Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstres løfte om mindre ulandsbistand vil ramme ambassader

En række danske ambassader risikerer at skulle lukke, hvis Venstres løfte om milliardbesparelser på ulandsbistanden bliver en realitet. Ifølge regler om statens budgetter vil den lavere ulandsbistand medføre nedskæringer i Udenrigsministeriet for omkring en halv milliard kroner på fire år.

En nedskæring af ulandsbistanden kan medføre besparelser på de danske ambassader i udlandet. Arkivfoto: Torben Christensen
En nedskæring af ulandsbistanden kan medføre besparelser på de danske ambassader i udlandet. Arkivfoto: Torben Christensen

Der er udsigt til nye nedskæringer i Udenrigsministeriet, hvis Venstres løfter om besparelser på ulandsbistanden bliver en realitet efter valget.

Det viser et internt notat fra Udenrigsministeriet, hvori ministeriets embedsmænd for første gang har regnet sig frem til, hvad det vil betyde for udenrigstjenestens økonomi, hvis der skæres i ulandsbistanden.

Ifølge ministeriets beregninger skal udenrigstjenesten på grund af regler om statens budgetter spare op mod 130 millioner kroner om året, eller hvad der svarer til omkring en halv milliard kroner på fire år, hvis ulandsbistanden reduceres med 2,6 milliarder kroner til 0,7 pct. af bruttonationalindkomsten, BNI, som Venstre har lagt op til. Penge som normalt går til at drive landets ambassader og lønninger.

Dermed giver det interne notat for første gang et konkret billede af, hvilke konsekvenser det får for Udenrigsministeriets arbejde, hvis der bliver skåret i ulandsbistanden.

De nye tal får samtidig udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til at lange kraftigt ud efter Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, som han mener er med til »at skade Danmarks udenrigspolitiske, erhvervspolitiske og sikkerhedspolitiske interesser«.

»Det er en historisk dårlig timing, og udenrigspolitisk er det historisk uansvarligt. For mig svarer det til at beskære brandvæsenet under Københavns Brand,« lyder kritikken fra Martin Lidegaard.

I det interne notat gør Udenrigsministeriet det klart, at nedskæringer på op mod 130 millioner om året skal »ses i sammenhæng med«, at Udenrigsministeriet allerede står over for besparelser for »ca. 140 mio. kr. i perioden 2014 til 2018«. Det betød blandt andet, at man måtte lukke en række ambassader i Europa sidste år.

Ifølge den radikale udenrigsminister vil besparelserne på ulandsbistanden medføre, at man kan blive nødt til at lukke yderligere ti ambassader, eller hvad der svarer til omkring 200 stillinger i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads.

»Vores udenrigspolitik de næste fire år får mindst lige så stor betydning for danskernes tryghed og danskernes trivsel som de indenrigspolitiske temaer, som lige nu kører. Og jeg bliver nødt til at slå fast, at smertegrænsen for dansk diplomati er nået. Der kan ikke skæres mere ind til benet, end vi allerede har gjort,« siger Martin Lide­gaard, der advarer imod, at besparelser også kan få konsekvenser for varetagelsen af dansk erhvervslivs interesser i udlandet.

»Meget bekostelige småpenge«

Med Ruslands annektering af Krim, den efterfølgende destabilisering i Østukraine og dansk deltagelse i krigen mod Islamisk Stat, IS, er de tektoniske plader, som dansk udenrigspolitik bygger på, for alvor ramt af rystelser.

Der er ikke længere den samme sikkerhedspolitiske ro i Europa og Danmarks nærområder.

Med et ændret verdensbillede som bagtæppe bekymrer de seneste fire års besparelser og udsigten til flere nedskæringer i Udenrigsministeriet også tidligere udenrigsminister og mangeårigt medlem af Folketinget for de Konservative Per Stig Møller.

»Når jeg hører tallet 130 millioner kroner, så tænker jeg, at det er meget. Det er en meget kraftig nedskæring. Det er jo helt utroligt vigtigt for vores brand og vores erhvervsforbindelser, at vi har velfungerende ambassader, man kan henvise til. Men det kan man ikke have, hvis man hele tiden skal skære ned. Vi skal ikke derned, hvor vi ender som en lilleput-nation uden ret mange ambassader,« siger Per Stig Møller, der dannede udenrigspolitisk parløb med Venstre og Anders Fogh Rasmussen i 00erne.

Tidligere topdiplomat og forhenværende generalsekretær for EUs Ministerråd Niels Ersbøll er enig i den betragtning.

»Det er klart, at en sådan svækkelse af udenrigstjenesten vil forringe diplomatiet. Beløbet på 130 millioner kroner er jo i sig selv småpenge i forhold til statens budgetter. Men det er efter min mening meget bekostelige småpenge,« siger Niels Ersbøll.

