Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

29 fagbosser og organisationer advarer i åbent brev Løkke, Pind og Støjberg mod at angribe Kvinfo

Dagens overblik: Regeringen advares mod at angribe Kvinfo, Henrik Sass krævede øget partistøtte på 52 millioner for at hjælpe de Konservative til magten, og så vil Mette Frederiksen tvinge indvandrerbørn i vuggestue.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgenpost.

Vi begynder dagens overblik med et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA), hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), minister for ligestilling Karen Ellemann (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er sat c.c.

Brevet er indrykket i Politiken som en stor helsidesannonce og er underskrevet af en stribe fagbosser og ledere af organisationer.

I brevet indleder de:

»Det er med stor undren, at vi nu er vidne til, hvad vi kun kan se som et angreb på KVINFO.«

Brevet er underskrevet af blandt andre forbundsformand i 3F, Per Christensen, formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, Lisa Herold Ferbing, formand for DJØF, Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening og foramnd for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen og stort set samtlige andre danske fagforeninger og en stribe andre organsiationer.

Baggrunden for brevet er, at kulturminister Mette Bock for nogle uger siden sagde, at hun ville fjerne Kvinfos bibliotekspenge, som udgør en stor del af den årlige statslige støtte til Kvinfo.

Oven på den udmelding gik LAs medlem af Ligestillingsudvalget på Christiansborg, Laura Lindahl, ud i et hårdt angreb på Kvinfo.

På Facebook skrev hun:

»Første skridt i at lukke helt for statsstøtte til KVINFO har Mette Bock netop taget. Det er præcis derfor LA skulle gå i Regering. Tak, Mette!«

Det fulgte hun op i et interview med Berlingske, hvor hun kaldte Kvinfo »statsfinansieret propaganda«.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg på ingen måde er tilhænger af Kvinfo. De har klare politiske budskaber, som de gør alt for at tvinge frem i den offentlige debat, og det mener jeg ikke, vi skal støtte med skattekroner,« sagde Laura Lindahl.

Oven i det gik Inger Støjberg ud og sagde til TV 2, at Kvinfo ikke skulle regne med at få mere statsstøtte til et mentornetværk fra Integrationsministeriet.

»Nu har jeg jo selv været ligestillingsminister, og der er i min optik ingen tvivl om, at Kvinfo på mange måder er et venstreorienteret organ,« sagde Inger Støjberg.

Onsdag i denne uge gik Kvinfo selv ud og erkendte i Berlingske, at kvindebevægelsen og Kvinfo i den bedste mening nok har forsømt kampen mod social kontrol af minoritetskvinder.

I dagens brev oplister underskriverne en række årsager til, hvorfor de tager »afstand fra enhver ansats til at fjerne den statslige støtte til Kvinfo«.

»Vi har som samfund brug for institutioner som Kvinfo. Den formidling af specifik viden, som Kvinfo står for, varetages ikke andre, og vi vil alle blive fattigere, hvis vi skal være foruden,« står der.

Se hele brevet herunder:

Henrik Sass krævede 52 millioner kroner til partierne for at hjælp de Konservative til magten

I ly af regeringsdannelsen i november landede der pludselig en aftale, der sikrede partierne på Christiansborg en markant pengeindsprøjtning.

Aftalen er blevet kaldt både »beskidt«,og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, har kaldt den »voldsom« og overraskende.

Berlingske kan nu fortælle afgørende oplysninger fra de helt centrale forhandlinger. Hvordan gik det til, at partierne på Christiansborg nåede til enighed om at øge støtten til sig selv med i alt 52 millioner kroner? Hvorfor ville Socialdemokratiet pludselig hjælpe de Konservative til magten, fire dage efter de fuldstændigt havde afvist det?

Og hvordan gik det til, at en aftale, som i hemmelighed har været diskuteret på Christiansborg gennem lang tid, pludselig endte med at falde på plads dagen inden, Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin nye og udvidede regering?

En afgørende figur var Socialdemokratiets magtfulde Henrik Sass Larsen.

»Jeg handler for at undgå, at jeg får noget, jeg ikke vil have. Og jeg handler for at få det, jeg gerne vil have,« siger Henrik Sass Larsen, der der nu for første gang fortæller om helt centrale dele af forhandlingerne.

Læs den historie her.

Radikale foretrækker Kristian Jensens politik frem for Mette Frederiksens

Det var en opsigtsvækkende melding, som Sofie Carsten Nielsen fra de Radikales ledelse havde med sig, da hun i går besøgte DR P1s politiske radioprogram, 'Slotsholmen'.

Her slog hun fast, at de Radikale synes, at Venstres næstformand, Kristian Jensens, politik er bedre end Mette Frederiksens politik.

»Jeg foretrækker Kristian Jensens politiske projekt frem for Socialdemokratiets politiske projekt,« siger Sofie Carsten Nielsen:

»Vi føler os ikke bundet af noget parti. Det handler om, hvilken politik vi kan få gennemført,« siger hun.

De Radikale peger dog fortsat på Mette Frederiksen som statsminister, da det ifølge Carsten Nielsen er muligt at få mest mulig af sin politik igennem med en socialdemokratisk ledet regering.

I et interview med Berlingske uddyber hun og siger, at »elsker er et stærkt ord... Men jeg er fandeme begejstret for Kristian Jensen.«

»Når vi taler om et politisk projekt, foretrækker jeg det, Kristian Jensen har skitseret. Det er klart, at det er i realpolitikken, det skal gøre sig gældende, men jeg synes, at Kristian Jensens politiske projekt peger både fremad og udad. Det er en politik, der tegner til at gøre Danmark større, som vil noget med verden og med Danmark, og som har ambitioner for, hvilke forandringer vi skal lave for at give flere mennesker flere muligheder,« siger Sofie Carsten Nielsen og fortsætter:

»Og jeg synes, at konturerne af Mette Frederiksens projekt i øjeblikket i meget høj grad handler om, hvad vi ikke vil, og hvem vi skal skærme os fra. At vi skal bevare det, vi har, og at det ikke må blive anderledes. Og det, synes jeg, er forstemmende.«

Læs det interview her og DRs historie her.

