Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

VLAK's udspil om boligskat vil kun give bonus i hovedstaden

Regeringens nye boligskatudspil vil kun give gevinst i 21 kommuner. Alle 21 ligger i hovedstadsområdet.

Regeringens udspil til en reform af boligskat får hårde ord med på vejen af borgmestre. Arkiv. Scanpix/Keld Navntoft
Regeringens udspil til en reform af boligskat får hårde ord med på vejen af borgmestre. Arkiv. Scanpix/Keld Navntoft

Med de Konservative og Liberal Alliances indtog i regeringen er forslaget om fremtidens boligskat blevet 14,5 milliarder kroner dyrere.

Dermed er balancen i udspillet røget.

Det viser i hvert fald en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som ifølge Berlingske har set nærmere på, hvordan VLAK-regeringens boligudspil har ændret sig i forhold til det udspil, som V-regeringen præsenterede i efteråret.

VLAK-regeringen har præsenteret tre nye tiltag: en fastfrysning af grundskylden frem til 2021, en flad ejendomsværdiskat og et sænket rentefradrag til at finansiere sænkningen med.

Regner man alene på de nye tiltag, så giver de kun en gevinst i 21 ud af landets 98 kommuner.

Alle kommunerne ligger i hovedstadsområdet, mens boligejerne i resten af landet står til at tabe, viser analysen fra AE.

Bedst ser det ud for boligejere i Gentofte Kommune. De står til en gevinst på 4760 kroner årligt, mens en boligejer i Struer Kommune står til et minus på 2000 kroner.

- Både det tidligere forslag fra efteråret og det nye og værre forslag, der ligger på bordet nu, giver en skævvridning, siger borgmester Erik Nørreby (V) fra Fanø til Berlingske.

Analysechef i AE Jonas Schytz Juul forklarer, at regeringens forslag er blevet mere geografisk skævt, fordi en fastfrysning af grundskylden og en flad ejendomsværdiskat i høj grad gavner boligejere i hovedstadsområdet.

Omvendt kommer boligejere i resten af landet til at betale for dette i form af et lavere rentefradrag.

- Regeringens udspil vil betyde, at man typisk kommer til at betale en lavere skattesats for en dyr bolig end en billig. Vi vil få en grundskyldpromille, som er tre-fire gange så høj i yderområderne, som den er i og omkring de store byer. Det er jo helt omvendt af, hvordan vi ellers normalt beskatter folk, siger Jonas Schytz Juul til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.