Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi har arvet en regel, som ikke vedrører os«

Det vækker begejstring hos flere organisationer, at SF og Enhedslisten vil give hurtigere adoption til lesbiske mødre, der foretager en såkaldt stedbarnsadoption.

Det er på høje tid at få fjernet den helt uforståelige regel, der gør, at den ikkebiologiske mor i et lesbisk par må vente 2,5 år, før hun kan lave en såkaldt stedbarnsadoption - også selvom sæddonoren afskriver sig barnet.

Det mener både Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark, og organisationen Sex og Samfund.

Hvis et lesbisk par i dag vælger at få et barn med sæd fra en privat donor og ordner inseminationen derhjemme skal den ikkebiologiske mor vente længe på de juridiske rettigheder til barnet og har ikke ret til barsel, og hvis den biologiske mor dør, får medmoren ikke nødvendigvis forældremyndigheden.

Det vil SF og Enhedslisten nu have ændret, skriver Politiken, hvilket glæder forpersonen for LGBT Danmark, Søren Laursen.

»Vi har bedt om at få fjernet den helt uforståelige regel fjernet gennem længere tid. Vi har arvet en regel, som slet ikke vedrører os. Den regel er opfundet for store børn og deres papforældre, hvor systemet gerne vil være sikker på, den nye familie er stabil, inden familiebåndene ændres,« siger Søren Laursen og fortsætter:

»Det er jo ikke vores situation. Her vil to personer gerne have et nyfødt barn, men alligevel skal den lesbiske familie lige tjekkes for stabilitet. Det er helt meningsløst, hvilket vi har pointeret år efter år, så det er skønt, at SF og EL reagerer nu,« siger han.

Hos organisationen Sex og Samfund mener man, at det er yderst diskriminerende, at reglen overhovedet eksisterer.

»Jeg kan slet ikke se formålet. Hvad ville andre forældre i Danmark sige til at skulle vente 2,5 år på at blive forældre til deres barn? Det er meget problematisk for forældre at leve med den usikkerhed, der er forbundet med ikke at have de juridiske rettigheder, så i stedet for at beskytte barnet, bidrager man til en helt uforståelig ulighed i forældreskabet,« siger formand for Sex og Samfund Bjarke Oxlund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.