Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

Borgerlige om deres egen regerings maskeringsforbud: »Skørt« og »totalitært«

Dagens overblik: Et kommende maskeringsforbud kan bl.a. ramme borgere iklædt et kunstigt skæg, viser lovudkast, og det får debatten til at rase på ny. Politikere vil sikre strengere straffe i grove voldssager. Og så har S og DF igen fundet fælles fodslag – denne gang i skilsmisseforhandlinger. Hele dit politiske overblik her.

Demonstration mod maskeringsforbud søndag den 15. oktober 2017 på Den Røde Plads på Nørrebro..
Demonstration mod maskeringsforbud søndag den 15. oktober 2017 på Den Røde Plads på Nørrebro..

Godmorgen. Det er fredag og dermed tid til ugens sidste politiske morgenpost.

Og som det har været tilfældet hele ugen, bugner dagens aviser og netmedier af så meget godt læsestof, at det kan være svært at nå at læse det hele igennem. Men vi prøver.

... og begynder med debatten om et politisk indgreb, som i efteråret trak mange overskrifter og nu gør det igen: Nemlig burka-..., nej, maskeringsforbuddet.

Som bekendt nåede Venstre i oktober – efter månedlang intern debat – frem til, at man var villig til at følge DF og de Konservatives ønske om et forbud mod burka og niqab i det offentlige rum. Også Liberal Alliance valgte at erklære sin i hvert fald formelle støtte, mens Venstres betingelse blev, at forbuddet skulle være et generelt forbud mod maskering og ikke bare mod de to islamiske klædedragter.

I går kunne DR Nyheder så berette, at de har læst det af Justitsministeriet udarbejdede udkast til et kommende lovforslag, og heri bliver en lang række beklædningsgenstande nævnt som mulige ofre for maskeringsforbuddet:

»Omfattede beklædningsgenstande kan f.eks. være huer, hætter, tørklæder, masker, hjelme, heldækkende dragter, kunstige skæg mv.,« skriver DR.

Og den historie betyder på ny borgerligt-liberale betænkeligheder ved hele ideen om maskeringsforbuddet.

Som en artikel i Dagbladet Politiken i dag viser, er der i hvert fald fortsat kritiske røster i alle fire partier i blå blok. Hør bare, hvad tre medlemmer af de tre regeringspartier siger til avisen:

Jacob Jensen, finansordfører, Venstre:

»Jeg tænker, det er et skørt forslag, som er mere symbolpolitik, end det er noget, der kan gennemføres i den virkelige verden (...) Men altså, jeg støtter det - jeg stemmer for«.

Søren Nielsen, formand for Liberal Alliances Ungdom:

»Jeg synes, det er sindssygt, at man til at starte med vil forbyde folk at rende rundt i det tøj, de gerne vil. Og at man så vil smide folk i fængsel for det, virker jo næsten totalitært.«

Rasmus Jarlov, næstformand i den konservative folketingsgruppe:

»Ja, jeg synes, vi kan risikere at komme ud i nogle lidt mærkelige situationer, hvor vi forbyder påklædning, som der ikke rigtigt er nogen, der kan se noget formål med at forbyde, fordi vi ikke bare kalder en spade for en spade og laver et burkaforbud.«

Dansk Folkepartis Søren Espersen er heller ikke fan, må man forstå på dette tweet:

Også Kristeligt Dagblad har fokus på den interne strid i regeringen, som altså – i modsætning til de maskerede ansigter – udspiller sig i fuld åbenhed.

Her er det dog spørgsmålet om, hvorvidt straffen for at forbryde sig mod forbuddet skal være fængsel eller ej, der er til debat. Venstre vil have fængsel til burkaklædte, men det vil de Konservative og Liberal Alliance ikke, skriver avisen. Læs den historie her.

