Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
INTERVIEW

»Vi har et akut behov for at sikre vores grænser. Især hvis de tusindvis af migranter, der er i Sydeuropa, begynder at bevæge sig nordpå«

Kend din folketingspolitiker: 10 ubesvarede opkald fra hans kone kan godt gøre ham bange, han bliver næsten aldrig sur, og så synes han, at »det der vakuumpakkede« ældremad er dybt forkasteligt. Kom tættere på Dansk Folkepartis Jeppe Jakobsen.

Folketingspolitikere ved Slotskirken inden Folketingets åbning 6. oktober 2015 på Christiansborg. Til Venstre er det Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Jeppe Jakobsen er partiets ældreordfører, beredskabsordfører, hjemmeværnsordfører og veteranordfører.
Folketingspolitikere ved Slotskirken inden Folketingets åbning 6. oktober 2015 på Christiansborg. Til Venstre er det Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Jeppe Jakobsen er partiets ældreordfører, beredskabsordfører, hjemmeværnsordfører og veteranordfører.

Hver dag i den kommende periode stiller Berlingskes Politiko 17 faste spørgsmål til en af Folketingets 179 medlemmer.

I dag kan du komme tæt på Dansk Folkepartis ældreordfører, Jeppe Jakobsen.

1. Hvad er opskriften på en god dag for dig?
»En dag hvor jeg får udført meningsfuldt arbejde og samtidig har tid til at være sammen med min familie.«

2. Hvornår føler du dig mest magtfuld?
»Når man ser de ting, man har arbejdet med, blive ført ud i virkeligheden, så kan man se, at man har indflydelse.«

3. Hvem ser du op til?
»Folk, der står ved deres holdninger, selvom det har konsekvenser.«

4. Hvad kan gøre dig mest rasende?
»Folk plejer at sige, at min største kvalitet er, at jeg aldrig bliver sur. Men ubeslutsomhed kan godt gå mig på nerverne, når der er noget, der skal nås.«

5. Hvad ville du lave, hvis du ikke var politiker?
»Så ville jeg gøre min pædagoguddannelse færdig og arbejde med børn.«

6. Hvad er det mest dramatiske øjeblik i din politiske karriere?
»Da jeg som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem skulle træffe beslutningen om, hvorvidt jeg ville gå ind i politik med hud og hår, eller forfølge en karriere som officer. Jeg valgte at satse på politik, og jeg har ikke fortrudt det siden.«

7. Hvor kommer dine holdninger fra?
»En sund opdragelse med fokus på respekt, ordentlighed og at tage sig af sine medmennesker.«

8. Hvad er den bedste bog, du har læst?
»Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store læser. Så den mest brugte bog, jeg har derhjemme, er »God mad, let at lave«. God mad er en vigtig del af livet.«

9. Hvis du havde 1 mia. kr., hvad ville du så bruge dem på?
»Bedre mad til vores ældre. Det der vakuumpakkede noget er bare ikke i orden.«

10. Hvad tænker du på, når du ikke kan falde i søvn?
»Hvordan jeg kan være en god far og ægtemand. Det er vigtigt for mig, at jeg også er et rigtigt menneske ud over at være folkevalgt.«

11. Hvad er det vigtigste, du har ændret i det danske samfund?
»Jeg var Dansk Folkepartis forhandler på kampfly-indkøbet, det er nok den største indvirkning på samfundet, jeg har haft indtil videre.«

12. Hvilken politiker fra et andet parti end dit eget er den bedste debattør i Folketinget?
»Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll er skarp, men ordentlig. Det er en god kombination.«

13. Hvad er løsningen på samfundets største problem i øjeblikket?
»Vi har et akut behov for at sikre vores grænser. Især hvis de tusindvis af migranter, der er i Sydeuropa, begynder at bevæge sig nordpå.«

14. Hvilken beslutning/lov ærgrer du dig mest over at have lagt stemme til?
»Jeg ærgrer mig over, at vi handlede i blinde med boligydelsen til pensionisterne. Det vi vedtog, var ikke det, vi var blevet lovet.«

15. Hvad er det mest skelsættende øjeblik i dit liv?
»Da jeg blev valgt til kommunalbestyrelsen i 2009. Jeg skiftede karriere - et skifte der gjorde, at jeg mødte min hustru.«

16. Hvad synes du fylder for meget i den politiske debat?
»Bevidste misforståelser. Det skaber bare støj, når man nægter at forstå hinandens hensigt.«

17. Hvad kan gøre dig mest bange?
»10 ubesvarede opkald fra min kone, så kan pulsen godt komme op.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.