Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

»Det er en sikkerhedsrisiko og kan i yderste konsekvens betyde, at der kommer terrorangreb i Danmark«

Dagens overblik: Afviste asylansøgere, som forsvinder, får Dansk Folkeparti til at kræve stramninger, regeringen vil gerne hæve fartgrænserne visse steder i landet, og så fortæller Mogens Lykketoft om, hvordan han oplevede sine 15 måneder som formand for FNs Generalforsamling. Hele dit politiske overblik her.

Se mere
Høring i Landstingssalen på Christiansborg onsdag d. 20 april 2016 hvor eksperter giver gode råd til politikerne om antiradikalisering. Martin Henriksen (DF) lytter. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016)
Høring i Landstingssalen på Christiansborg onsdag d. 20 april 2016 hvor eksperter giver gode råd til politikerne om antiradikalisering. Martin Henriksen (DF) lytter. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2016)

Godmorgen og velkommen til denne torsdags politiske overblik.

Vi skal i dag omkring så forskellige temaer som mørklægning af »centrale tal«, de danske fartgrænser og afviste asylansøgere, ingen kan finde.

»Det er en sikkerhedsrisiko og kan i yderste konsekvens betyde, at der kommer terrorangreb i Danmark«

Og vi starter med sidstnævnte. Til det skal vi bruge Politiken, der i dag kan fortælle historien om, at 1.600 afviste asylansøgere på halvandet år er forsvundet fra de danske myndigheders søgelys.

De 1.600 skulle egentlig have været sendt retur til deres hjemland, fordi deres anmodning om asyl var blevet afslået, men inden hjemsendelsen er de på forskellig vis gået under jorden, skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt fra Rigspolitiet.

Hos Dansk Folkeparti er udlændingeordfører Martin Henriksen ikke overrasket over tallene. Men han er oprevet over dem. Og over regeringen, som »ikke tager nogen skridt til for alvor at gøre noget ved det«, mener Henriksen.

Politikens journalist vil vide, hvorfor det hele egentlig er så problematisk, eftersom størstedelen af de forsvundne afviste asylansøgere ifølge Rigspolitiet tager videre til andre lande.

»Det er en sikkerhedsrisiko og kan i yderste konsekvens betyde, at der kommer terrorangreb i Danmark,« siger Martin Henriksen, der også fortæller, at han »ved«, der er grupper i det danske sundhedssystem, der hjælper illegale ind i netop sundhedssystemet. Martin Henriksen gentager Dansk Folkepartis forslag om at frihedsberøve alle afviste asylansøgere.

Og mens udlændingeminister Inger Støjberg (V) gerne vil »gå ned ad« den vej, så er Socialdemokratiets udlændingeordfører, Dan Jørgensen, af hensyn til internationale konventioner og »almindelige anstændighed« ikke villig til det samme. Men han kræver, at regeringen og Dansk Folkeparti gør noget og sikrer, at »der bliver afsat de nødvendige ressourcer«.

Du kan læse Politikens historie her. Historien med DF- og S-reaktionen er endnu ikke online.

Formanden for Kristendemokraterne, Stig Grenov, der de seneste dage har været en hel del i vælten, efter at han tirsdag i Politiken sammenlignede forholdene i et udrejsecenter for afviste asylansøgere i Ikast i Jylland med kz-lejrene, tager her til morgen afstand fra DF-kravet på Twitter:

»Der er snart ikke er flere lavthængende frugter at plukke ved at få flere i arbejde«

I Information i dag siger økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Nina Smith, at der er behov for en ny kurs i den økonomiske politik.

Hvorfor?

Fordi reform på reform siden starten af 1990’erne har gjort, at der snart ikke er flere lavthængende frugter at plukke ved at få flere i arbejde.

»Der har altid været og vil være mennesker, som det ikke er muligt at få i arbejde på en meningsfuld måde. Det er ikke alle mennesker i den erhvervsaktive alder, der kan bringes i selvforsørgelse. Det er jo bl.a. det, der er formålet med velfærdsstaten, nemlig at sikre de mennesker der rammes af sygdom, ulykker og andre uforudsete hændelser,« siger Nina Smith til Information.

Økonomiprofessoren har tidligere udtalt noget lignende. Det var i sommer, hvor hun i først Berlingske og siden Jyllands-Posten luftede samme tanker. Siden har hun forsket videre i emnet, skriver Information. Og det gør, at hun nu forstærker sin tidligere udtalelse. Nina Smith bliver i Information bakket op af både økonomiprofessor og tidligere overvismand, Torben M. Andersen, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der har præcis samme titel.

»De skulle vænne sig til, at man godt måtte bruge mit fornavn«

Videre til Jyllands-Posten, hvor den tidligere formand for Folketinget og Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft, igen fortæller om sine 15 måneder som formand for FNs Generalforsamling.

Og Lykketoft var noget af et kulturchok for FN, fortæller Lykketoft, der siger, at »de (medarbejderne, red.) skulle vænne sig til, at man godt måtte bruge mit fornavn«.

Mogens Lykketoft fortælle til JP, at han satte adskillige og varige aftryk i sin tid i New York. Ikke mindst fordi formanden har fået en meget mere aktiv rolle som forhandlingsleder, som han fortæller. Dermed er det slet ikke ligesom jobbet som formand for Folketinget, der ifølge Lykketoft er »en slags kransekagefigur«.

Du kan læse meget mere om Lykketofts tid som formand for FNs Generalforsamling i Jyllands-Posten her.

