Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Corydon sparede og fyrede i Skat trods denne direkte advarsel: »Skat er på katastrofekurs – der skal gribes ind nu!«

Dagens overblik: Bjarne Corydon gennemførte massive besparelser i Skat trods direkte advarsel, DF går til angreb på 7-trinsskalaen, Pia Kjærsgaard vil have TV-høringer, og så er SFs gamle børnebande ved at overtage magten i Socialdemokratiet, lyder det fra redaktør.

Se mere

Godmorgen og velkommen til en ny uge, hvor du hver dag får det fulde overblik over dansk politik.

I denne uge vil regeringen tirsdag fremlægge sit nye og opdaterede bud på en 2025-plan, og torsdag skal Inger Støjberg (V) i samråd og svare på, hvad hun fik af advarsler i sagen om den ulovlige splittelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

Det kommer vi nok til at høre meget mere om, men inden vi når dertil, skal vi først forbi dagens historier, og vi begynder i BT.

Avisen kan fortælle, at tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i efteråret 2013 overhørte en direkte advarsel om, at den var helt gal i Skat og i stedet tvang ministeriet til yderligere besparelser.

De ansatte i Skats forbund, Dansk Told- og Skatteforbund, sendte en direkte skrivelse til Corydon med overskriften:

»SKAT er på katastrofekurs – der skal gribes ind nu!«

I skrivelsen advarede forbundet ministeren om, at inddrivelsessystemet EFI ikke virkede, og at det derfor ville være katastrofalt for inddrivelsen af gæld at gennemtvinge nye fyringer og besparelser i Skat.

Alligevel gennemførte Corydon i forbindelse med finansloven for 2014 en besparelse for ministeriet på 750 millioner kroner frem til 2017 og gjorde klar til en ny fyringsrunde.

Peter Skærbæk, der er professor ved Institut for Regnskab og Revision ved Copenhagen Business School, mener, at Finansministeriet i perioden under Corydon har fokuseret alt for meget på måltal og budgetdisciplin, og det har været »katastrofalt«.

»Det har i høj grad været Finansministeriet, der har kørt besparelses-processerne i Skat, og ministeriet er i mine øjne medansvarlig i det her, ikke mindst under Bjarne Corydon. Skatteministeriet barberede budgetterne, og på den måde tvang man Skats ledelse til at foretage effektiviseringer her og nu. Men man sikrede sig ikke, at det itsystem, der skulle erstatte de fyrede medarbejdere og sikre besparelsespotentialet, fungerede,« siger Peter Skærbæk.

Bjarne Corydon, der i dag er direktør i McKinsey, er ikke vendt tilbage på BTs henvendelser.

Finansministeriet oplyser til BT, at Skatteministeriet senere er blevet tilført »en række større merbevillinger«.

Du kan læse et uddrag af BTs artikel her, og den fulde version i dagens avis.

Historien kommer, efter at BT i sidste uge kunne afsløre, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, også har en aktie i skandalerne i Skat, da hun sad i den daværende S-SF-R-regerings økonomiudvalg.

Udvalget godkendte i 2013 en stor fyringsrunde i Skat, på trods af, at det var advaret af konsulentfirmaet McKinsey og Co. mod at afskedige medarbejdere, hvis ikke IT-inddrivelsessystemet EFI var i fulde omdrejninger. Det var det som bekendt ikke, men alligevel gennemførte regeringen nedskæringen.

Det kan du læse om her.

Udlandsdanskere i protest mod lov

Politiken skriver på sin forside, at en stramning af reglerne for, hvornår en dansker kan få sin ægtefælle til landet, har udløst store protester fra udlandsdanskere. På tre uger har 10.200 udlandsdanskere underskrevet en protest mod, at en undtagelse fra tilknytningskravet er fjernet.

Det betyder, at alle nu skal leve op til kravet. Tidligere var personer, der havde haft dansk pas i mere end 26 år, undtaget.

Mens undtagelsen for tilknytningskravet er fjernet, er der tilføjet en ny undtagelse. Den betyder, at danske statsborgere med en løn på over 408.000 kroner årligt er undtaget kravet.

Mange udlandsdanskere er dog eksempelvis selvstændige eller på offentlig forsørgelse og kan dermed ikke leve op til kravet, siger generalsekretær i foreningen Danes Worldwide, Anna Marie Dalgaard

»Folk er vrede, bange, frustrerede og bitre over, at de er rejst ud og har tjent danske interesser i udlandet og etableret stærke bånd i udlandet til gavn for dansk erhvervsliv. Og så byder man dem dette,« siger hun.

Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller fra Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

Du kan læse historien her.

Folk over 60 bliver længere på arbejdsmarkedet

I sidste uge droppede regeringen at få gennemført sit forslag om at hæve pensionsalderen. Men noget tyder på, at en stor del af det grå guld gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet af sig selv. I hvert fald viser nye tal fra Dansk Industri, at personer over 60 år bliver længere på arbejdsmarkedet, skriver Berlingske.

Over de seneste tre år er den samlede beskæftigelse for personer over 60 år steget med 19 procent, og på de samme tre år står samme gruppe for 40 procent af beskæftigelsesfremgangen i Danmark på 84.000 fra 2013 og til i dag.

Fremgangen skyldes, at nogen er pressede til at blive på arbejdsmarkedet, men rigtigt mange fortsætter med at arbejde, fordi virksomhederne er begyndt at kæmpe for at holde på dem, mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

»Det, som er sket over de senere år, er, at beskæftigelsesfrekvensen for dem over 60 år er steget betydeligt. Rigtigt mange af dem, som tidligere gik på pension eller efterløn, har valgt at udskyde beslutningen,« siger han.

Du kan læse den historie her.

Tidligere S-minister er bekymret for politiske donationer fra udlandet

I Berlingske kan man læse, at den tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) er bekymret over, at det et tilladt for danske partier at modtage partistøtte fra udlandet.

Det er han, efter at flere medier har berettet, at Marine Le Pen og hendes parti, Front National, havde tæt kontakt til Rusland under den franske valgkamp og sågar havde lånt penge i en russisk bank, ligesom det nu undersøges, hvorvidt der i efterårets valgkamp i USA var tætte bånd mellem Rusland og den senere præsident Donald Trump.

Derfor har Heunicke spurgt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA), om enten den russiske stat eller andre udenlandske interesser ville kunne forsøge at påvirke dansk politik ved f.eks. at støtte et dansk parti økonomisk op til næste valg.

»Det har hidtil ikke været relevant at diskutere det her i en dansk kontekst. Men nu har vi set, hvad der er sket med valgene i andre lande - selv i Europa - og derfor mener jeg, at det nu er noget, vi bør forholde os til,« siger Magnus Heunicke, der har stillet spørgsmålet på egne vegne og ikke på sit partis.

I svaret skriver ministeren, at der intet er til hinder for, at et parti kan modtage støtte fra udlandet, og det bekymrer Heunicke, der dog endnu ikke ved, hvad han vil gøre med sin bekymring.

Du kan læse den historie her.

Pia Kjærsgaard vil have parlamentariske undersøgelser

Vi skal lade os inspirere af USA og Norge og indføre parlamentariske undersøgelser, hvor politikere og embedsmænd skal udspørges på direkte TV. Det mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), som vil give politikerne flere muligheder for at kontrollere regeringen, skriver Berlingske.

»Det er både billigere, hurtigere og mere tilgængeligt end store kommissionsundersøgelser som den, der er nedsat i forbindelse med sagerne om Skat. Folk vil bedre kunne forstå, hvorfor vi undersøger en sag. Se, hvad der sker i USA. Her har man gjort det i en årrække. Det sker i løbet af nul komma fem, og det sker, mens sagen stadig er varm,« siger Pia Kjærsgaard.

Et udvalg under Justitsministeriet blev i november nedsat med henblik på at overveje, om der er behov for at ændre den måde, som undersøgelseskommissioner gennemføres på. Delresultatet af det arbejde forventes fremlagt snarest.

Kjærsgaards forslag har opbakning fra en række partier i Folketinget.

Du kan læse hvilke og hele historien her (kræver abonnement). Her kan du læse et interview med Pia Kjærsgaard om hendes forslag.

Dansk Folkeparti går til angreb på 7-trinsskalaen

I dag skal Folketinget behandle et forsalg fra Dansk Folkeparti, der vil have et opgør med 7-trinsskalaen, skriver Jyllands-Posten.

Partiet mener, at springene i skalaen er for store, at det er for svært for lærerne at give 7 og 10, at bundkarakteren -3 ikke giver mening, og at der bliver givet alt for mange 12-taller.