Burkahistorierne fik i går den radikale Sofie Carsten Nielsen – hvis parti nu markedsfører sig selv som »Danmarks sidste liberale parti« – til at efterlyse eder og afstandtagen fra Venstres Jan E. Jørgensen, der i Venstres efterårsdebat markerede sig som den måske mest indædte Venstre-modstander af et specifikt forbud mod burkaer:

Ikke mere om den sag i denne morgenpost. Vi skal videre.

Politikere vil sikre strengere straffe for voldsuhyrligheder

Og det til Berlingske, der kan fortælle, at et politisk flertal nu ønsker at gennemtvinge højere straffe for grov vold og uagtsomt manddrab ved, at domstolene i højere grad udnytter strafferammerne fuldt ud.

Det skal ske ved at indføre såkaldte »normalstraffe«, hvorved en voldsag, der eksempelvis omfatter våben eller redskaber, i udgangspunktet fører til en bestemt normalstraf, og en voldssag, der indeholder bevidst vansiring eller varig legemsbeskadigelse, fører til en anden og højere straf.

»Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man har strafferammer op til ni års fængsel, og så i de allergroveste tilfælde kun udnytter en tredjedel af strafferammen. Der er noget galt efter min opfattelse. Den måde, der straffes på i dag, ligger himmelråbende langt fra lovgivningens strafferammer,« siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, til avisen.

Forslaget sker på baggrund af en række konkrete og aldeles barske voldssager, hvor gerningsmændenes er blevet idømt fængselsstraffe, der langt fra udfylder strafferammerne.

»Der er for mange sager, hvor man tænker: Hold da op! Bare: Hold da op! Hvad i alverden skal folk gøre for at komme op i den øverste del af strafferammen?,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til Berlingske, der dog også har talt med formanden for dommerforeningen, som er omvendt kritisk over for forslaget.

Hele historien her.

Nyt S-DF-parløb - denne gang om skilsmisser

Vi skal også en tur forbi dagens Jyllands-Posten, der har nyt om et af forårets væsentligste dagsordener i dansk politik: Forhandlingerne om et nyt skilsmissesystem. For også her gør Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nu fælles front. Således vil Socialdemokratiet ikke lave en aftale med regeringen, uden at DF er med.

Skilsmisseforhandlingernes store stridspunkt er spørgsmålet om en genindførelse af separationsperioden, som blev afskaffet i 2013. Liberal Alliance er lodret imod en genindførelse, men nu er S og DF blevet enige om at arbejde for indførelsen af en tre måneder lang »refleksionspause« for børnefamilier.

»Jeg har med det, der ligger på bordet nu, meget svært ved at se, at man kan lave en aftale uden Dansk Folkeparti,« siger den socialdemokratiske socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Avisen har talt med DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der igen-igen er sur på Liberal Alliance.

»Venstre og De Konservative må da gøre sig nogle overvejelser om, hvorvidt de synes, det er holdbart, at Laura Lindahl (LA) ultimativt i »TV Avisen« meddeler, at LA forhindrer regeringen i det her kompromisforslag,« siger han.

Liberal Alliance afviser derimod at være ultimativ. Læs mere her.

Og den nye LA-DF-strid er en god anledning til at se på...

Dagens analyser...

... der er at finde i Jyllands-Posten og Weekendavisen, kigger begge på det anstrengte forhold mellem blå bloks to modpoler. Jyllands-Postens politiske analytiker, Marchen Neel Gjertsen, bruger i hvert fald skilsmisseballaden til at se nærmere på en ny, selvsikker LA-strategi, der er »opskriften på ballade for regeringen«, som hun skriver.

»I LA er læren af hele skattekrisen, som også udløste hårdt pres fra neden, ikke, at man vil optræde mere ydmygt. Snarere vil man stå ved sig selv i endnu højere grad og forsøge at flytte presset over på DF. Ved netop ikke at føje støttepartiet, men tage kampen på alle områder. Fra sag til sag vil LA holde fast i sine egne holdninger for så at udstille det, hvis DF går glip af resultater. I stedet for den store kamp om topskat, tager man de mange små. Det vil optrappe og ikke nedtrappe uenighederne med DF. De to partiers forhold virker uoprettelig dårligt,« skriver Marchen Neel Gjertsen her.

