Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestjysk testcenter udvides til megamøller

Uroen om testcentret Østerild i Thy har for længst lagt sig, og nu vil regeringen udvide to vindmøllecentre ved den jyske vestkyst. Vindmøllebranchen jubler.

Se mere

For blot en håndfuld år siden hang der demonstranter i træerne, og der lød højlydte protester fra beboere og grønne organisationer, da der blev etableret et testcenter for store vindmøller i Østerild.

Siden er bekymringerne manet til jorden, og regeringen lægger nu op til at udvide to centre i Østerild og Høvsøre i Nordvestjylland, så de kan teste højere møller.

Dermed bliver det muligt at teste mere avanceret teknologi og nye mølletyper.

- Vi vil fastholde Danmarks førerposition på vindområdet, vi vil få nogle flere arbejdspladser, og så får vi samtidig udviklet grøn energi ved at etablere nye testpladser til vindmøller, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

For det tidligere så omstridte testcenter Østerild vil det betyde op mod en fordobling af det nuværende areal.

Der kommer nu så mange turister for at opleve de enorme møller, at der opføres et besøgscenter til sommer.

Udvidelsen af centeret i Østerild kan måske ligefrem gavne naturen, mener ministeren.

- Der kommer en bedre skov, den nuværende skov er oprettet for at stoppe noget sandflugt.

- Når der nu kommer noget nyt, satser vi på, at det giver mere dyreliv og flere vådområder. Det vil alt andet lige være godt for dyrene og levestederne, siger Brian Mikkelsen.

Den danske vindmøllebranche er førende i verden med en omsætning på cirka 108 milliarder kroner og omkring 31.000 arbejdspladser i Danmark.

For at fastholde den position er det afgørende, at Danmark etablerer flere prøvepladser til møller, mener ministeren og vindmøllebranchen, som står bag ønsket.

- Virksomhederne i den danske vindmølleindustri vil fortsat have adgang til verdensførende testfaciliteter, hvilket skaber grundlag for yderligere vækst i Danmark, siger Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse.

Ministeren har tirsdag fremlagt planen for forligskredsen, som består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, der nu skal drøfte det videre forløb med regeringen.

Inden den endelige beslutning skal der udarbejdes en redegørelse for, hvordan projektet vil påvirke miljøet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.