Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Borgmestre sender brev til Støjberg om voldsom forråelse i populær københavnsk bydel: Situationen er utålelig, og du må gribe ind

Dagens overblik: Borgmestre i København vil have Inger Støjberg til at gribe ind mod afviste asylansøgeres stofmisbrug, Mette Frederiksen står over for et »meget afgørende valg«, og så er der udbrudt tøjkrig mellem to folketingspolitikere.

Godmorgen og velkommen til en ny uge med dit daglige, politiske overblik i morgenposten.

Det er anden uge i den kommunale valgkamp, og det kan man se på dagens aviser, som er spækkede med valgkampshistorier.

Vi begynder da også dagens rundtur med en lokal historie.

For de to socialdemokratiske borgmestre i København, overborgmester Frank Jensen og socialborgmester Jesper Christensen, har nemlig i et direkte brev sendt et nødråb til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om situationen i området Den Brune Kødby i den københavnske bydel Vesterbro.

Her har borgerne gennem længere tid oplevet stigende utryghed med kokain- og heroinrygende stofmisbrugere med kriminalitet og hjemløshed til følge.

En ny rapport fra Røde Kors tyder på, at en stor del af misbrugerne er afviste asylansøgere eller migranter uden opholdstilladelse. Det gælder for 27 ud af 74 adspurgte personer.

Men det er ikke Københavns Kommunes ansvar at hjælpe de afviste asylansøgere i de rå misbrugsmiljøer, lyder det fra de to borgmestre, der har fået nok af problemerne.

»Ministeren må løse den del af opgaven, hun har ansvar for. Der er behov for at få bragt de her mennesker et andet sted hen, hvis situationen på Vesterbro skal blive tålelig«, siger Jesper Christensen til Politiken.

Inger Støjberg afviser dog i en email til Politiken, at hun vil skride ind. For det handler om, at de afviste asylansøgere skal forlade Danmark, lyder det.

»Jeg synes ikke, at man skal begynde at opfinde kommunale tiltag for sådanne personer, da det kan få dem til at tro, at der er et alternativ til kravet om at skulle forlade Danmark.«

Artiklen er endnu ikke online, men du kan læse mere om den historie i Politiken på side syv.

Mette F. står foran »afgørende valg«

Når danskerne sætter deres kryds 21. november, er der meget på spil for kommunal- og regionspolitikerne landet over.

Men også på Christiansborg er der meget på spil for især én partiformand. Det er nemlig det første valg, hvor Mette Frederiksen kan kalde sig formand for sit parti og således første gang, at hun skal lede sit parti i en valgkamp.

I Berlingske kalder politisk kommentator Hans Engell det derfor for »et meget afgørende valg for Mette Frederiksen«.

Mette Frederiksen sendte i sidste uge et brev til 600.000 husstande, hvor hun - ekstremt overraskende - opfordrede danskerne til at stemme på en kandidat fra liste A.

Og brevet er ifølge Engell med til at understrege, hvor meget der er på spil for Socialdemokratiets formand.

»Så er det også tydeligt, at det skal ses som en generalprøve på folketingsvalget. Mens Venstre og Løkke mere har sagt, at det her ikke er et landspolitisk valg men et valg i 98 kommuner, er det tydeligt, at Socialdemokratiet som parti kører det som en egentlig partikampagne og ser det som et midtvejsvalg. Man vil gerne skabe en stemning af, at den store, lange march frem mod et vundet folketingsvalg begynder nu,« siger Engell.

Du kan læse hele artiklen om Mette F.s første valgkamp som ypperstepræst i Socialdemokratiet lige her.

Borgmestre vil tildele tosprogede plads i vuggestue

Vi bliver i Berlingske og springer til et fælles udspil fra borgmestrene i København og Aarhus. Henholdsvis Frank Jensen (S) og Jacob Bundsgaard (S) lancerer nemlig et fælles integrationsudspil for de to kommuner med fire punkter, der skal hjælpe på kommunernes fælles integrationsudfordringer og kamp mod parallelsamfund.

Blandt andet vil de to borgmestre gøre det automatisk, at tosprogede børn får tildelt en plads i vuggestue, så forældrene ikke - som det er praksis i dag - selv aktivt skal tilmelde deres børn.

