Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vestager vil have elektroniske valg

Stemmemaskiner skal erstatte papir og blyant, mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

Øøkonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil erstatte de sædvanlige stemmesedler og blyanter med elektroniske stemmemaskiner.
Øøkonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil erstatte de sædvanlige stemmesedler og blyanter med elektroniske stemmemaskiner.

Når danskerne i fremtiden vælger politikere til Folketinget, Europa-Parlamentet eller byrådet, skal de udpege deres foretrukne partier og kandidater ved at trykke på en skærm.

Det er visionen for økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der mandag har sendt et lovforslag om såkaldte e-valg i høring. E-valg betyder, at elektroniske stemmemaskiner erstatter de sædvanlige stemmesedler og blyanter, og det er ifølge ministeren ensbetydende med en række fordele.

- E-valg kan være med til at sikre en hurtigere optælling af valgresultatet, færre fejl i optællingen af stemmer og en minimering af risikoen for, at vælgere utilsigtet kommer til at afgive en ugyldig stemme. Samtidig kan det blive muligt for handicappede at stemme uden hjælp. Eksempelvis kan blinde og svagtseende afgive deres stemme, uden at de skal have en person med i stemmeboksen, forklarer hun i en pressemeddelelse.

Vælgerne skal fortsat møde op

Flere kommuner har meddelt Økonomi- og Indenrigsministeriet, at de er klar til at lade afstemningen ved næste års kommunalvalg foregå elektronisk.

- Vi skal modernisere den offentlige sektor og udnytte de muligheder, ny teknologi giver os. Kommunerne har selv ønsket at få muligheden for at afvikle valg elektronisk, og det er oplagt at prøve elektroniske valg af, siger Margrethe Vestager.

Hun understreger, at e-valget ikke sparer vælgerne for en tur til afstemningsstedet. Tiden og teknikken er endnu ikke moden til valg over internettet.

- Uanset om det er e-valg eller som vi plejer at stemme, værner vi om stemmehemmelighed og sikkerhed. Dét eksperimenterer vi ikke med, fastslår Margrethe Vestager.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det være frivilligt for kommunerne, om de vil benytte sig af den nye metode eller holde fast i papir og blyant.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.