Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark ...«

Jonathan Simmel står til at komme i Folketinget for Enhedslisten, hvis der var valg i dag. Han er tilhænger af væbnet revolution, hvis den manifesteres af et massivt flertal i befolkningen.

Folketingskandidat Jonathan Simmel. Enhedslistens årsmøde 2013.
Folketingskandidat Jonathan Simmel. Enhedslistens årsmøde 2013.

Hvordan bør den socialistiske revolution foregå i Danmark? Det skal Enhedslisten beslutte sig for i dag på partiets årsmøde på Docken i Københavns Nordhavn.

Ledende kræfter i partiet ønsker, at det skal foregå »ved folkeafstemninger og fuldstændigt frie valg til repræsentative forsamlinger.«

Fem medlemmer af partiet ønsker den sætning slettet fra en udtalelse, partiet skal stemme om i dag. En af dem er Jonathan Simmel:

»Vi kan godt acceptere en væbnet revolution i Danmark, så længe vi holder fast i, at der skal være massiv folkelig opbakning,« forklarer han.

Jonathan Simmel er folketingskandidat for Enhedslisten – og ville som nummer ti på kandidatlisten blive valgt ind, hvis der var valg i dag, hvor Enhedslisten står til omkring 21 mandater. Ved en vejledende urafstemning i partiet er han dog sendt ned på en 17. plads, og det er usikkert, hvor han står efter weekendens årsmøde.

»Jeg tror ikke, der er nogen som helst af os, der er uenige i, at der skal være massiv folkelig opbakning til en samfundsomvæltning. Men der findes mange måder, som det kan tilkendegive sig på," siger Jonathan Simmel, der ikke forstår, hvorfor Socialdemokraternes retsordfører Ole Hækkerup i dagens Berlingske angriber Enhedslisten for at indeholde "fundamentalistiske strømninger.«

Selv ser Jonathan Simmel ikke sig selv som fundamentalist:

»Så længe man er enig i, at det selvfølgelig skal være med et massivt flertal, så mener jeg ikke, man kan have noget imod mine synspunkter.«

Hvordan kan du vide, at der er folkelig opbakning, hvis der ikke har været valg?

»Det kunne eksempelvis ske ved at samtlige ansatte i Danmark nedlægger arbejdet og kræver regeringens afgang. De arabiske revolutioner var også uden et demokratisk valg, men det var stadig med opbakning i befolkningen. Det er rimelig væsentlig, at vi har den samme holdning herhjemme, som når vi tager stilling til, hvad der foregår i de arabiske lande.«

Er der ikke den forskel på Danmark og de arabiske lande, at vi har demokratiske valg hvert fjerde år, og de har diktatur?

»Jo, det er klart, at der er en gigantisk forskel. Vi har et demokrati, som langt fra er perfekt, men man kan ikke betvivle, at det er rimelig veludviklet. Nu begynder vi altså at snakke om nogle diffuse ting, som ligger mange år ud i fremtiden, men lad os da lade være med at afskære nogle muligheder, når vi ikke ved, hvordan samfundsomvæltningen kommer til at ske,« siger Jonathan Simmel.

Han understreger, at han også er imod at bruge ordene "frie valg" i Enhedslistens udtalelse, fordi han ikke mener, Folketingsvalgene i Danmark er fuldt ud demokratiske.

»Økonomiske midler spiller stadig massivt ind, vi giver stadig ekstra taletid til dem, der har pengene, fordi de har råd til annoncer, og de store medier er ejet af den borgerlige blok. Derfor tænker vi, at vi ikke vil bruge den formulering,« siger han.

DEBAT | Hvad mener du om Simmels standpunkt? Del din mening herunder eller på facebook.com/berlingske

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.