Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Barometertjek

Venstres nedadgående vælgerkurve

Regeringsmagten har ikke hjulpet på opbakningen til Venstre. Lige nu står de stadig til at blive mindre end Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

De tre V-ministre Kristian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg oplever stadig en faldende opbakning fra vælgerne siden valget i 2015.
De tre V-ministre Kristian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg oplever stadig en faldende opbakning fra vælgerne siden valget i 2015.

Vi nærmer os toårsdagen for sidste folketingsvalg, og det har været to travle år for regeringspartiet Venstre.

Senest med det højspændte samråd i torsdags, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var skydeskive i næsten fem timer i sagen om hendes ulovlige instruks om adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

For godt og vel to år siden fik Venstre statsministerposten og 19,5 procent af stemmerne den 18. juni 2015. Siden da har opbakningen været stødt faldende til Danmarks Liberale Parti. Ifølge Berlingske Barometer, der er et vægtet gennemsnit af politiske meningsmålinger, står partiet i dag til at få 18,1 procent af vælgernes valgkryds.

Anderledes opadgående ser det ud hos Lars Løkke Rasmussens største politiske modstander - Socialdemokratiet. For med S-formand Mette Frederiksen i spidsen har partiet nemlig haft en støt stigende opbakning siden valget i 2015, hvor de dengang fik 26,3 procent af stemmerne og i dag står til igen at blive landets største parti med 27 procent af stemmerne.

Imens Venstres opbakning har været faldende, er Socialdemokraternes stigende.
Imens Venstres opbakning har været faldende, er Socialdemokraternes stigende.

Men måske kan VLAK-regeringens nye 2025-plan, der blev præsenteret i denne uge, få Venstre til igen at nå op over de 20 procent, som de før valget i 2015 lå solidt over.

Hovedpunkterne i planen er, at regeringen blandt andet vil løfte det økonomiske råderum med 15 milliarder kroner til i alt 50,6 milliarder kroner i 2025. Og det skal ske via reformer, der øger arbejdsudbuddet med 55-60.000 personer.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre, og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.