Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vilhelmsen vil gøre fyrværkeriperioden kortere

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) vil stramme op på en række regler på fyrværkeriområdet.

Nytårsaften 2012. Udsigt over Søerne i København.
Nytårsaften 2012. Udsigt over Søerne i København.

Mellem 1. december og 5. januar er der - som reglerne er i dag - frit slag for krudtglade danskere. Men det kan meget vel være, at perioden med lovlige bulder og brag bliver kortere.

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har bedt Sikkerhedsstyrelsen om at give reglerne for brug af fyrværkeri et serviceeftersyn med henblik på blandt andet at analysere muligheden for at skære ned på antallet af dage om året, hvor det er lovligt at sende raketter til vejrs.

- Der er mange, der har været skræmte af det, og der har også været nogle uheldige episoder, siger Annette Vilhelmsen som begrundelse for initiativet.

- Fyrværkeri er festligt, men det kan også være farligt. Hvert år kommer mange mennesker til skade. Jeg ved, at mange borgere, miljø- og dyrevelfærdsorganisationer føler sig generet af fyrværkeri og ønsker affyringsperioden forkortet, fortsætter ministeren.

Annette Vilhelmsen understreger, at der ikke er taget stilling til, hvor kort affyringsperioden skal være.

Ud over affyringsperioden skal Sikkerhedsstyrelsen se på reglerne for, hvor meget fyrværkeri der må være på krudtsælgernes lagre, de mulige erhvervsmæssige konsekvenser ved at afkorte affyringsperioden, og om salgsperioden skal forkortes, så den svarer til affyringsperioden.

Styrelsens forventes at have undersøgelsen klar i løbet af foråret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.