Socialdemokratiet vil tvinge børn med indvandrerbaggrund i vuggestue

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil tvinge indvandrerforældre til at sende deres børn i vuggestuer og børnehaver.

Det vil hun gøre ved, at et barn, når det fylder seks måneder, automatisk skrives op til en plads i vuggestue og børnehave, hvis ikke forældrene allerede har gjort det, fortæller hun til DR.

»Vi er jo nødt til at erkende, at det ikke er alle forældre, der kan leve op til deres ansvar. Og det er uholdbart, at der er så mange med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der ikke får lært deres børn at tale dansk,« siger hun.

Der er omkring 12.000 et-to-årige i Danmark, der hverken går i vuggestue eller dagpleje. Det vides dog ikke, hvor mange af dem der er socialt udsatte.

Venstre og Dansk Folkeparti opfordrer Mette Frederiksen til at tage sit udspil med til et lovforslag, der netop sigter på området, og som snart skal 2. behandles i Folketinget.

Du kan læse den historie her.

Fire hurtige nyheder, der er gode at gå på weekend med

1) Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har nedsat et panel med 15 af landets tungeste iværksættere, der skal give konkrete forslag til forandringer, så Danmark kan blive et førende europæisk iværksætterland, skriver Børsen.

»Intentionen er, at det her udvalg skal arbejde helt anderledes end andre udvalg. Vi har bedt dem om at levere svar med turbo, og jeg sætter mig i spidsen for, at de idéer, de kommer med, også bliver gennemført. Vi skal have de første svar i juni måned. Jeg tror, at det er Danmarksrekord i hurtigt arbejde,« siger Brian Mikkelsen.

2) I Hørsholm får eleverne i gennemsnit mere end 8 i karakter i 9. klasse. I Lolland Kommune får de mindre end 6. Forskellen på afgangskaraktererne i folkeskolen er enorm i landets kommuner. Forskellen tilskrives sociale forhold, men den behøver ikke at være så markant, siger flere eksperter i pædagogik og skole til Jyllands-Posten i dag.

3) Regeringen har imødekommet et ønske fra Dansk Folkeparti om at gennemgå uhensigtsmæssige konsekvenser af 225-timersreglen. Partiet er blandt andet utilfreds med, at ledige med stærkt begrænset arbejdsevne er omfattet af reglen, skriver Information. Læs om det her.

4) Som en central del af sin redningsplan satser PostNord på at føre gigantlagre for firmaer. Det møder kritik fra flere konkurrerende virksomheder, skriver Politiken.

Dagens analyse

Finder vi i Børsen, hvor avisens politiske kommentator, Helle Ib, som alle andre fredage kårer ugens op- og nedtur.

Ugens optur er den tidligere forsvarsminister Carl Holst, som »efter en sjælden hård deroute, siden han efter en kort og kludrende periode i Forsvarsministeriet måtte forlade ministerposten i september 2015«, som Ib beskriver det, nu bliver opstillet til Folketinget af sin lokale Venstrekreds i Esbjerg Omegn, efter at Rigsadvokaten ikke har fundet grundlag for at rejse en straffesag mod ham.

»Der venter næppe et tigerspring i den politiske karriere lige forude på, men Holst kan med rette erklære sig lettet,« skriver Helle Ib.

Og du gætter aldrig, hvem der er ugens nedtur. Så det kan du læse her (kræver abonnement).

(Ok, vi siger det, det er Esben Lunde Larsen).

Løkke lavede parodi på Trump

Da Lars Løkke Rasmussen talte til til Danske Regioners generalforsamling i går, lagde han ud med at immitere Donald Trump.

Det kan du se hos Altinget.

Hurtige reaktioner på USA angreb i Syrien

USA har i nat bombet en af Assads militærbaser i Syrien som gengæld for de kemiske giftangreb, der forleden dræbte over 80 uskyldige civile, herunder mange børn.

»Assad kvalte de hjælpeløse,« sagde Donald Trump natten til fredag dansk tid. »I aften har jeg beordret et militært angreb på en luftbase i Syrien, hvorfra de kemiske angreb blev lanceret.«

Herunder følger nogle reaktioner fra danske politikere:

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, kalder det hos Berlingske »den helt rigtige beslutning«, at USA i nat angreb Syriens regime med Tomahawk-missiler.

»Når nogen bruger kemiske våben, er man nødt til at trække en streg og følge op med handling. Ellers giver man ikke bare præsident Assad, men også andre diktatorer carte blanche til at bruge sådan et våben,« siger Michael Aastrup Jensen.

Læs interview med ham om det her.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har skrevet sin kommentar på Twitter:

DFs udenrigsordfører, Søren Espersen:

De Konservatives Naser Khader siger til Berlingske:

»Assad har hidtil troet, at han har haft license to kill – carte blanche til at gøre hvad der passer ham. Nu ser han, at der er en grænse.«

Læs hans reaktion her.

De Radikales tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard:

Det sker i dag

7.15 Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) er i åbent samråd - der nok er slut, når du læser dette - om Finanstilsynets ”Redegørelse for undersøgelse af danske bankers involvering i ”Panama-papers”-sagen”.

10.00 Møde i folketingssalen, bl.a. ,med 1. behandling om en lov om at ændre udlændingeloven, og Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til udlændingemyndighedernes registre og systemer m.v. Læs hele programmet her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.