Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yes or no? Briternes svar vil ligegyldigt hvad sætte ny brand i dansk EU-debat

Den britiske afstemning om fortsat EU-medlemskab river op i Danmarks forhold til det europæiske fællesskab – den danske ja- og nejside gør sig klar til at hive Danmark i hver sin retning.

Hvis den britiske premierminister, David Cameron, 23. juni må indkassere det svidende nederlag, at et flertal af briterne stemmer for at forlade EU, vil det give statsminister Lars Løkke Rasmussen nye hovedbrud. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen
Hvis den britiske premierminister, David Cameron, 23. juni må indkassere det svidende nederlag, at et flertal af briterne stemmer for at forlade EU, vil det give statsminister Lars Løkke Rasmussen nye hovedbrud. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen

Hvad betyder det for Danmark, hvis briterne 23. juni får Europa til at skælve med et nej til fortsat medlemskab af EU?

Og hvad betyder det modsat, hvis briterne stemmer ja til den aftale, premierminister David Cameron har indgået med EU?

Det korte svar er: Ingenting. På kort sigt i hvert fald.

De danske ja-partier står indtil videre sammen om, at Danmark hverken skal følge briterne ud med en ny folkeafstemning eller kræve nye forbehold, hvor Danmark gør sig besværlige og sætter sig uden for nye områder af samarbejdet.

De traditionelle ja-partier – Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, de Konservative og SF – udgør et solidt flertal i Folketinget. Men deres position kan blive rokket voldsomt både af den voksende modstand mod EU i Danmark og Europa, og af de begivenheder, der følger den britiske afstemning.

Nej-partierne, der ved EU-afstemninger har større opbakning end ved folketingsvalg, står nemlig klar med store ambitioner om at benytte afstemningen til at rulle dele af Danmarks medlemskab af EU tilbage. Spørgsmålet er bare hvordan? Mest yderligtgående er Enhedslisten, som mener, at Danmark i lighed med briterne skal have en folkeafstemning om udmeldelse, hvilket er i god tråd med, hvad en stor del af vælgerne mener.

En måling foretaget af Epinion for DR Nyheder viser, at hele 42 procent af danskerne foretrækker en folkeafstemning om fortsat dansk medlemskab af EU.

»Et missil ned i hovedkvarteret i Bruxelles«

En sådan dansk afstemning afvises dog af alle andre partier end Enhedslisten. Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth siger nej til en alt eller intet-afstemning blandt andet med den begrundelse, at et stort flertal af danskerne ønsker at forblive i EU. Uanset om det bliver et ja eller et nej i Storbritannien, vil Dansk Folkeparti dog udnytte situationen til at presse på for at ændre Danmarks tilknytning til EU.

 

»Hvis det bliver et ja i Storbritannien, skal vi have de samme særregler som briterne. En fuld britisk model. Men det er ikke nok. Vi skal også ud i en situation, hvor EU leverer magt tilbage til medlemslandene. Ikke kun med ord. Og der vil vi have en god allieret i David Cameron, som har forpligtet sig til at fortsætte reformkursen inden for EU,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Hvis det til gengæld bliver et nej i Storbritannien, forudser Dansk Folkeparti, at det vil sende en chokbølge gennem EU, og der vil opstå en stemning i hele Europa om at ændre EU-traktaten og give Bruxelles mindre magt. Sker det ikke, kan krav om nye danske forbehold være en mulighed, mener Berth.

Både i den britiske debat og i hele Europa fyger det i luften med mulige scenarier for, hvad der kommer til at ske efter henholdsvis et ja og og et nej.

De spænder fra, at premierminister David Cameron går af, over en egentlig udmeldelse, hvor man vil indlede forhandlinger om en tilknytning, der måske ligner Norges, til at der stort set ikke sker nogen forandring.

»Set fra vores side vil der være et potentiale i det, som på den lange bane kan blive til gavn for Danmark, både ved et ja og et nej,« siger Kennet Kristensen Berth.

Det samme mener Liberal Alliance.

»Hvis briterne stemmer for at forlade EU, vil det jo være ligesom at sende et missil ned i hovedkvarteret i Bruxelles, og resultatet af det vil forhåbentlig være et reformeret EU,« siger Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund, til DR Nyheder.

»Hvis briterne derimod stemmer for at blive i EU, træder den aftale, som Storbritannien har lavet med EU, i kraft, og den er faktisk rigtig god,« mener hun.

Europol er jokeren

Selv om ja-partierne afviser både en folkeafstemning og nye danske forbehold, så tegner der sig et EU-opgør, når Dansk Folkeparti efter alt at dømme, skal hjælpe regeringen med at få et ja til Europol ved en folkeafstemning senere på året.

Prisen for det kan meget vel blive indrømmelser på andre EU-områder.

Imens forsøger ja-siden ved Venstre og Socialdemokraterne at tage luften ud af den EU-kritiske bølge ved at signalere en mere forbeholden linje over for EU. Det har både udenrigsminister Kristian Jensen (V) og S-formand Mette Frederiksen meldt klart ud i interview i Berlingske.

»Vi har en sund skepsis. Vi vil gerne have et tættere og dybere samarbejde på nogle af de tunge udfordringer. Men vi vil insistere på, at nationalstater er nationalstater, når det gælder indretningen af vores velfærdssamfund og af vores arbejdsmarkedsmodel. Det kommer vi til at slås hårdere for,« supplerer Socialdemokraternes EU-ordfører, Peter Hummelgaard.

Hvordan det skal ske står dog ikke klart, men ligesom Dansk Folkeparti mener Hummelgaard, at der kan opstå et frugtbart samarbejde med briterne, når og hvis der lægges op til nye forhandlinger enten om en ny EU-traktat eller nye særregler.

For regeringspartiet Venstre er en EU-skeptisk dominoeffekt i EU dog ikke noget at stræbe efter:

»Førsteprioritet må være at få Danmark med i Europol, og så ikke skabe flere problemer for os selv,« siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V):

»Skrækscenariet er, at den britiske afstemning smitter, så andre også vil melde sig ud og have særaftaler. Det kan blive lige lovlig festligt. Der er også den mulighed, at kernelandene sætter mere tryk på et Europa i to hastigheder, og det vil også være en udfordring for Danmark,« mener Jan E. Jørgensen.

Hos de Radikale, Folketingets mest positive parti, kan man ikke forestille sig, at Storbritanniens afstemning skulle få nogen afsmitning på Danmarks tilknytning til EU.

»Uanset hvad, de stemmer, skal vi være med i EU – og med i mere EU. Det er entydigt til fordel for Danmark. Men der er lige nu en gigantisk ledelseskrise i Europa, som er langt værre end flygtningekrise og alt andet. Ingen vil træffe beslutninger og tage ansvar for fremtiden, og det er meget trist. Men vejen videre er ikke at melde sig ud eller have mindre EU, men at samarbejde mere,« siger Sofie Carsten Nielsen (R).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.