Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

14 organisationer advarer Løkke i hemmeligt brev

Dagens overblik: Socialdemokratiets udlændingeplan får vestegnsborgmestre til at råbe op og røde partier til at lange ud. Regeringen og Dansk Folkeparti er tæt på at indgå en skatteaftale. Og så har en række tunge organisationer i al hemmelighed sendt et brev til Lars Løkke Rasmussen.

Organisationer som LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI) og 3F har i al hemmelighed sendt et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Organisationerne advarer om at udflytte vismændene til Horsens.
Organisationer som LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri (DI) og 3F har i al hemmelighed sendt et brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Organisationerne advarer om at udflytte vismændene til Horsens.

Godmorgen og velkommen til en ny omgang politisk morgenpost.

Avisernes spalter er fulde af opfølgninger på Socialdemokratiets stort anlagte udlændingeudspil, der blev præsenteret i går, så det kommer til at fylde en hel del i dagens politiske overblik.

Vi skal rundt om reaktioner, analyser, kritik og ros, inden vi når til historien bag overskriften og dagens andre politiske dagsordener, så lad os kaste os ud i det.

S-formand Mette Frederiksen havde selskab af hele fire af sine kolleger, da hun i går formiddag præsenterede udlændingeudspillet i Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg.

Berlingske beskrev i går hovedelementerne i planen, som blandt andet er et stop for spontan asyl i Danmark, et loft over antallet af ikke-vestlige indvandrere samt et krav om, at alle indvandrere skal arbejde 37 timer om ugen.

Socialdemokratiet lægger i stedet op til, at al asylbehandling skal foregå i et modtagecenter i »et sikkert tredjeland« – altså et land uden for EU, som udlændinge kan sendes til, uden at de risikerer en »umenneskelig eller nedværdigende behandling«.

Gårsdagens helt store spørgsmål var, hvor Socialdemokratiet forestiller sig, at et sådan modtagecenter skal ligge. Det svarede Mette Frederiksen ikke klart på, men hun fremhævede Nordafrika.

Jyllands-Posten har set nærmere på, hvor mange lande der betegnes som sikre tredjelande. Der er kun tale om to. Og ingen af dem ligger i Nordafrika. Faktisk er det kun USA og Canada, der anses for at være sikre lande uden for EU, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til avisen.

Flere aviser har set nærmere på, om det er realistisk at forestille sig, at Danmark og andre europæiske lande kan flytte asylbehandlingen uden for EUs grænser.

Både Politiken og Berlingske skriver, at Europa gennem adskillige år har forsøgt sig med netop dette – indtil videre uden held.

»Det er blevet foreslået mange gange af forskellige landes regeringer,« siger Jeff Crisp, der er forsker ved center for flygtningestudier under University of Oxford i Storbritannien, til Politiken:

»Det er værd at bemærke, at ingen af forslagene nogensinde er blevet til noget. Det antyder i sig selv, at der må være et eller andet, som er meget vanskeligt. Hvilket der er.«

Berlingske har også talt med eksperter, der peger på, at det i praksis er svært at lave aftaler om asylbehandling med nordafrikanske lande. Avisen har desuden talt med Bertel Haarder (V), der var integrationsminister i 2005, hvor det blev officiel EU-politik at se på mulighederne for at flytte asylbehandlingen uden for EU.

»Det blev ikke til noget af den grund, at det ikke er muligt at finde lande, som vil huse sådan en europæisk flygtningelejr. Det er det, der hele tiden er problemet,« siger Bertel Haarder.

Kristeligt Dagblad har til gengæld de lidt mere positive briller på. Flere eksperter vurderer over for avisen, at det er realistisk at forestille sig, at Danmark og EU inden for en overskuelig fremtid kan lave en aftale om et stop for spontan asyl i Europa, som betyder, at asylprocessen skal foregå i lejre eller modtagecentre uden for EUs grænser.

»Om det er Socialdemokratiets model eller en tilsvarende, ved jeg ikke, men jeg tror, at der er noget på vej. Der er en bredere forståelse af, at det kan være nødvendigt med et stop for spontan asylsøgning. Blandt andet på grund af pres fra befolkningerne. Det er ikke til at sige, om det sker om tre, fem eller syv år, men den politiske kraft peger i den retning,« siger Peter Nedergaard, der forsker i EU og international politik ved Københavns Universitet, til avisen.

Opråb fra Vestegnen

Taler man Socialdemokratiet og udlændingepolitik, er det svært at komme uden om de røde borgmestre på den københavnske vestegn, der siden 1980erne har advaret om alvorlige konsekvenser ved fejlslagen integration.