Takker en familie nej, skal den ifølge forslaget have besøg af en sundhedsplejerske, som vil forklare forældrene om de motoriske, sproglige og læringsmæssige fordele, der er ved at overlade barnet til pædagoger.

»Såfremt man ikke kender danske værdier og det danske sprog, så er der større risiko for, at man bliver marginaliseret og klarer sig dårligere. Risikoen for at ende i et parallelsamfund bliver altså større,« siger Jacob Bundsgaard, som bakkes op af Frank Jensen: »Jeg er overbevist om, at noget af det, vi ser i disse parallelsamfund, er grundlagt, fordi personerne, da de var børn, ikke blev en del af det danske samfund og fællesskab. Mange er født her i landet, men udvikler sig i en parallel virkelighed. Den er vi nødt til at tage fat om og få udryddet.«.

Du kan læse mere om udspillet her, hvor børne- og socialminister Mai Mercado (K) fortæller, hvad hun mener om forslaget.

Fire andre kommunalvalgshistorier, du også skal have med

1) I Københavns Kommune er der opstået krig om bycykler, skriver Politiken. Miljø- og teknikborgmester Morten Kabell (EL) er rasende på et dansk firma med bycykler, Donkey Republic-cykler, der bruger kommunens stativer som p-pladser. Han truer nu firmaet med påbud og bøder.

»Det er ikke lovligt, det Donkey Republic laver, og de er ikke velkomne i København«, siger Morten Kabell.

Læs om den krig her.

2) I fremtiden bliver det måske muligt for Frederiksbergs borgere at mødes ved, bosætte sig på eller cykle forbi Tommy Seebachs Plads eller Tommy Seebachs Vej.

I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiets spidskandidat på Frederiksberg, Michael Vindfeldt, og Venstres spidskandidat i kommunen, Jan E. Jørgensen, som har stillet et fælles forslag om, at Frederiksberg skal have en vej eller plads opkaldt efter den folkekære musiker og Melodi Grand Prix-vinder Tommy Seebach.

Det kan du læse om i Berlingske.

3) Når du stemmer på en kommunalpolitiker til valget den 21., skal du tænke over, at dit kryds kan afgøre integrationen i din kommune. Den opfordring kommer Inger Støjberg i hvert fald med i et debatindlæg i BT.

»Desværre er der stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet, og derfor er det ikke lige meget, hvor du sætter dit kryds 21. november. Vi kan vedtage nok så mange love og regler på Christiansborg, men hvis det ikke følges op af en aktiv indsats i den enkelte kommune, så rykker det ikke meget. Heldigvis er der gode eksempler derude, som man kan lade sig inspirere af.« lyder det.

Indlægget er endnu ikke online, men findes på side 12 i dagens friske BT.

4) Kendte lokalpolitikere går mod strømmen og stiller op på nye lokallister, hvor de forsøger at vælte borgmestre. Det gælder bl.a. Kirsten Moesgaard, der i disse dage hænger valgplakater op i Vesthimmerlands Kommune, hvor hun har skiftet liste C ud med liste G for at vælte sin tidligere partifælle og siddende borgmester, Knud Kristensen.

Men listerne har efterhånden mistet deres tidligere meget store indflydelse, skriver Jyllands-Posten i en større baggrund, som du kan læse her (kræver abonnement).

To zoom på lokale valgkampe

1) I Politiken kan du læse, at nærvær og kærlighed skal få tilflyttere til at slå rødder på Lolland-Falster, der kommunalt set hedder Guldborgsund Kommune.

Avisen har været på de sydlige øer og set nærmere på, hvad der fylder der. Og det er at få kvalificeret arbejdskraft til at flytte til egnen og blive boende.

Reportagen er ikke online, men det er til gengæld en anden historie fra de kanter fra Politiken. Borgmesterkandidat fra DF og medlem af Folketinget René Christensen skaber nemlig splittelse i byrådet og har fået et medlem af byrådet i Guldborgsund til at trække sig i protest mod, at René Christensen kan blive borgmester.

Det kan du læse her.

