Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Videregående uddannelser skal tiltrække mønsterbrydere

De videregående uddannelser forpligter sig nu til at gøre mere for at bryde den negative sociale arv i uddannelsessystemet. Det sker, efter der torsdag er blevet underskrevet nye udviklingskontrakter for de næste tre år.

De videregående uddannelsesinstitutioner forpligter sig nu til at gøre en aktiv indsats for at tiltrække og fastholde flere unge fra hjem, hvor uddannelse ikke er en tradition.

Det sker, efter institutionernes bestyrelsesformænd og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) torsdag har underskrevet nye udviklingskontrakter for de kommende tre år.

Sofie Carsten Nielsen er meget tilfreds med, at institutionerne med kontrakterne har sat konkrete mål for at skabe bedre muligheder for de unge mønsterbrydere:

»Den enkelte unges sociale baggrund må ikke have betydning for, om han eller hun får udnyttet sit fulde potentiale, og derfor er det vigtigt, at institutionerne sætter ind,« siger ministeren i en pressemeddelelse.

De 37 videregående uddannelsesinstitutioner har selv formuleret indholdet i deres kontrakter, og flere institutioner vil blandt andet fokusere målrettet på at rekruttere studerende, som bor i kommuner med få ansøgere til de videregående uddannelser.

»Det er nogle gode og ambitiøse mål, som institutionerne har fastsat. Jeg er overbevist om, at målene vil være med til at styrke institutionernes fokus på blandt andet undervisningskvaliteten, samarbejdet med erhvervslivet, og at flere unge tager på udlandsophold og helt generelt får udnyttet deres fulde potentiale,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Uddannelsesministeren har dog også selv fastlagt en række fælles mål for uddannelsesinstitutionerne, der blandt andet indebærer bedre kvalitet i uddannelserne, styrket internationalisering og øget social mobilitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.