Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vred justitsminister: »Det viser et Danmark, vi skal bekæmpe med al den rå magt, vi kan«

Sideløbende med en eskalerende bandekrig træder store dele af den ny bandepakke i kraft og giver politiet en stribe redskaber til at fængsle flere og i længere tid. Alligevel erklærer justitsminister Søren Pape Poulsen sig allerede åben over for nye initiativer. Landets dommere og advokater er bekymrede.

 »Vi har aldrig i Danmarkshistorien vedtaget noget så voldsomt, som dét, vi har vedtaget med bandepakken. Og jeg mener, det kan forsvares hele vejen, når det er den her type mennesker, vi taler om. Jeg har det sådan, at når de sidder i fængsel, så er det godt for alle andre. Jeg skyer ingen midler,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om bandepakken.
»Vi har aldrig i Danmarkshistorien vedtaget noget så voldsomt, som dét, vi har vedtaget med bandepakken. Og jeg mener, det kan forsvares hele vejen, når det er den her type mennesker, vi taler om. Jeg har det sådan, at når de sidder i fængsel, så er det godt for alle andre. Jeg skyer ingen midler,« siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om bandepakken.

En kødkrog, en økse, 11 skydevåben samt 33 stikvåben.

Det er et udsnit af de ulovlige remedier, politiet har beslaglagt i løbet af bare den seneste måneds eskalerende bandekonflikt. Samtidig er 11 bandemedlemmer blevet varetægtsfængslet.

Krigen på kryds og tværs mellem bander og forskellige rockergrupperinger har resulteret i adskillige skudepisoder og stigende utryghed flere steder i lander. Eksempelvis har den internationale rockergruppe Mongols etableret sig i Danmark og indledt en konflikt med Hells Angels. Og senest har bl.a. Black Army og københavnergrupperingen Loyal to Familia forsøgt at udvide deres kriminelle aktiviteter til Jylland og eskaleret bandekonflikten i og omkring Aarhus.

Altsammen har det sendt politiet på overarbejde. I alt har politiet i årets første fem måneder rejst 2.325 sigtelser mod rocker- og bandemedlemmer for overtrædelser af først og fremmest straffeloven, våbenloven og loven og euforiserende stoffer, viser nye tal. Fortsætter tendensen vil det på hele året føre til godt 5.600 sigtelser.

Til sammenligning blev der i hele 2016 rejst 3.485 sigtelser. Året før var tallet tæt på 3.000.

Sigtelser er dog ikke ensbetydende med domfældelser i sidste ende, ligesom én person sagtens kan have mange sigtelser. Sidste års knap 3.500 sigtelser førte til 1.913 fældende domsafgørelser ifølge Rigspolitiet.

Opgøret med rocker- og bandemiljøet bliver nu oven i købet yderligere intensiveret, garanterer justitsminister Søren Pape Poulsen (K), når store dele af den nye bandepakke træder i kraft i denne weekend.

»Jeg synes, situationen er meget alvorlig. Det viser et Danmark, vi ikke skal have, og det viser et Danmark, vi skal bekæmpe med al den rå magt, vi kan,« siger justitsministeren.

Men reglernes ikrafttræden sker til tonerne af krads kritik fra såvel landets dommere som en række advokater, der anklager bandepakken for at bringe Danmark på kanten af menneskerettighederne. Og på kanten med selve det at være et retssamfund.

Pape: »Vi skruer op for alt«

»Bander bag tremmer«, som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, indeholder en stribe initiativer. Pakken forhøjer eksempelvis fængselsstraffen for skyderi på åben gade med 50 pct. og for grov afpresning med en tredjedel. Dertil kommer, at det bliver lettere for myndighederne at lukke rockerborge, samt at der sættes en stopper for prøveløsladelse, hvis ikke den dømte accepterer at gå ind i et exiprogram.

Samtidig peger Søren Pape Poulsen på en forhøjet minimumsstraf for besiddelse af skydevåben til to år.

»Bliver du taget med et våben på dig, og du er bandemedlem, så kommer du mindst to år i spjældet. Det er et af de få steder, hvor vi har minimumsstraffe. Det er bang, minimum to år,« siger han.

Pape Poulsen afviser, at der er tale om symbolpolitik:

»Vi kommer ind og ødelægger deres organisationer. Vi skal have deres ledere sat i fængsel. Vi skruer op for alt. Vi har aldrig i Danmarkshistorien vedtaget noget så voldsomt, som dét, vi har vedtaget med bandepakken. Og jeg mener, det kan forsvares hele vejen, når det er den her type mennesker, vi taler om. Jeg har det sådan, at når de sidder i fængsel, så er det godt for alle andre. Jeg skyer ingen midler.«

På den anden side af sommerferien kommer desuden det såkaldte opholdsforbud, der i op til ti år kan afskære dømte bandekriminelle fra at opholde sig i den kommune, hvor de har begået kriminaliteten. Brydes forbuddet, kan det udløse en ny straf på op til to års fængsel.

Samtidig erklærer Søren Pape Poulsen sig allerede åben over for flere tiltag, hvis bandepakken ikke får den ønskede effekt. Han henviser bl.a. til en arbejdsgruppe, der skal se på, hvorvidt der kan sættes endnu hårdere ind over for udenlandske kriminelle.

»Jeg er aldrig afvisende over for initiativer, der kan bekæmpe den ondskab, som rockere og bander er,« siger han.

Dommere: Dybt uhensigtsmæssigt

Men allerede de nuværende initiativer bekymrer dommere og advokater. Særligt den indførte minimumsstraf på to år for at bære våben er en torn i øjet på Den Danske Dommerforening, hvor formand Mikael Sjöberg ser det som et brud på magtens tredeling.

»Det er dybt uhensigtsmæssigt, at Folketinget går ind og blander sig i maskinrummet i konkrete sager. Når politikerne indfører en minimumsstraf for en forbrydelse, fjerner de muligheden for at skønne i det enkelte tilfælde, og der findes ikke to forbrydelser, som er ens,« siger han.

En af landets førende advokater, forsvarsadvokat Mette Grith Stage, betegner bandepakken som »ude af proportioner« for så vidt angår minimumsstraffe, strafskærpelser og forbud mod prøveløsladelse:

»Jeg mener, at bandepakken helt generelt bevæger sig på kanten af menneskerettigheder og nogle grundlæggende retsgarantier, vi burde holde i hævd som et retssamfund.«

Mette Grith Stage ser i lighed med Landsforeningen af Forsvarsadvokater justitsministeren som kejseren uden klæder, når han mener at kunne sætte en stopper for bandekonflikten.

»Det er aldrig dokumenteret, at strafskærpelser begrænser kriminalitet. Desuden har vi at gøre med former for kriminalitet, der er i forvejen er forbundet med ganske hårde straffe. Man har så travlt med at skærpe straffene, at man ikke engang når at undersøge konsekvenserne af tidligere strafskærpelser,« siger advokat Peter Trudsø, landsforeningens juridiske sekretær.

På Christiansborg forventer retsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, Trine Bramsen og Peter Kofod Poulsen, at bandepakken vil skabe øget tryghed. Trine Bramsen erkender, at minimumsstraf er usædvanligt:

»Men når det handler om våbensbesiddelse, så er der ligesom kun to muligheder: Enten har man et våben, eller også har man ikke. Og har man et våben, må det være, fordi man også er villig til at bruge det. Derfor, synes vi, det er rimeligt her.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.