Vismænd: Danske vindmøller kan være skadelige for klimaet

De økonomiske vismænd undrer sig højlydt over regeringens energistrategi i en analyse i Berlingske Politiko. Regeringens nationale målsætninger giver ingen mening, skriver Vismændene

Arkivfoto af danske vindmøller ud for Tunø Rev. Milliardinvesteringer i vindmøller og udnyttelse af biomasse er nytteløst, hvis målet er at reducere CO2-udslippet, fastslår vismænd.
Arkivfoto af danske vindmøller ud for Tunø Rev. Milliardinvesteringer i vindmøller og udnyttelse af biomasse er nytteløst, hvis målet er at reducere CO2-udslippet, fastslår vismænd.

Milliardinvesteringer i vindmøller og udnyttelse af biomasse er nytteløst, hvis målet er at reducere CO2-udslippet. I værste fald kan det paradoksalt nok skade klimaet, fastslår Det Økonomiske Råd - vismændene - i en analyse i Berlingske Politiko. Den komplicerede sammenhæng skyuldes EU's kvotesystem for CO2 udledning. 

- Regeringsgrundlaget opstiller nationale målsætninger for udledning af drivhusgasser i Danmark uden at sondre mellem kvotesektor og ikke-kvotesektor. Det giver ikke mening, hedder det i analysen fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen med flere. 

Kvotesystemet, som det fungerer i dag, betyder,at reduktionerne i EU kommer til at ske i de lande, hvor det er billigst at reducere CO2 udledningen – og det er ikke nødvendigvis i Danmark. 

- Det er nok snarere tilfældet, at CO2-reduktioner er relativt dyre i Danmark, fordi Danmark blandt andet som følge af energiafgifter har en relativ effektiv energiudnyttelse, og derfor har høstet nogle af “de lavthængende frugter”, hedder det i analysen.
 
Danmark har med finanslovsaftalen alligevel valgt at gennemføre nationale tiltag, som betyder, at der skal investeres 6,7 mia. kr. i f.eks. vindmøller for at bidrage til at opfylde de nationale målsætninger.

- Denne investering vil ikke give nogen effekt på CO2-udledningen. El-producenter er en del af EU's kvotesystem, og hvis Danmark producerer mere strøm baseret på fossilfri energi, vil det betyde, at danske elværker efterspørger færre kvoter. Dette sænker prisen på kvoter og gør det billigere for f.eks. tysk industri at købe kvoter. Det samlede antal kvoter og den samlede udledning af CO2 er imidlertid uændret, skriver vismændene.
 
På den måde er effekten, at Danmark hjælper med at reducere omkostningerne i f.eks. tysk industri og derfor bidrager til at forbedre den tyske konkurrenceevne, mens udledningen af drivhusgasser i EU er upåvirket.

- Faktisk kan opstillingen af vindmøller være decideret skadelig for klimaet på grund af den måde investeringerne skal finansieres. Investeringerne i vindmøllerne skal nemlig delvist finansieres af elforbrugerne gennem højere elpriser.Det sker normalt via den såkaldte PSO-afgift. Konsekvensen af vindmøllesatsningen er derfor,at elprisen stiger. Det gør el mindre konkurrencedygtigt over for olie og gas. Derved kan vindmøllesatsningen få direkte skadelige klimaeffekter, skriver vismændene.

Tænketanken Concito svarer i en replik til analysen blandt andet at kvotesystemet ikke er det eneste, der skal mindske drivhusgasserne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.