Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Politisk morgenpost

11 somaliske kvinder forarger Søren Pape: »Det kan simpelthen ikke passe«

Dagens overblik: En TV 2-historie har fået stribevis af politikere til tasterne. Alternativets borgmester kalder Danmark »et lille land« på baggrund af nye tal. Og så vil konservativ politiker rykke Folketinget til »Trekantsområdet eller Middelfart eller måske det sydlige Samsø«. Hele dit politiske overblik her.

»Det her er både trist og forargeligt. I Danmark har vi alle en pligt til at arbejde og bidrage til samfundet. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan leve et helt voksenliv uden at komme i arbejde,« udtaler Søren Pape om en historie, TV 2 bragte søndag.
»Det her er både trist og forargeligt. I Danmark har vi alle en pligt til at arbejde og bidrage til samfundet. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan leve et helt voksenliv uden at komme i arbejde,« udtaler Søren Pape om en historie, TV 2 bragte søndag.

God-mandag-morgen.

Den politiske morgenpost var på vinterferie i sidste uge, men nu har vi taget skiene af og er vendt tilbage, så du atter kan få dit overblik over dagens politiske historier samlet ét sted.

Vi begynder mandagens gennemgang i Berlingske, der kan berette om uenighed i rød blok.

Avisen fortæller således, at partierne her strides om, hvor mange milliarder der bør gå til udviklingsbistand.

Tidligere arbejdede de alle for et fælles mål på én procent af Danmarks bruttonationalindkomst, men i Socialdemokratiets nye udlændingeudspil, som partiet for nylig præsenterede, er der kun lagt op til at bruge 0,7 procent.

»Vi har ikke sat det som decideret målsætning, men vi arbejder med de 0,7 procent af BNI som et fortsat grundlag for udviklings­bistanden,« siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) til Berlingske.

De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet arbejder alle med et mål om at få udviklingsbistanden op på en procent, og det vækker da også skarp kritik fra de fire partier, at Social­demokratiet ikke længere støtter den målsætning

»Det hænger simpelthen ikke sammen, når Socialdemokratiet taler om en massiv Marshall-plan, men samtidig ikke vil hæve udviklingsbistanden. Det betyder jo bare, at de tager penge fra nogle fattige for at give dem til nogle andre,« siger SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, til avisen.

Hele den historie her.

Berlingske har også set nærmere på, hvordan det generelt står til med Danmarks udviklingsbistand.

Siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) overtog regeringsmagten i sommeren 2015, er der år for år blevet skåret i udviklingsbistanden, så den med de seneste tal fra 2016 udgjorde 0,75 procent af BNI. Målet er, at den skal ned på 0,7 procent, svarende til cirka 16 milliarder kroner i 2018.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, forklarer, at det er helt efter planen:

»Vi sagde meget ærligt i sidste valgkamp, at kom vi til magten, ville vi sænke udviklingsbistanden for i stedet at bruge pengene på bedre sundhed herhjemme. Det er præcis det, vi har gjort.«

Alternativets kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld er ikke imponeret over udviklingen, som han konstaterer på Twitter:

»Danmark er et lille land.«

Historien i sin helhed kan du læse her.

Og så skal vi ellers videre til dagens andre historier.

»Helt grotesk«

Vi springer videre til en historie, som har fået stribevis af politikere til tasterne det seneste døgn.

Søndag kunne TV 2 fortælle, at TV-stationen havde været på besøg i den somaliske kvindeforening Sahan i Vollsmose i Odense.

Du får et kort uddrag af historien her:

Jeg spørger forsamlingen, der på det tidspunkt består af 11 somaliske kvinder, hvor mange af dem der kan tale dansk.

Ingen rækker hånden op.

I stedet er der en af dem, der henter en tolk i et tilstødende lokale.

Jeg spørger bagefter forsamlingen, hvor mange der er i lønnet arbejde.

Igen er der ikke nogen, der rækker hånden op.

Flere politikere har delt og kommenteret artiklen. Vi har samlet nogle af reaktionerne her:

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Facebook:

»Det her er både trist og forargeligt. I Danmark har vi alle en pligt til at arbejde og bidrage til samfundet. Det kan simpelthen ikke passe, at man kan leve et helt voksenliv uden at komme i arbejde.«

Dansk Folkepartis Peter Skaarup på Facebook:

»Helt grotesk, at ingen i den somaliske kvindeklub tilsyneladende kan tale dansk eller er i job (...) Vil man ikke Danmark, hører man ikke til her!«

SFs Jacob Mark på Facebook:

»Alle partier har et kæmpe ansvar for den fejlagtige boligpolitik, der er blevet ført.«

De Konservatives Mette Abildgaard på Twitter:

»Taler man ikke dansk efter 19 (!!) år i Danmark, så burde man ikke have ret til så meget som én krone i offentlig forsørgelse. Medmindre man er ordblind eller traumatiseret. Ikke muligt ift. grundloven – men principielt burde det være sådan!«

Hele historien kan du læse hos TV 2 her.

»Helt vildt«

Vi iler tilbage til Berlingske, som kan fortælle, hvordan tyrkiske myndigheder har efterforsket politiske modstandere, der bor i Danmark.

Det fremgår af tyrkiske retsdokumenter, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Ifølge dokumenterne ringede en dansk-tyrkisk mand i sommeren 2016 til tyrkisk politi og angav seks personer – mindst fire af disse personer bor i Danmark.

