Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voksne bor med barnebrude på danske asylcentre

Udlændingestyrelsen afgør fra sag til sag om mindreårige asylansøgere indkvarteres med voksne ægtefæller.

København: I Danmark bliver mindreårige asylansøgere indkvarteret på asylcentre sammen med deres voksne ægtefælle.

Det skriver Berlingske, som har fået det bekræftet i en skriftlig udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

- Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år, og hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen på asylcentrene, lyder det.

Det er styrelsen som fra sag til sag afgør om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med sin ægtefælle, skriver Udlændingestyrelsen i en mail til Berlingske:

- Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder for eksempel vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen.

Styrelsen har ifølge Berlingske endnu ikke ønsket at uddybe udtalelsen.

I Sverige er Malmø Kommune udsat for kritik, efter at svenske journalister har gravet frem, at kommunen alene i 2015 59 gange har godkendt, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år boede på modtagecentre sammen med deres voksne ægtefæller i stedet for de særlige modtagecentre for børn og unge.

Ifølge Udlændingestyrelsen skal det i Danmark indberettes til kommunen af den operatør, som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om, hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.

- Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel.

- Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne lever op til dette ansvar, skriver Udlændingestyrelsen ifølge Berlingske.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.