2) Information har set nærmere på Carl Christian Ebbesen, som er DFs borgmester på Københavns røde rådhus.

»Rigtig meget af min energi går med at lave et stykke politisk håndværk, så vi samlet får lavet nogle prioriteringer på kultur- og fritidsområdet,« lyder det fra Dansk Folkepartis første borgmester, Carl Christian Ebbesen, som har været nødt til at mestre kunsten at være en blå af slagsen i det røde København.

Det kan du læse om her.

Tre andre historier, der ikke umiddelbart har noget med kommunalvalget at gøre

1) Hvis politibetjenten, sosu-assistenten på plejehjemmet, sygeplejersken på hospitalet og de øvrige godt 800.000 ansatte i landets kommuner, regioner og staten fik sløjfet deres løn i frokostpausen ligesom de fleste private ansatte, ville det skabe 46.000 nye jobs i det offentlige.

Det viser en beregning, som den uafhængige økonomiske modelgruppe Dream under Finansministeriet har lavet på bestilling af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), skriver Politiken.

»I den offentlige sektor arbejder man mindre end i den private sektor. Det er den betalte frokostpause den væsentligste årsag til, men der er for eksempel også længere barsel og i det hele taget flere frihedsrettigheder. Det er noget, som man har aftalt sig til, så sådan er det«, siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen fra DA.

Tallene kommer lige midt i, at de offentlige ansatte skal forhandle ny overenskomst. Læs mere her.

2) PET vil - modsat i andre lande som Norge - ikke hjælpe bygherrer med en guide til, hvordan de kan lave effektiv terrorsikring.

Det får flere parter til at udtrykke kritik af PET, skriver Jyllands-Posten.

3) Håndværkeres lønninger er slet ikke så ringe endda, som mange måske tror. Mange faglærtes lønninger kan nemlig sagtens matche de mere bogligt uddannedes indkomst, viser en ny analyse, som Jyllands-Posten beskriver.

»Normalt går indkomsten hånd i hånd med, hvor mange år man læser. Men det her tydeliggør, at man kan få en rigtig pæn løn med en erhvervsuddannelse i hånden. Det kan man nogle gange godt glemme,« siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs mere her.

Dagens debat

Finder vi i Berlingske, hvor den mangeårige minister Bertel Haarder (V) har skrevet en kronik om, at han mener, at der er brug for, at de vigtigste danske værdier omsættes til en erklæring, som kan bruges i skolerne, på danskkurserne, i folkeoplysningen, i indfødsretsprøven og ikke mindst ved tilkendelse af statsborgerskab.

Derfor kommer han med et forslag til en opdateret erklæring, som alle nye danskere skal skrive under på:

»Jeg lover på min ære, at jeg støtter og forsvarer de værdier, der gennemsyrer det danske samfund, herunder ytrings- og religionsfriheden, ligestilling af kønnene, lighed for loven og alt, hvad der følger af den danske grundlov.

• At grundloven og lovgivningen står over religioner og ideologier og gruppetilhørsforhold.

• At ytringsfriheden indebærer, at alt kan kritiseres og karikeres med ansvar over for domstolene.

• At religionsfriheden og de øvrige rettigheder ikke beskytter religioner, men mennesker, herunder konvertitter.

• At kønsligestillingen beskytter kvinders og mænds ret til frit at vælge og fravælge partner og livsform.

• At velfærdssamfundet er båret af gensidig tillid med ret og pligt til at arbejde og bidrage til fællesskabet.

• At forældre aktivt opdrager deres børn til medborgerskab i et samfund med frihed og folkestyre.

Jeg vil ikke blot respektere disse værdier, men også gå ind for dem, praktisere dem og give dem videre.«

Du kan læse hele indlægget her.

Bertel Haarder har før snakket om, hvilke værdier der er vigtige for nye danskere. Som kulturminister lavede han en Danmarkskanon over danske værdier og foreslog blandt andet, at man lærer nye danskere at cykle. Det kan du læse her.

Dagens tøjkrig

Finder vi mellem Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth og Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Det sker i dag

Der er ikke programsat det store, men kom ud på gader og stræder, så finder du nok de fleste både lokal- og landspolitikere.

God dag til alle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.