Manden forklarede, at personerne kunne have forbindelser til Gülen­bevægelsen. Personerne omfatter danske statsborgere.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, opfordrer udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til at tage diplomatiske skridt over for Tyrkiet.

»Det er en alvorlig sag, og Danmark bør reagere på så højt et diplomatisk niveau som nødvendigt,« siger han til avisen.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, stemmer i:

»Det er jo helt vildt, at et land som Tyrkiet i det 21. århundrede har en stikkerlinje.«

Anders Samuelsen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Men du kan læse hele historien her.

Her er fire historier i kort form, som du også bør kende til i dag

1: En 1.200 kilometer lang gasledning er ikke nødvendigvis det eneste, der lander på bunden af Østersøen, hvis Danmark siger ja til energiprojektet Nord Stream 2, skriver Politiken.

Danmark risikerer således også, at det russiske forsvar placerer overvågningsudstyr på ledningen for at holde øje med civil og militær aktivitet i Østersøen, forklarer seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier til avisen:

»Det russiske forsvar vil formentlig smække noget aflytningsudstyr på gasledningen – uden at nogen af de andre aktører bag konstruktionen af gasledningen opdager det«, siger han.

Udenrigsministeriet er for tiden i færd med at undersøge, hvorvidt Danmark skal sige nej til den planlagte linjeføring tæt forbi Bornholm, fordi den kan være uforenelig med Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.

Hele historien hos Politiken her.

2: For at begrænse svine-MRSA har Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen siden 1. januar udbudt et nyt obligatorisk onlinekursus.

Men selv om man svarer forkert på alle 12 spørgsmål i en test, får man et kursusbevis. Det skriver Information, som selv har klikket sig gennem testen.

Som avisen skriver:

I den afsluttende test svarede Information rigtigt på nul ud af 12 spørgsmål. På trods af det pauvre testresultat fremgår det af beviset, som Information efterfølgende modtog, at kursisten har opnået »kendskab til resistensudvikling« og »viden om betydning af at være MRSA-bærer«.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forklarer blandt andet i et mailsvar til avisen:

»Helt grundlæggende er det ikke meningen, at det skal være et adgangsgivende kursus, men et vejledende kursus.«

Du kan læse hele historien her. Ønsker du også et MRSA-onlinekursus, kan du finde det her.

3: Den kinesiske ambassade lagde i august sidste år pres på Det Kongelige Teater og bad teatret om ikke at udleje scener til dansetruppen Shen Yun, som det kinesiske styre har bekæmpet i flere lande.

Det viser en mailkorrespondance, som Radio24syv har fået aktindsigt i hos Det Kongelige Teater,

»Det her er meget alvorligt, og i Danmark har vi jo en forhistorie med hele Tibet-sagen, og hvis der her er tale om, at danske myndigheder har bøjet sig for kinesernes pres og undergravet vores grundlæggende rettigheder, så er det jo en skandale,« siger Enhedslistens Rune Lund til Radio24syv.

Hele historien her.

4: De var begejstrede, da daværende finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i 2012 vedtog den nye økonomiske grundlov, der skulle gøre op med års budgetoverskridelser i det offentlige.

Men nu vil de samme topøkonomer, der dengang roste budgetloven, have lempet reglerne igen, så f.eks. kommunerne får længere snor til at bruge pengene, som de vil. Det skriver Børsen.

»Jeg er stor tilhænger af, at man indførte den stramme budgetstyring, man har fået med budgetloven. Men den har nogle utilsigtede skavanker. Man kommer til at styre alt for kortsigtet,« siger Nina Smith, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere vismand.

Torben M. Andersen, økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er enig:

»Man er nødt til at sætte sig ned og se, hvordan man kan give noget mere fleksibilitet.«

Læs den historie samt et skriftligt svar fra finansminister Kristian Jensen (V) her (kræver abonnement).

Dagens citat

I et brev til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, opfordrede regeringspartierne i sidste uge til, at Folketinget bør overveje at udflytte arbejdspladser fra Ombudsmanden og Rigsrevisionen til steder »uden for de større byområder.«

Hos Ekstra Bladet kommer de konservatives nye kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte, tidligere studievært og journalist Ole Stephensen, i dag med en opfordring, der tager den skridtet videre:

»I stedet burde man se på, om man ikke skulle flytte selve Folketinget til Trekantsområdet eller Middelfart eller måske det sydlige Samsø. Hvis man alligevel er i gang med at flytte vores hovedstad, skulle man måske gøre alvor af det og flytte Folketinget eller nogle af ministerierne.«

Læs mere hos Ekstra Bladet her.

Weekendens rangliste

Berlingske bragte søndag et interview med den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj, som advarede om, at russisk korruption er blevet en eksportvare, der truer banker og retsvæsen i Danmark og de andre nordiske lande.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, brugte det som anledning til at rangliste de danske aviser for deres dækning af Rusland.

Du får listen, som Marie Krarup præsenterede den på Facebook, her:

I bund: Berlingske. Glødende antirussisk. Omfattende dækning.

Næstdårligst: Jyllandsposten. Standard antirussisk. Ikke så omfattende dækning.

Politiken. Meget svingende. Kan både være afbalanceret og det modsatte. Ret omfattende dækning.

Weekendavisen. Afbalancerede og alsidige reportager. Til gengæld er lederne glødende antirussiske.

Læs mere på Facebook her.

Det sker i dag

Ikke det store.

Tak, fordi du læste med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.