Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vermund vil rundbarbere den kommunale integration

Ved kommunalvalget 21. november har Nye Borgerlige for første gang kandidater på en stemmeseddel.

ARKIVFOTO 2016 af formand for de de Nye Borgerlige Pernille Vermund- - Se RB 17/10 2016 12.31. Rød blok opnår den bedste meningsmåling siden folketingsvalget, mens Nye Borgerlige går tilbage. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2016 af formand for de de Nye Borgerlige Pernille Vermund- - Se RB 17/10 2016 12.31. Rød blok opnår den bedste meningsmåling siden folketingsvalget, mens Nye Borgerlige går tilbage. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Nye Borgerlige gør sig ingen forhåbninger om en kommunal jordskredssejr.

Men med fokus på at bruge markant færre kommunale skattekroner på integrationsprojekter håber partistifter og formand Pernille Vermund at få sine første folkevalgte partifæller.

Det to år gamle parti har i dag 11 byrådsmedlemmer og et enkelt regionsrådsmedlem - men de er alle partihoppere, der er kommet til efter kommunal- og regionsrådsvalget i 2013.

»Det bliver en lakmusprøve på, hvor meget vi kan løfte, når vi fører valgkamp. Men det bliver nok svært. Det ved vi fra andre nye partier. Så vi tager imod hvert et byrådsmedlem med kyshånd.«

»Vi har en stor udfordring i, at der stadig er rigtig mange, der overhovedet ikke ved, at vi findes. Jeg håber, valgkampen vil betyde, at folk finder ud af, hvem vi er - og hvad vi står for,« siger Vermund.

Hvad står partiet så for? I landspolitik har Vermund tre ultimative krav: Stop for asylbehandlingen i Danmark, krav om selvforsørgelse til udlændinge og udvisning af kriminelle udlændinge efter første dom.

På kommunalt plan har det indvandrerkritiske højrefløjsparti også tre mærkesager: Der skal bruges færre penge på integration, folkeskolerne skal have større selvbestemmelse, og så skal de ældre behandles bedre.

»Vi skal ikke bruge penge på integration, der ikke er lovpligtig. Vi vil stoppe alle de særprojekter med kønsopdelt svømmeundervisning, særlige indvandrerklubber og cykelundervisning.«

Er det ikke i kommunens interesse, at udlændinge bliver godt integreret?

»Jo, men jeg synes ikke, det er en offentlig opgave at lære folk at cykle. Eller at opdrage børn eller strikke eller hvad ved jeg.«

Med den anden mærkesag vil Nye Borgerlige give folkeskolerne mere frihed og ansvar. Politikerne skal ikke bestemme over temauger og morgenmadsordninger, betoner Vermund.

Partiets tredje mærkesag er et løft af ældreplejen. Mere specifikt skal de ældre ikke bydes vakuumpakket mad.

Utallige politikere er gennem årene gået til valg på samme mærkesag, uden det er lykkedes, erkender Vermund. Men det handler om at prioritere, siger hun:

»Kommunerne bruger penge på alt muligt vanvittigt: Offentligt anlagte jordbærbed, kage til byrådsmøder og dyre rejser. Det vil vi alt sammen skære væk, så vi får råd til kerneydelserne.«

Pernille Vermund skyder kommunalvalgkampen i gang på Nye Borgerliges årsmøde, der bliver afholdt lørdag i Vejle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.