolk verden over, der samtidig offentligt har kæmpet for regimets sag.

I dag kan avisen så fortælle, at Danske Bank beklager, at det tog halvandet år at rydde op efter hvidvask. Imens fossede milliarder fra Aserbajdsjan uhindret gennem banken.

Danske Bank blev først for alvor bekendt med hvidvaskproblemerne i 2014, og det er ikke godt nok, erkender chefjurist Flemming Pristed.

»Helt generelt kan vi sige, at vi i 2014 konstaterer, at vores kontroller og rutiner til at forhindre, at vi bliver misbrugt til hvidvask i Estland, ikke er gode nok. Herefter begynder vi at lukke ned for de kundeforhold, der ikke kan dokumentere en legitim årsag til at være kunde i vores estiske forretning,« siger han i et skriftligt svar til avisen.

»Det er et arbejde, der foregår over en periode på cirka halvandet år og er helt afsluttet i 2015. Set i bakspejlet ville vi gerne have gjort det hurtigere,« lyder det fra Flemming Pristed.

Flere politikere har langet kraftigt ud efter Danske Banks ageren, og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er også skarp i sin kritik.

»Det er dybt kritisabelt, at banken endnu en gang ser ud til at været anvendt til hvidvaskformål. Det er et kæmpe svigt af bankens ledelse. Det er samtidig stærkt problematisk, at banken er så lang tid om at lukke ned og ikke får ryddet op med det samme,« siger han.

Mere her (kræver abonnement).

Berlingske har desuden talt med flere politikere, der alle kritiserer bankens håndtering af sagen i skarpe vendinger.

»Det er historisk uansvarligt, at Danske Bank ikke har kunnet overholde de mest elementære spilleregler i forhold til hvidvask. De her sager bliver ved med at komme. Det slider på befolkningens tiltro. Både til bankerne, men også det politiske system og den generelle opfattelse af fairness,« siger SFs finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Læs alle reaktionerne her.

FN: Danmark bør tage kvoteflygtninge igen

Videre til en opfordring fra FN til Danmark.

Antallet af asylansøgere er faldet til et historisk lavt niveau, og derfor bør Danmark igen tage imod kvoteflygtninge, mener Melissa Fleming, der er talsperson for FNs højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi. Det skriver Politiken i dag.

»Siden 2015 er antallet af asylansøgere i Danmark gået dramatisk ned. I år er der kun kommet cirka 2.000 nye asylansøgere til Danmark. Det vil være et rigtig godt tidspunkt for Danmark at genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge,« siger Melissa Flemming til avisen.

Danmark har siden 1989 modtaget omkring 500 kvoteflygtninge om året, men udlændingeminister Inger Støjberg (V) valgte sidste år at suspendere ordningen på ubestemt tid på grund af asyltilstrømningen.

Men trods et faldende asyltal og opfordringen fra FN mener Venstre og Socialdemokratiet ikke, at ordningen skal genoptages nu.

»Vi skal nogle år længere frem. Vi har stadig store integrationsproblemer med det store antal, der kom i 2015,« siger udlændingeordfører Marcus Knuth (V) til Politiken.

Artiklen er endnu ikke online.

Tre korte historier, du også skal have med i dag

1. De igangværende forhandlinger om nye bilafgifter foregår på et usikkert grundlag, skriver Jyllands-Posten i dag.

Regeringen har nemlig ikke det fulde overblik over effekterne af at sænke afgiften på biler, skriver avisen på baggrund af en formulering fra Finansministeriet i regeringens skatteudspil.

Her står der, at der er »indikationer af, at effekterne er lavere end hidtil antaget«. Ministeriets embedsmænd har derfor været nødt til at »revidere« og opskrive regningen for at lette bilafgifterne i forhold til tidligere, ligesom der er blevet igangsat et analysearbejde af, hvad billigere biler egentlig koster statskassen.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kalder det over for Jyllands-Posten »dybt problematisk«, mens finansminister Kristian Jensen (V) er helt tryg ved, at regeringens regnestykke holder.

Mere her. Og her kan du læse en længere baggrundsartikel om det usikre regnestykke (kræver abonnement).

2. Dansk Folkeparti kan bringe flere socialdemokratiske borgmestre til magten ved det kommende kommunalvalg, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF) til Ritzau.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, sagde ifølge JydskeVestkysten ved et vælgermøde i Tønder mandag aften, at DFs byrådsmedlemmer ikke »bevidstløst« bør pege på en Venstre-borgmester, og at de i stedet bør overveje at pege på en socialdemokratisk borgmester.