Fire korte nyheder, du lige skal have med fra dagens aviser

NYHED I
Regeringen mørklægger centrale tal for olieselskabernes forventede fremtidige indtægter fra Nordsøolien. Det skriver Berlingske Business. Efter en »revurdering« af tavshedspligten vil Skatteministeriet således ikke længere offentliggøre skøn over den andel af statens samlede indtægter, der stammer fra Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Det gjorde man ellers i 2011.

NYHED II
Et års grænsekontrol er endt med at blive så dyrt, at penge fra fængslernes budget er blevet brugt på at betale for indsatsen på grænsen. Det fremgår af dokumenter fra Folketingets Finansudvalg, hvor beslutningen uden større opmærksomhed blev truffet før jul. Det skriver Jyllands-Posten i dag (artiklen er ikke online).

NYHED III
Et flertal i Folketinget vil nu forbyde imamer at blive domsmænd eller nævninge. Det sker med henvisning til, at mens såkaldt gejstlige fra de anerkendte/godkendte trossamfund, herunder præster, fra gammel tid er udelukket fra at bestride hvervet som domsmand eller nævning, så gælder der ikke et tilsvarende forbud for imamer. Det skriver Information i dag.

NYHED IIII
Regeringen vil undersøge, hvor i landet hastighedsgrænserne på vejene er »ufornuftigt lave« med henblik på at kunne hæve dem. Det skrev transportminister Ole Birk Olesen (LA) i går på Facebook.

Er der to politikere, der står sammen, er det Søren Pind og Morten Bødskov

I hvert fald når det gælder fodbold...

Det engelske fodboldhold Tottenham, hvis kælenavn er »Coys«, slog i går Chelsea 2-0...

DF angriber Ekstra Baldet for »hetz«

Ekstra Bladet skrev i går historien om, at Dansk Folkepartis menige medlemmer i årevis er blevet instrueret i, hvordan de kunne få tilskud fra skattekroner øremærket til oplysning om Europa, mens de deltog i partiets fester.

Ifølge avisen har Dansk Folkeparti offidicelt kaldt festerne for ’lokale arrangementer’, der skulle skabe oplysning og debat om EU, når man indberettede til Europa-Nævnet, der har støttet arrangementerne økonomisk.

I dag svarer DFs næstformand, Søren Espersen, igen i et interview med Ekstra Bladet, efter at han i første omgang tweetede om historien i går.

Vi bringer her et uddrag af interviewet:

Du skriver, at det er løgn og latin, hvad der står i Ekstra Bladet. Hvori består løgnen?

»I skriver grisefester på forsiden. Hvad fanden er det for en grisefest? På Mallorca eller hvad?«

I holder sommerfester med helstegt pattegris.

»Der har ikke været helstegt pattegris til nogen af de her arrangementer. Jeg vil ikke acceptere, at Europa-Nævnet har betalt for Dansk Folkepartis grisefester. Det er løgn.«

Det er en sommerfest, hvor der er helstegt pattegris.

»Nej, det er ikke nogen sommerfest. Og det var almindelig flæskesteg. Alle ærlige mennesker bør stå af, når man på forsiden skriver, at Europa-Nævnet betaler DF's grisefester. Hvad har det overhovedet med sagen at gøre, om der blev serveret pattegris.«

Vi har jo et bilag, der viser, at 3000 skattekroner fra Europa-Nævnet gik til en helstegt pattegris i 2011.

Du kan læse interviewet i sin fulde længde her.

Fik du læst? S-politiker efter hidsig debat om ældre kvindes nytårsmenu: Danskerne kan lære af Mellemøsten

Vi er simpelthen ikke gode nok til at tage os af vores ældre, lyder opråbet fra socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen, efter et billede af en plejehjemsbeboers nytårsmenu er blevet delt igen og igen på sociale medier.

Læs Berlingskes interview med Socialdemokratiets folketingsmedlem her.

»Knap har vi taget hul på det nye år...«

Politiken undrede sig tirsdag i denne uge på lederplads over, hvordan Mette Frederiksen kunne være et fremtrædende medlem af Helle Thorning-Schmidts regering. S-formandens flugt fra tidligere S-holdninger er så massiv, mener Politiken, at der er milevidt fra Socialdemokratiet i regering til Socialdemokratiet i opposition, skrev Politiken.

Det svarer Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, så igen på i dagens udgave af avisen.

»At Politiken har et umætteligt behov for nye arbejdsudbudsreformer, er en ærlig sag. Det omvendte er så bare tilfældet for os. Det er en uenighed, vi kan diskutere, i stedet for at maskere den med anklager om, at vi intet mener. Det fordummer kun den politiske debat. Vi synes, den bedste danske opfindelse er Danmark. Det mener Politiken er indholdsløst, men det bygger imidlertid på konkrete og omfangsrige udspil om vores prioriteter frem til 2025, forslag om vækstinitiativer, bedre muligheder for opkvalificering og principper for en ’fingrene væk’-reform,« skriver Wammen.

Debatindlægget er ikke lagt på nettet endnu.

Hvad har kommunalreformen betydet for det lokale demokrati?

Det har Megafon spurgt danskerne om på vegne af Politiken og TV2. Og ifølge meningsmålingen har den ikke haft nogen gavnende konsekvens.

Det sker i dag

Socialdemokratiet holder som eneste parti gruppemøde, og så er der »alsang i Samtaleværelset« på Christiansborg. Morgenposten undersøger, hvad det er og vender tilbage i morgen med svaret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.