Weekendavisens Hans Mortensen ser ud til at være enig i analysen. Han skriver nemlig, at Liberal Alliances nye strategi »fører entydigt frem mod en konfrontation med Dansk Folkeparti«.

Og, skriver han, »dermed fører de også frem mod yderligere uro i den i forvejen krakelerede blå blok. Og på det overordnede plan rejser de en diskussion om, hvorvidt der findes ét samlet borgerligt projekt. Eller om der i virkeligheden findes to forskellige. Et liberalistisk og et nationalkonservativt, der i stigende grad har svært ved at forenes.«

Det gælder bl.a. striden om separationsperioden, som DF er tilhængere af og Liberal Alliance imod.

»Altså et borgerligt princip om, at staten skal lade borgerne i fred over for et borgerligt princip om at værne familien,« skriver Hans Mortensen. Artiklen er ikke på nettet.

Tre korte, du lige skal have med

1. Fredag førstebehandler Folketinget et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet, SF og de Radikale om at ændre reglerne for fordeling af elever til de almene gymnasier, så andelen af indvandrere ikke må overstige 30 procent på det enkelte gymnasium. Men det vil få store konsekvenser for etnisk danske elever, siger undervisningsminister Merete Riisager, til Berlingske.

»Jeg er dybt betænkelig ved, at man laver indgreb, der betyder, at danskerne skal integrere indvandrerne ved at give afkald på deres rettigheder til at vælge skole og gymnasium. Pligten til at integrere sig påhviler ikke majoriteten, men den minoritet, der kommer til Danmark,« siger hun til avisen. Læs mere - og hør modargumenterne - her.

2. Partierne, der i øjeblikket forhandler om et nyt forsvarsforlig, vil afsætte næsten 1,4 milliarder kr. ekstra til at styrke indsatsen mod it-sikkerhed og cyberangreb. Det skriver DR. Netop truslen fra digital krigsførelse har vakt stor opmærksomhed de seneste år. Læs historien her.

3. Dagbladet BT ser i dag nærmere på uenigheden mellem finansminister Kristian Jensen (V) og Dansk Folkeparti (DF), hvad angår det beløb, som udlændinge på den såkaldte beløbsordning årligt skal tjene for at kunne opholde sig i Danmark.

Socialdemokratiet og DF har to gange gennemtvunget en hævelse af beløbsgrænsen, der i dag er på 418.000 kr. Men Kristian Jensen siger på baggrund af en analyse fra sit eget Finansministerium, og som viser, at statskassen tjener knap én mia. kr. om året udlændinge på beløbsgrænseordningen, at »jeg håber, analysen kan få nogle til at tænke over, om det var klogt, at de satte beløbsgrænsen op«. Dansk Folkeparti ønsker omvendt beløbsgrænsen hævet til 500.000 kr.

»Vi har ikke noget imod, at der er nogle udenlandske specialister i landet. Men vi skal passe på, at vi ikke skubber danske ledige længere væk fra arbejdsmarkedet,« siger DF-gruppeformand Peter Skaarup i artiklen, som morgenposten kun kan finde i den trykte BT.

Det sker i dag

10:00 Møde i folketingssalen
På dagsordenen er blandt andet et forslag fra blandt andre Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) om indførelse af obligatoriske dansksprogede fag på de engelsksprogede uddannelser i Danmark.

10:00 Europaudvalgsmøde
Mødet omhandler blandt andet de kommende rådsmøder i EU for landbrug og fiskeri og almindelige anliggender, herunder særligt Brexit.

Og dermed har vi ikke mere at byde på i dagens morgenpost. Her på Berlingske arbejder vi dog videre med gode historier til weekenden. Må du have en rigtig dejlig sådan én.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.