Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vi er nødt til at træffe nogle modige valg«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen løfter sløret for en finanslov, der bliver strammere end hidtil bebudet. Regeringen vil spare yderligere to mia. kr. til næste år. Blandt andet aflyses SR-regeringens planer om flere pædagoger.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) varsler smalhans.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) varsler smalhans.

Når regeringen tirsdag fremlægger sit forslag til en finanslov for 2016, vil der blive endnu færre penge at gøre godt med end hidtil bebudet.

Sådan lyder meldingen nu fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som lægger op til en ekstra stramning af det nationale budget på to milliarder kroner næste år.

Ifølge den danske budgetlov må Danmark ikke have et underskud på mere end 0,5 pct. af BNP på den såkaldte strukturelle saldo. I sidste måned afslørede regeringens såkaldte kasseeftersyn dog, at der var udsigt til, at statens budget ville komme på den forkerte side af denne grænse, hvorfor regeringen lagde op til at spænde livremmen ind og spare tre milliarder kroner.

Nu lægger finansministeren altså yderligere to milliarder kroner i den bunke, hvilket sker for at holde en »ansvarlig sikkerhedsafstand« til de tilladte grænser.

Konkret ender underskuddet som et resultat af denne øvelse på 0,4 pct. af BNP næste år.

Den ekstra besparelse betyder, at der under de forestående finanslovsforhandlinger er behov for at »prioritere meget skarpt«, påpeger Claus Hjort Frederiksen, som også gør det klart, at »ethvert udgiftskrævende forslag vil skulle finansieres krone til krone«, fordi det »gratis råderum, som den tidligere regering stillede i udsigt, er fjernet«.

»Vi oplever vækst i det danske samfund generelt set – ledigheden falder, beskæftigelsen stiger og forbrugertilliden er høj – og på mange parametre går det den rigtige vej. Men vi kan ikke lukke øjnene for, at de offentlige finanser er under et voldsomt pres i de her år, og derfor er vi nødt til at træffe nogle modige valg,« lyder det fra finansministeren.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen vil regeringen med sit finanslovsforslag, som får titlen »Stramme rammer – klare prioriteter«, leve op til centrale valgløfter om flere penge til ældre og til sundheden, ligesom regeringen vil lægge op til lettelser for landbrugssektoren og nye initiativer for at skabe vækst i landets yderområder.

De stramme rammer vil dog også få konsekvenser for det politiske udfaldsrum næste år.

Regeringen vil ifølge finansministeren eksempelvis aflyse SR-regeringens stort anlagte børneudspil, der skulle sikre flere pædagoger i daginstitutionerne og et løft af børneområdet, ligesom den vil skære i bevillingerne til forskning.

Derudover vil udviklingsbistanden trods protester fra Det Konservative Folkeparti blive skåret ned til 0,7 af BNI, ligesom SR-regeringens løfte om en fortsat afgiftsfritagelse for elbiler lægges i graven.

Hvad der derudover skal til for at få »regnestykket til at gå op«, vil finansministeren fremlægge en plan for, når regeringen tirsdag offentliggør det samlede finanslovsudspil.

Samlet set vil regeringen lægge op til »en svag stigning på omtrent 0,3 pct.« i det offentlige forbrug til næste år, siger Claus Hjort Frederiksen.

Noget af stigningen snyder dog, fordi den rent teknisk skyldes, at man tager penge fra udviklingsbistanden, som ikke er en del af det offentlige forbrug, for så at bruge pengene til nye initiativer.

Med andre ord vil der i realiteten »stort set« blive tale om et offentligt udgiftsstop næste år.

»Jeg er helt sikker på, at det her vil udløse et ramaskrig på venstrefløjen, som vil råbe og skrige og anklage os for at skære helt ind til benet. Men det ændrer altså ikke ved, at vi lægger meget vægt på at være ansvarlige og på at skabe balance i økonomien. Vi kan kun sikre kernevelfærden ved at lave de nødvendige prioriteringer og gøre op med tanken om en offentlig sektor støbt i cement, hvor intet kan laves om,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Som følge af den tidligere regerings 2020-plan, som Venstre tilsluttede sig før valget, skal der i 2020 være såkaldt strukturel balance på de offentlige finanser. Med andre ord skal underskuddet til den tid været barberet væk.

Ifølge finansministeren er det også i det lys, man skal se regeringens beslutning om yderligere stramninger for to milliarder kroner allerede næste år, så underskuddet bevæger sig ned på 0,4 pct. af BNP.

»Hvis man bare bliver ved med at udskyde, så vil tilpasningen til allersidst skulle være meget stor og dermed mere dramatisk. Jeg synes, det er mere fornuftigt at starte den proces, der skal nedbringe underskuddet, allerede nu, så det sker gradvist,«siger Claus Hjort Frederiksen.

Derfor kalder ministeren det også »naturligt«, at underskuddet i 2017 vil være på 0,3 pct., at det i 2018 vil være på 0,2 pct. og så videre, så det ender med balance i 2020.

Regeringens forslag »lugter«

Den tidligere SR-regering gik ofte helt til grænsen af de tilladte underskudsgrænser, hvilket blev begrundet med, at den ville holde så meget gang i dansk økonomi som muligt.

Ifølge Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, »lugter« regeringens beslutning om at stramme finansloven med yderligere to milliarder kroner derfor af, at man vil »have noget at forhandle med«.

Uanset hvad undrer Henrik Sass Larsen sig dog over, at regeringen ikke vil bruge penge på at løfte børneområdet, men at den gerne vil bruge penge på det meget dyre håndværkerfradrag, som næsten ikke skaber nogle nye job.

»Der ville jeg nok have valgt at investere i at give vores børn en bedre chance i livet. Men det er jo så bare en prioritering, jeg er helt uenig i,« siger han.

Socialdemokraterne er også modstander af, at man skærer i udviklingsbistanden i en tid, hvor der er flere mennesker på flugt på verdensplan, end der har været på noget tidspunkt siden Anden Verdenskrig.

»Jeg har meget svært ved at se genialiteten i, at det lige er nu, hvor vi diskuterer, hvad vi skal gøre med de millioner af flygtninge, at man vælger at skære i udviklingsbistanden. Det er højest ejendommeligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.