Og de er også på banen denne gang. Berlingske og Børsen har talt med flere af vestegnsborgmestrene, der er kritiske over for Socialdemokratiets forslag om at sende 30.000 indvandrere på kontanthjælp eller integrationsydelse i aktivering.

Det er meget svært at forestille sig, at det kan lade sig gøre, lyder det fra blandt andre Ole Bjørstorp, der er borgmester i Ishøj.

»Jeg ved virkelig ikke, hvad han tænker på, jeg har ellers stor respekt for Mattias Tesfaye,« siger Ole Bjørstorp med henvisning til Socialdemokratiets udlændingeordfører.

»Det vil aldrig kunne lykkes. Selvfølgelig vil man kunne nå et stykke vej, hvis de økonomiske forudsætninger er til stede, men det når aldrig helt igennem,« lyder det fra borgmesteren i dagens udgave af Berlingske.

Også dele af fagbevægelsen er kritisk. Børsen har talt med formand for FTF Bente Sorgenfrey, der er skeptisk over for ambitionen om at sende 30.000 indvandrere i job.

»Det er mange. Jeg tror, det bliver svært,« siger Bente Sorgenfrey til avisen:

»Nyttejob må ikke fortrænge ordinære job, og det er klart, det vil vi som faglig organisation holde meget skarpt øje med, for det giver ikke mening, hvis det trænger andre ud i ledighed.«

Rødt rivegilde

Politiken og Jyllands-Posten zoomer også ind på, at Socialdemokratiet med udspillet ikke lægger op til at afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

S vil i stedet have en kommission til at undersøge ydelserne, inden man tager stilling til, om de skal afskaffes. Og det er noget, der får de røde støttepartier til at reagere.

SF har før gjort det til et ultimativt krav, at en socialdemokratisk ledet regering skal afskaffe kontanthjælpsloftet, og det står formand Pia Olsen Dyhr fortsat fast på:

»Der er ikke noget kompromis der. Det er helt afgørende, at vi afskaffer kontanthjælpsloftet. Selv om de (Socialdemokratiet, red.) nu foreslår en kommission, der skal kigge på det, så vil vi have det afskaffet indtil da. Så kan man se, om kommissionen kommer med noget, der er klogere, og så kigger vi på det. Men vi vil af med kontanthjælpsloftet først,« siger hun til Jyllands-Posten.

»Det mest overraskende udspil«

Både BT og Politiken fokuserer desuden på den rejse, Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har været på i udlændingepolitikken.

I 2014 kaldte daværende udlændingeordfører Mette Reissmann (S) eksempelvis et forslag om at sende asylansøgere til lejre i Afrika »inhumant«, skriver Politiken.

BT har talt med S-koryfæet Thorkild Simonsen, der som indenrigsminister under Poul Nyrup Rasmussen (S) havde ansvaret for flygtninge- og integrationsområdet, om Mette Frederiksens ståsted.

»Mange troede, at hun var stærkt venstreorienteret, men det har hun nu vist, at hun slet ikke er. Men jeg synes, hun klarer det udmærket. Jeg synes, det er tiltalende, når folk ikke er bange for at skifte holdning. Det er udtryk for en ærlighed og en åbenhed, som jeg godt kan lide,« siger Thorkild Simonsen til BT.

Om hele udlændingeplanen siger han:

»Det er nok det mest overraskende udspil, jeg har oplevet i min tid i politik.«

Ariklen er endnu ikke online.

Fem udlændingeanalyser

Inden vi forlader Socialdemokratiets udlændingeudspil helt, skal vi lige runde fem analyser.

1. Politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard:

»Et bredt flertal står bag en stram udlændingepolitik og mandaternes logik gælder, siger Mette Frederiksen, mens Østergaard, Skipper, Elbæk og Olsen Dyhr tøver med at tegne røde linjer i deres drejebog. Det største problem for Socialdemokratiet er derfor hverken højredrejningen eller det faktum, at ideologiske modstandere vil skælde ud på S-ledelsen og i dirrende vendinger minde om, at vi har det laveste asyltal i en lang årrække,« skriver Anders Bæksgaard i Politiken:

»Nej, det største problem er nok snarere, at historien på visse punkter risikerer at gentage sig. Socialdemokratiet er på ny i opposition, og sidst de stod i den position, fremlagde S-ledelsen en masse politiske planer, som de ikke kunne gennemføre efter valget, hvilket gav alvorlig ridser i troværdigheden. Sat på spidsen går vi fra »Fair Forandring« over »Fair Løsning« til en form for »Fair Flygtning«, hvor en række af de samme advarselslamper blinker, når man læser valgoplægget igennem.«

2. Politisk redaktør på Kristeligt Dagblad Henrik Hoffmann-Hansen:

»Derfor fremstår udlændingepolitikken, som i et par årtier har været en vindersag for de borgerlige partier, ikke sådan længere. Socialdemokratiets udspil er et valgoplæg, som partiet kan bruge offensivt. Dansk Folkeparti er positiv over for det, men DF-formand Kristian Thulesen Dahl virker også forståeligt bekymret for en valgkamp, hvor vælgerne får svært ved at se forskel på de to partier. I hvert fald opfordrer han i sit ugebrev til forhandlinger her og nu. De kommer nok ikke,« skriver Henrik Hoffmann-Hansen i Kristeligt Dagblad:

»Vist er der kritik fra Socialdemokratiets støttepartier, men det kan Mette Frederiksen tage helt roligt. Hun vil op til næste valg igen og igen tale om »mandaternes logik« som argument for, at hendes plan sagtens kan gennemføres med de borgerlige partier, uanset hvad støttepartierne mener.«

3. Politisk redaktør på BT Andreas Karker:

»Socialdemokratiet har muligvis leveret en game changer i dansk politik, som kan være lige så dramatisk og effektiv, som det skattestop, Anders Fogh Rasmussen (V) lancerede, før han vandt valget i 2001. Socialdemokratiet har i 20 år lidt af en åben flanke i udlændingepolitikken, mens det har været en hovedregel blandt politikere og kommentatorer, at udlændingevalg vindes af de borgerlige,« skriver Andreas Karker i BT:

»Det er muligvis nu vendt på hovedet, hvis vælgerne ellers har tillid til Mette Frederiksens løfter.«

Analysen er endnu ikke online.

4. Politisk redaktør på Avisen Danmark Elisabet Svane:

»Med udspillet har Socialdemokratiet flyttet sig, præcis som partiet lod forstå allerede i foråret 2015. Da stod partiet lidt til venstre for den del af folkestemningen, der ønsker en stram udlændingepolitik. Ønsket var at komme tættere på folkestemningen, altså den stramme del af den, og gerne tættere på end Venstre. Så at sige overhale Venstre højre om på udlændingepolitikken og på lange stræk være tættere på DF,« skriver Elisabet Svane i Fyens Stiftstidende.

»Som på sin side har gjort det krystalklart, at partiet ikke ønsker integration af flygtninge, men derimod hjemsendelse. Mens S har integration som en væsentlig del af sin plan. Bare ikke af så mange som i dag. For, som Mette Frederiksen, sagde på pressemødet i går, er målet at nedbringe antallet af ikke-vestlige borgere i Danmark.«

5. Politisk kommentator hos Børsen Helle Ib:

»Udspillet vidner i mere end én forstand om, at en solo-socialdemokratisk regering kan være rykket tættere på. Viften af tiltag skal tjene som valgoplæg i god tid. Og holder de interne socialdemokratiske analyser stik, er vejen til at fastholde og udbygge vælgeropbakningen kontante bud på løsning af udfordringerne i asyl- og integrationspolitikken. Det være sig ghettoproblemer, koncentration af ikke-vestlige indvandrere i skoler, daginstitutioner og boligområder, somaliske kvinders høje ledighed og visheden om, at udviklingen i Afrika kun kan generere nye flygtninge- og migrantstrømme,« skriver Helle Ib i Børsen:

»Mens Mette Frederiksen nu har tegnet retningen op, er reaktionerne fra de mulige støttepartier til en ny S-ledet regering kritiske. Udspillet cementerer da også indtrykket af, at S har rettet blikket mod DF og de andre borgerlige partier, når det angår samarbejde om asylpolitikken.«

Et hemmeligt brev til Løkke

Og så er det slut med Socialdemokratiet og udlændingepolitik i denne morgenpost. Vi skal som lovet videre til historien bag overskriften.

Børsen har i dag fået fingre i et brev, der i al hemmelighed er blevet sendt til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V).

Brevet er sendt af organisationer og tænketanke som LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Cepos, Forbrugerrådet Tænk, 3F og Dansk Industri (DI), der er gået sammen om at advare regeringen om at flytte vismændene til Horsens.

