Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Wammen: LA's trusler mod finansloven er næppe set før

Det er formentlig aldrig set før, at et regeringsparti truer med at stemme imod sin egen finanslov, siger S.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.

Kaptajn kaos.

Sådan betegner Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at Liberal Alliance endnu engang har sendt regeringen på randen af kollaps.

Denne gang truer regeringspartiet med at stemme imod finansloven, hvis støttepartiet DF ikke siger ja til de største skattelettelser "i mands minde".

Den trussel fik mandag Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til at tale om, at regeringen risikerer "at gå op i limningen".

»Man må sige, at Dansk Folkepartis formand har givet Lars Løkke Rasmussen og Liberal Alliance en historisk stor lussing.«

»Det er helt usædvanligt, at støttepartiet taler om en regering, der risikerer at gå op i limningen. Og også opfordrer statsministeren til at få styr på sit hold,« siger Nicolai Wammen og tilføjer:

»Statsminister Lars Løkke Rasmussen minder mere om kaptajn kaos end en statsminister i spidsen for en velfungerende regering.«

Vi så også under Helle Thorning-Schmidts tid som statsminister, at der var store uenigheder med støttepartiet Enhedslisten. Der var blandt andet en situation i forbindelse med skatteaftalen i 2012, hvor Enhedslisten beskyldte regeringen for at "pisse på vælgerne". Er det ikke bare en naturlig del af politik?

»Det er helt naturligt, at man er uenig. Men det er højst usædvanligt og vel aldrig set før, at et regeringsparti truer med at stemme imod regeringens egen finanslov.«

»På den måde er situationen helt anderledes og mere alvorlig, end det vi har set tidligere,« siger Nicolai Wammen.

Normalt må regeringen træde tilbage, hvis den ikke kan samle flertal for sin finanslov. Liberal Alliances trusler kan dermed i yderste konsekvens udløse et valg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.