Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vismændene undsiger udlægning af ulighed fra Folketinget

Der er ifølge vismændene ingen økonomisk forskning, som dokumenterer at den økonomisk vækst falder, hvis uligheden stiger. Dermed undsiger vismændene den gængse udlægning af en omstridt analyse fra Folketingets økonomer.

Arkivfoto. De økonomiske vismænd. (Foto: LISELOTTE SABROE/Scanpix 2012)
Arkivfoto. De økonomiske vismænd. (Foto: LISELOTTE SABROE/Scanpix 2012)

De økonomiske Vismænd kaster sig i dag ind striden om en udlægning af en analyse fra Folketingets økonomer, som har udløst heftig kritik ikke mindst fra borgerligt-liberale politikere.

Vismændene slår ganske kategorisk fast, at der ikke er fagligt belæg for, at øget økonomisk ulighed skulle give lavere økonomisk vægt.

Folketingets økonomer konkluderede i slutningen af mart på baggrund af analyser fra OECD og IMF, at den økonomiske vækst falder med stigende ulighed.

Analysen medførte voldsom kritik fra blandt andet formanden for Folketingets Finansudvalg, Joachim B. Olsen (LA), der har foreslået at nedlægge de økonomiske konsulenter med henvisning til, at »det faglige niveau ikke er højt nok«.

Læs også: Ingen konsensun om retning eller størrelsen

De Økonomiske Vismænd offentliggør i dag en kronik i Berlingske, der fremstår som en skarp kritik af den udlægning, som både politikere og presse har givet af analysen om ulighed fra Folketingets økonomer.

»Der er imidlertid ikke fagøkonomisk konsensus om retningen og størrelsen på ulighedens gennemslag på den langsigtede velstandsudvikling, hedder det i kronikken, der samtidig går direkte ind i en faglig vurdering af den OECD-rapport, som Folketingets økonomer byggede deres analyse på. «

»Kerneproblemet er altså, at OECD-studiet ikke overbevisende kan fastslå, at ulighed påvirker vækst, idet resultaterne plausibelt kan forklares på anden vis. Det er ikke et unikt problem for OECD-studiet, men et udbredt problem i litteraturen på området, hedder det i kronikken fra landets førende økonomiske eksperter.«

Læs også: ​OECD-analyse er tvivlsom

Vismændene kalder det således for tvivlsomt, når OECD-analysens konkluderer, at den såkaldte uddannelsesmekanisme er en mulig forklaring på, at analysens data finder, at væksten har været lavere fra 1970-2010 i de lande, hvor uligheden er steget. Uddannelsesmekanismen er en teori om, at øget ulighed afholder især fattige familier fra at investere i uddannelse.

Herefter fremlægger Vismændene et eksempel på, hvorfor der kan være andre årsager til, at væksten falder, hvis uligheden stiger.

»Problemet er derimod, at der potentielt er mange andre forklaringer på datamønstrene, end at ulighed sænker væksten. Lad os forestille os, at ulighed ikke i sig selv påvirker væksten, og at der har været en tendens til, at beskatningen af arbejdskraft er aftaget i OECD-området. Skattesystemer er sædvanligvis indrettet sådan, at de bidrager til omfordelingen i samfundet. Derfor vil reduktioner i skatten typisk øge uligheden. Den samlede effekt af skattereduktioner på væksten afhænger imidlertid af, hvordan de er finansieret. Er finansieringen eksempelvis sket via faldende offentlige investeringer i fx infrastruktur, kan skattesænkningen potentiel ende med at sænke væksten«, skriver Vismændene.

Læs også: Fastholder kritik

Joachim B. Olsen siger til DK-Økonomi, at hans kritik primært var rettet mod den måde, som pressen og medlemmer af Folketinget brugte analysen fra Folketingets økonomer. Baggrunden er, at Folketingets økonomiske konsulenter alene var bedt om, at "sammenfatte" IMF og OECD-analysen.

»Min pointe er, at i det her tilfælde har man misbrugt de økonomiske konsulenterne, og jeg syntes også, at pressen har været alt for ukritisk i forhold til den analyse. Man sagde, at det her var en konklusion, som de økonomiske konsulenter var kommet til. Det var jo ikke korrekt, de havde alene lavet en sammenfatning af en specifik litteratur,« siger Joachim B. Olsen.

Han peger på, at medlemmerne af finansudvalget blot kan bede Folketingets økonomer om at sammenfatte en analyse af noget specifik økonomisk litteratur, som understøtter det pågældende medlems politiske holdning, og derefter kan man så sige, at konklusionen fra den pågældende analyse er blåstemplet af Folketingets økonomer.

»Det handler også om, at det er for let at udnytte den her institution politisk, og man får ikke en fornuftig faglig diskussion i den offentlige debat, når udvalget bruger institutionen på den her måde. Når en analyse får det stempel ”Folketingets Økonomer”, så får det en autoritet i den offentlige debat, som det rent fagligt ikke kan bære. Og derfor er det stærkt betænkeligt ud fra et demokratisk perspektiv,« siger Joachim B. Olsen.

Han mener, at der er to veje at gå. Enten skal Folketingets økonomiske konsulenter styrkes rent fagligt, ved at der bliver ansat økonomer med forskningserfaring, eller også skal institutionen nedlægges.

Joachim B. Olsen er stadig tilhænger af nedlægge de økonomiske konsulenter i Folketinget, fordi det faglige niveau i centraladministrationen ifølge ham er meget højt.

Økonomer får opbakning fra Folketingets formand

På trods af kritikken fik konsulenterne for nylig ubetinget opbakning fra Folketingets formand.

»Jeg kan kun sige, at der er stor tilfredshed med de økonomiske konsulenter, og det mener jeg gælder bredt i Folketinget. Man kan selvfølgelig være utilfreds med deres konklusioner, og det er man velkommen til at være. Men det ændrer ikke ved, at det var et enigt folketing, der i sin tid besluttede som en forsøgsordning at ansætte flere konsulenter, herunder de økonomiske, og det forventer jeg også, det vil være bag en fortsættelse af ordningen,« sagde Pia Kjærsgaard til Dagbladet Information.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.