Regeringen besluttede som et led i sin seneste udflytningsplan at flytte De Økonomiske Råds Sekretariat fra København til Horsens, og det er et problem, mener organisationerne, der ser med »betydelig bekymring« på udflytningen af statens økonomiske vagthund.

»Vi mener, at det er vigtigt for Danmark, at vi fortsat har en stærk vismandsinstitution, der som vagthund er centralt placeret i det økonomisk-politiske miljø. Som medlemmer af De Økonomiske Råd skal vi derfor opfordre regeringen til at genoverveje beslutningen og undlade flytningen af Det Økonomiske Råds Sekretariat,« står der i brevet.

Ifølge Børsens oplysninger har de i alt 14 afsendere ønsket at holde brevet ude af offentlighedens søgelys, da de vurderer, at det vil være lettere for regeringen at ændre beslutningen om at udflytte vismandsinstitutionen, hvis beslutningen kan træffes »i fred og ro«, som det hedder i avisen.

Læs hele historien og en reaktion fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille her.

Tre historier der er gode at få med

1. Regeringen og Dansk Folkeparti er tæt på at indgå en skatteaftale, erfarer Berlingske fra flere kilder.

Efter de kuldsejlede forhandlinger besluttede regeringen at gå efter en mindre aftale, der skal løse det såkaldte samspilsproblem og sikre, at det for lavtlønnede danskere bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Ifølge avisen er regeringen og DF næsten i mål med en sådan aftale, og den vil blive præsenteret en af de nærmeste dage.

2. BT har i dag nyt i sagen om den tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) og byggeriet i hendes lejlighed på Østerbro.

Øens Murerfirma, der er en kommunal samarbejdspartner, har ifølge avisen stået for hovedentreprisen i renoveringen af Allerslevs lejlighed. Det har den tidligere radikale borgmester hidtil afvist.

BT skriver nu på baggrund af en aktindsigt, at det var Øens Murerfirmas byggeleder, der indsendte en lovpligtig blanket til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i forbindelse med, at Anna Mee Allerslev skulle have fjernet en bærende væg.

Og det sår ifølge rektor ved Folkeuniversitetet og ekspert i forvaltningsret Bente Hagelund tvivl om Allerslevs forklaring.

»Hvis Øens Murerfirma ikke optræder i sagen som hovedentreprenør, er det meget svært at forstå, hvorfor firmaets medarbejdere skriver breve om sagen til Københavns Kommune,« siger Bente Hagelund til avisen.

Hele historien og et svar fra Anna Mee Allerslev her.

3. Antallet af forsvundne pas stiger, skriver Berlingske i dag. Sidste år forsvandt hele 46.498 danske pas.

Ifølge Rigspolitiet bliver de forsvundne pas i nogle tilfælde anvendt til »kriminelt formål«, og derfor vil Dansk Folkeparti nu gøre det sværere at få et nyt pas.

»Jeg tror egentlig, at mange af de pas, der bliver væk, bare er blevet væk. Men man skal ikke lukke øjnene for, at danske pas er eftertragtede rundt om i verden, så givetvis ligger en portion af de forsvundne pas ikke bare i en skuffe et eller andet sted,« siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) til avisen.

Han foreslår en begrænsning på ét nyt pas over en tiårig periode.

Det sker i dag

13.00: Møde i salen med stramning af regler for ægtefællesammenføring
I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en stribe lovforslag bliver behandlet. Heriblandt en forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager og øget kontrol på udlændingeområdet. Desuden er der også behandling af et forslag om samfundsansvar i pensionskasser, en officiel undskyldning til tidligere beboere på de 19 børnehjem beskrevet i Godhavnsrapporten fra 2011 og en forespørgsel til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) af Finn Sørensen (EL), Bent Bøgsted (DF) og Torsten Gejl (Å) om førtidspension og fleksjob.

14.00: Åbent samråd om pårørendepolitik på ældreområdet
Ældreminister Thyra Frank (LA) er i dag kaldt i samråd om pårørendepolitik på ældreområdet. Ministeren skal blandt andet svare på, om hun mener, at initiativer som pårørende- og værdighedspolitikker og pårørendekonsulenter kan løse de opgaver og udfordringer, ældreområdet står over for.

16.00: Lukket samråd om kvaliteten i pædagoguddannelsen
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er i dag kaldt i et lukket samråd om sikring af kvaliteten i pædagoguddannelsen. Ministeren skal oplyse, hvordan han vil sikre, at uddannelsens kvalitet stiger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.