Og den opfordring gælder DF-byrådsmedlemmer over hele landet, siger Peter Skaarup.

»Det står mere åbent denne gang. Ofte er det lokal- eller personspørgsmål, der er afgørende. Det kan godt være, at man har mere tillid til en socialdemokrat end en Venstre-mand,« siger han til Rizau.

3. Adskillige organisationer og eksperter spår, at Danmark kommer til at mangle faglærte i fremtiden, men det kan være en fejlprognose, lyder vurderingen nu fra arbejdsmarkedsprofessor ved Roskilde Universitet Bent Greve.

Han er på vej med bogen »Technology and the Future of Work«, og i et interview med Berlingske gør han det klart, at det største problem i årene, der kommer, er, at ny teknologi overflødiggør tusindvis af job.

»Hvis man går ud fra, at vi om få år kommer til at mangle rigtig mange faglærte, så risikerer man at begå en stor fejl. Prognoserne bygger på historiske data. Man kører frem ved at kigge i bakspejlet, og det er sjældent en god måde at køre bil på. Beregningerne giver ikke noget særligt præcist billede af, hvordan udviklingen kommer til at foregå, fordi der sideløbende foregår så mange teknologiske forandringer,« siger Bent Greve til Berlingske.

Artiklen er endnu ikke online.

Ritt Bjerregaards afsløring

En række medier bringer i dag anmeldelser af andet bind af tidligere undervisningsminister, socialminister og overborgmester i København, Ritt Bjerregaards (S), erindringer.

Hvor det første bind fokuserede på hendes opvækst, giver »Valgt« et indblik i datidens politiske dagsordner og magtkampe samt de vilkår, der mødte Bjerregaard som kvindelig politiker.

Den omfattende bog har allerede op til udgivelsen affødt en række nyheder, og det er også tilfældet i dag, hvor anmelderne har haft bogen i hænderne.

Flere hæfter sig således ved, at Ritt Bjerregaard sætter navn på den embedsmand, der i sin tid – ifølge Bjerregaard – tippede Ekstra Bladet om S-politikerens regninger fra hotelophold på hotel Ritz i Paris – en sag, der endte med en fyring.

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, skriver i sin anmeldelse:

»Hvis nogen havde ventet, Ritt ville bruge sine erindringer til at beklage eller fortryde noget, går de forgæves. Ritt betragter ikke sig selv som (helt) fejlfri, men næsten. I Ritz-sagen (opholdet på det dyre hotel i Paris) er det Anker, der optræder »tarveligt«, og det helt usædvanlige er, at Ritt sætter fuldt navn og adresse på den fuldmægtig i Undervisningsministeriet, som, mener hun, lækkede sagen til Ekstra Bladet. Den er heller ikke set før.«

Du får et overblik over anmeldelserne herunder:

Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, giver fire stjerner.

Anmeldelsen er ikke online.

Politisk redaktør på Avisen Danmark Elisabet Svane giver fire stjerner.

Anmeldelsen her.

Kulturskribent på Politiken Bettina Heltberg giver fire stjerner.

Anmeldelsen her.

Hos Berlingske anmelder både Anne Sophia Hermansen, kultur- og debatredaktør, og Bent Blüdnikow, historiker og journalist, bogen.

Førstnævnte giver seks stjerner, mens sidstnævnte kun har fundet tre stjerner frem under overskriften »Politisk nyttig idiot.«

Læs de to anmeldelser her.

Dagens nye parti

Danmark har fået et nyt feministisk parti ved navn Feministisk Initiativ, der går efter byrådspladser i København ved kommunalvalget.

Partiet blev stiftet 5. juni og går nu ud i offentligheden med et værdiprogram. Feministisk Initiativ findes allerede i Norge, Finland og Sverige, og i Sverige har partiet over 20.000 medlemmer.

I Danmark består partiet indtil videre kun af 12 bestyrelsesmedlemmer – alle er kvinder – og partiet har fem kandidater klar til kommunalvalget i hovedstaden samt to kandidater til Region Hovedstadens regionsråd, skriver Politiken.

Avisen har talt med en af partiets tre talspersoner, og det kan du læse her. Partistifterne har desuden et debatindlæg i Politiken i dag, og det kan du læse her.

Dagens analyse

Findes på BTs sider.

Avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, ser tilbage på søndagens afsnit af »Statsministrene« på DR1, hvor tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortalte flere detaljer om SFs nedsmeltning i hendes regering.

