Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vismænd: Registreringsafgiften på biler er urimeligt høj

Vismændene foreslår, at registrerings- og vægtafgiften på biler ændres, så den står mål med belastningen.

Vismænd mener, at registreringsafgiften på biler er urimeligt høj. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
Vismænd mener, at registreringsafgiften på biler er urimeligt høj. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Bilejere har i årevis betalt alt for høje afgifter, når man ser det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Det konkluderer vismændene i den miljø-økonomiske rapport, der er udgivet tirsdag.

Her har Det Miljøøkonomiske Råds formandskab - som vismændene også hedder - undersøgt sammenhængen mellem beskatningen af biler og de negative effekter, der er forbundet med bilkørsel.

De handler ikke kun om miljø- og klimabelastning, men også trængselsproblemer, støj og trafikulykker.

Og de nuværende afgifter er skævt fordelt, når to bilejere betaler samme registrerings- og miljøafgift for den samme bil, selv om den ene kører meget lidt, og den anden kører meget.

Kun afgiften på brændstof er i dag afhængig af, hvor langt man kører.

»Biler bør beskattes svarende til de negative effekter, de har for samfundet.«

»Den nuværende beskatning er på én gang for høj og forkert sammensat,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i en kommentar.

Han og de øvrige vismænd foreslår derfor at sænke de faste afgifter, selv om det er dyrt.

Og så advarer de mod at hæve afgifterne på brændstof, der i forvejen er høje, fordi det vil få for store negative samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det er også forskelligt, hvor meget en kørt kilometer belaster, fordi det afhænger af, hvor og hvornår den bliver kørt.

Derfor foreslår rådet, at man i højere grad beskatter brugen af biler gennem kørselsafgifter, som primært skal opkræves i byerne og i myldretiden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.