Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Villy Søvndal bryder tavsheden til SF-landsmøde

Den tidligere formand siger på SFs landsmøde, at han er tryg ved Pia Olsen Dyhr som formand.

SF landsmøde i Vingsted 16.4.2016. Villy Søvndal holder festtalen lørdag aften. Pia Olsen Dyhr og Villy Søvndal.
SF landsmøde i Vingsted 16.4.2016. Villy Søvndal holder festtalen lørdag aften. Pia Olsen Dyhr og Villy Søvndal.

Ud af det blå dukker tidligere formand og forhenværende udenrigsminister Villy Søvndal lørdag op under festmiddagen til SF's landsmøde i Vejle som særlig gæstetaler.

Under talen kommer han med sin støtte til formand Pia Olsen Dyhr, som han selv konkurrerede med under partiets formandsvalg i 2005.

- Jeg tror, at alle, der forudsiger SF's snarlige død, tager fejl. Jeg føler mig tryg ved Pia (Olsen Dyhr, red.) som formand, siger Villy Søvndal.

- Tak, Pia, fordi du er så klar, tilføjer han.

Under sin tale er den tidligere udenrigsminister også ude med riven efter regeringen.

- Anders Fogh Rasmussen indrømmede, at han tog fejl omkring miljøpolitikken. Hvad gør de så nu? De gentager gudhjælpemig de samme fejl, lyder det.

Søvndal, der forlod sin post som udenrigsminister på grund af sygdom, erklærer efter talen, at han har det godt og trives med at passe høns og får.

Han skriver også på en bog, der skal udkomme til oktober, men hvad indholdet bliver, vil han ikke løfte sløret for.

Villy Søvndal understreger, at hans fravær fra offentligheden, som har stået på i to et halvt år, intet har at gøre med manglende tillid til SF's politiske fremtid.

Direkte adspurgt, om han føler et ansvar for, at SF blev kastet ud i tumult, da han slap tøjlerne, svarer Villy Søvndal:

- Jeg gjorde ud fra de bedste forudsætninger det, jeg kunne for at placere SF centralt. Jeg tror, at SF har lært af at være i regering, og jeg har ikke et sekund fortrudt det, jeg gjorde.

Han siger, at han ikke ved, hvad han ville have gjort anderledes i forhold til at være i regering.

- Hvis man ser på de lange linjer, skal man være synshæmmet, hvis man ikke kan se forskellen på det, der skete, da Helle Thorning var i regering, og det, der sker nu, siger han.

Villy Søvndal afviser at kommentere, hvorvidt SF er klar til at gå i regering igen. Han vil ikke være aktiv i politik igen, siger han, men vil gerne hjælpe til, hvor han kan.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.