Derfor har partiet foreslået at nedsætte en kommission, der skal kulegrave karaktersystemet, der afløste 13-skalaen i 2006/2007.

»Skalaen er ikke specielt anvendelig. I sin tid indførte man den som en sammenlignelig international skala, fordi den har syv trin. Men der er mange andre lande omkring os, som har andre skalaer. Frankrig har f.eks. en 20-trinsskala. Man kunne i det mindste have gjort sig umage med at lave en ordentlig skala, så den skal vi have ændret,« siger skoleordfører Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Forslaget har dog ikke umiddelbart opbakning, selvom der blandt flere partier er utilfredshed med 7-trinsskalaen.

Læs historien her.

Der er fuld fart på udflytning af statslige arbejdsplader - men S og DF vil have farten op

Innovationsminister Sophie Løhde (V) siger til Jyllands-Posten, at det indtil nu er lykkedes at flytte i alt 2.162 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen ud af de 3.900 arbejdspladser, som V-regeringen som noget af det første satte i gang.

Men både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet synes slet ikke, at det er nok, og de vil have regeringen til at fremskynde sine planer om at flytte nye statslige arbejdsplader til provinsen, som regeringen først vil se på i 2018.

Sophie Løhde glæder sig over den brede opbakning til regeringens planer.

»Der var ikke den brede opbakning, da vi oprindelig foreslog at flytte statslige arbejdspladser. Men jeg er glad for, hvis det er lykkedes os at puffe de andre partier i den rigtige retning,« siger Sophie Løhde.

Du kan læse den historie her.

Få kommuner står for særlige job til flygtninge

Vi tager et hattrick i Jyllands-Posten og en historie om den såkaldte IGU-ordning. For næsten et år efter, at arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen efter trepartsforhandlingerne i marts i fjor oprettede ordningen med en lavere løn på niveau med lærlinge, der skulle få flygtninge i gang på arbejdsmarkedet, kan avisen i dag fortælle, at der i 21 kommuner ikke er oprettet ét eneste af de såkaldte IGU-job.

Bare 10 kommuner står for over halvdelen af de i alt 536 IGU-job.

Den historie kan du læse her.

Dagens analyse

Finder vi i BT, hvor avisens politiske kommentator, Søs Marie Serup, skriver om Pia Kjærsgaards føromtalte forslag om at indføre parlamentariske høringer som i USA.

Hvis man indfører det, er der en række ulemper, der skal overvejes, skriver hun.

»Parlamentariske høringer et slagkraftigt redskab, måske FOR slagkraftigt - eller konfrontatorisk - til den danske parlamentariske tradition. Men når to på hinanden følgende formænd for Folketinget overvejer parlamentariske høringer, er det et bevis på, at der mangler noget i værktøjskassen i dag. Men de skal tænke sig godt om, for høringer er også et monster, som ikke lader sig tøjle igen, hvis først man har sluppet det fri.«

Analysen er endnu ikke online.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor avisens samfundsredaktør, Bent Winther, har skrevet en klumme om udviklingen i Socialdemokratiet i kølvandet på, at den 33-årige socialdemokrat og medlem af Folketinget, Kaare Dybvad Bek, netop har udgivet bogen »De lærdes tyranni«.

»I dag er Socialdemokratiet ved at skifte ham – lige som SF. Og Kaare Dybvad Bek er blot et symptom. Partiet er i gang med at indoptage den tvivlsomme modsætning mellem folket og eliten. Nogen – måske flertallet – i partiet vil gerne gøre »akademikerne«, »de lærde« og »den kreative klasse,« som i parentes bemærket tjener masser af valuta til landet, til sine modstandere. »De tyranniserer os.« Socialdemokratiet omfavner udkantsdanmark og bakker »de vrede« op i, at de er blevet uretfærdigt behandlet. Partiet har for længst lagt den internationale solidaritet og »Arbejdere i alle lande forener eder« bag sig og afsvoret sig alt, hvad man engang har ment om udlændinge og indvandring. Reformstop har erstattet reformamok,« skriver Bent Winther.

Du kan læse hele indlægget »SFs gamle børnebande overtager magten i Socialdemokratiet« her.

Det sker i dag

9.00 Der er høring om skattely i Landstingssalen det meste af dagen.

10.00 Møde i folketingssalen bl.a. med føromtalte forslag om 7-trinsskalaen fra DF. Se hele programmet her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.