Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vilhelmsen: Vi finder en god løsning

Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen vil ikke forholde sig til oplysningerne om, at hendes rådgivere skulle have forberedt hende på at true bankerne med et lovindgreb i et TV-interview.

Erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF).
Erhvervsminister Annette Vilhelmsen (SF).

- Vi finder en god løsning.

Det er meldingen fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), der ikke ønsker at forholde sig til oplysningerne om, at hendes rådgivere helt op til et TV-interview mandag på TV 2 skulle have forberedt hende på at true bankerne med lovindgreb i forbindelse med den heftige debat om Danske Banks nye gebyr til de svagest stillede kunder.

- Det, jeg er interesseret i, er, at helt almindelige danskere kan få en konto på nogle rimelige vilkår, og det er også derfor, jeg har indkaldt til et møde i næste uge, og så regner jeg med, at vi finder en god løsning, siger hun torsdag på vej til gruppemøde i SF torsdag.

Ifølge Jyllands-Posten var Annette Vilhelmsen ellers blevet udstyret med et talepapir med følgende punkt:

- På baggrund af disse drøftelser vil jeg tage stilling til, hvorvidt vi skal iværksætte eventuelle lovgivningsinitiativer.

Men den sætning brugte hun ikke, da hun tonede frem på skærmen.

Meldingen om kursskiftet nåede dog ikke frem til Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht (S), der i flere medier truede Danske Bank med et lovindgreb. Den trussel har han nu trukket tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.