Det hele var SFs skyld, måtte man forstå på Thorning, skriver Søs Marie Serup i sin analyse.

»Ja, SF var en katastrofe i regering. Men SF var den lille motor, der trak Thorning ind i Statsministeriet. Og hvis en stor leder har en afdeling, der på moderne business-sprog »underperformer«, så er der flere valgmuligheder end bare at lukke den afdeling. Og i hvert fald er det kønnere for ens eftermæle, at man i valget mellem smålighed og generøsitet vælger det sidste,« skriver hun.

Analysen er endnu ikke online.

Dagens debat

Finder vi i Jyllands-Posten. Indlægget er forfattet af designeren bag fiskekvotesystemet, Mogens Schou, der er tidligere udviklingschef i Fødevareministeriet og nu partner i virksomheden Aquamind A/S.

Der kom især fokus på kvotesystemet i forbindelse med sagen om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og den manglende indsats over for kvotekonger – fiskere, der har sat sig på så mange kvoter, at der næsten er skabt monopollignende tilstande i dansk fiskeri.

Mogens Schou skriver i sit indlæg, at der er plads til forbedringer i det nuværende system og henviser blandt andet til den sønderlemmende kritik, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne for nylig rejste af Fødevareministeriets forvaltning af kvotesystemet gennem en årrække.

»Statsrevisorernes kritik har givet anledning til debat om fiskeriet. Det er godt med et politisk serviceeftersyn af og til. I forhold til de »politiske intentioner«, jeg lytter mig til nu, bør der tages følgende initiativer: Opsigelsesfristen for kvoterne er netop øget fra otte til 16 år. Det er en fejl,« skriver han.

Læs resten af Mogens Schous forslag til initiativer i indlægget her.

Dagens kylling

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste i går at stille op til et samråd om regeringens skatteregnestykke.

Det fik Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til at skrive følgende på Twitter:

Folketingets Finansudvalg havde bedt statsministeren svare på, hvorvidt det var sandt, da han forud for præsentationen af regeringens skatteudspil sagde i et interview med DR, at det er HKeren, der får relativt mest ud udspillet.

Siden er det kommet frem, at regeringen havde taget med i regnestykket, at HKeren og direktøren har den samme udgift til husleje. Fjerner man det fra regnestykket, er det direktøren, der får relativt mest ud af skattelettelserne.

Men det bliver i stedet finansminister Kristian Jensen (V), der skal i samråd, meddelte Løkke i et skriftligt svar til Finansudvalget.

»Det forhold, at jeg har udtalt mig til pressen om en given sag på en anden ministers område, indebærer således ikke, at spørgsmål fra Folketinget om denne sag skal besvares af mig,« skriver Lars Løkke Rasmussen i svaret.

Det sker i dag

07.45: Åbent samråd om stigende sagsbehandlingstider for arbejdsskader
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skal i samråd om de stigende sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet.
Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen rejste i maj 2016 bekymring om de stigende sagsbehandlingstider, og senest i juni 2017 oplyste Ombudsmanden, at han fortsat var bekymret, da sagsbehandlingstiden ikke er faldet i 2016.

09.00: Møde i Udenrigspolitisk Nævn
Folketingets Udenrigspolitiske Nævn mødes i dag kl. 9.00.

10.00: Ambassadører i afskedsaudiens hos Dronningen
Dronning Margrethe tager i dag imod fire ambassadører i afskedsaudiens. Ambassadørerne er Ingvard Havnen fra Norge, Vimon Kidchob fra Thailand, Claus Robert Krumrei fra Tyskland og José Ignacio Madrazo Bolívar fra Mexico.

13.15: Statsrevisormøde
Statsrevisorerne holder møde i dag fra kl. 13.15 til kl. 16.15.

14.00: Det udskudte fiskerisamråd afholdes
Fiskeri- og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) skal i åbent samråd for blandt andet at svare på, hvordan fiskeriministeren direkte eller indirekte har brugt ministeriets embedsværk til at påvirke Folketingets partier og eksterne aktører i sagen om kvotekonger. Derudover er ministeren blevet om at redegøre for, på hvilket grundlag ministeren mener, at det er rimeligt og foreneligt med et godt samarbejde med Folketingets partier at sætte sine embedsmænd til at modarbejde et folketingsflertal i forbindelse med Vækst- og Udviklingspakken for dansk fiskeri.

Samrådet var planlagt til begyndelsen af august, men måtte udskydes til i dag, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) blev frataget fiskeriområdet i kølvandet på sagen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.