Han understreger samtidig, at der »ingen tvivl« er om, at den danske udenrigstjeneste har mindre muskler i dag end tidligere.

I Venstre har man afsat 70 millioner kroner i sit finanslovsforslag for 2015 til at styrke udenrigstjenesten. Men det beløb dækker slet ikke de nedskæringer, som ministeriet forventer på grund af partiets besparelser i ulandsbistanden på 2,5 milliarder kroner.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, understreger, at han er opmærksom på, at der kan være en udfordring, men garanterer, at det er Venstres »udgangspunkt og ambition« at styrke dansk diplomati, hvis partiet overtager magten.

»Det er helt rigtigt, at en mindre udenrigstjeneste end i dag ikke kan tjene de interesser, som Danmark har. Det er også derfor, vi har lagt op til at tilføre midler og er gået med i en aftale om at analysere udfordringerne i Udenrigsministeriet fra top til bund. Der vil bortfalde administration, når man sænker udviklingsbistanden. Men er der en større problemstilling – hvad jeg også tror, der er – så må vi se på det,« siger Søren Pind.

Han henviser til, at man i Venstre sammen med andre partier i Folketinget har forpligtet sig til at igangsætte en tilbundsgående analyse af Udenrigsministeriets udfordringer efter valget.

Som det ser ud nu, mangler I op mod 60 millioner kroner årligt i udenrigstjenestens budgetter, hvis I gennemfører en reduktion af udviklingsbistanden. Hvor vil I finde de penge?

»Jamen, dels så må vi jo se det ordentligt igennem. Vi må se, hvor mange af de penge, som går til administration af den bistand, vi fjerner. Er det sådan, at udenrigstjenesten står svækket, så må vi finde en løsning på det.«

Det vil sige nye midler?

»Ja, det må det betyde.«

Og hvor skal de penge komme fra?

»Det må vi kigge konkret på. Det er jo dét, hele den gennemgang af udenrigstjenesten, som Folketinget har vedtaget, skal bidrage til,« siger Søren Pind.

Han forklarer, at partiets omlægning af ulandsbistanden »ikke har til hensigt« at medføre en svækkelse af udenrigstjenesten.

Omvendt kan han ikke på nuværende tidspunkt garantere, at en ny mulig V-ledet regering ikke risikerer at lukke ambassader i fremtiden.

»Når Martin Lidegaard nu pludselig i en valgkamp kaster sig ud i et forsvar for Udenrigsministeriet, så er det lidt sent. Der har fundet besparelser sted i fire år. Det er blandt andet derfor, at vi har forsøgt at styrke udenrigstjenesten,« siger Søren Pind.

Svækket diplomati under SR-regering

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i 2011 overtog nøglerne til Statsministeriet, lagde hun ikke skjul på sine internationale ambitioner. Men siden er Udenrigsministeriet kun blevet mindre og har fået tilført færre ressourcer.

I 2013 besluttede den nuværende regering at spare 190 millioner kroner på udenrigstjenesten frem mod 2017. Og alene fra 2011 til 2013 er antallet af danskere udsendt på ambassader faldet med 20 pct. I samme periode er antallet af lokalt ansatte ligeledes faldet.

Det centrale spørgsmål er, om man har skåret så hårdt ind til benet, at det går ud over kvaliteten af det arbejde, der udføres af danske diplomater i Danmark såvel som i udlandet.

Spørger man formanden for DJØF Offentlig, Lars Qvistgaard, er der risiko for det.

»Det bekymrer mig, at vi har nogle ministerier – herunder Udenrigsministeriet – hvor der fra politisk side er en ubalance mellem forventninger og ressourcer. Flere kommer derfor til at løbe hurtigere, og arbejdsmiljøet sættes under pres. Når der er denne ubalance, risikerer man, at der bliver lavet flere fejl. En anden risiko er, at flere bliver syge. Kvaliteten af arbejdet sættes over styr,« siger Lars Qvistgaard og tilføjer:

»Nu er der folketingsvalg, og hvis en ny minister vil gennemføre de her besparelser, må han eller hun jo også være beredt på at forklare, hvilke opgaver der ikke længere skal løses.«

Tilbage på Asiatisk Plads forklarer Martin Lidegaard, at Udenrigsministeriet har måttet »holde for« på lige fod med andre ministerier, men selv om han har ambitioner om, at Danmarks udenrigstjeneste skal styrkes i en ny regeringsperiode, har han ingen penge til det nu og her.

»Jeg ser gerne, at vi styrker hele det østlige partnerskab yderligere. Det gælder en styrkelse af ambassaderne og repræsentationerne samt en styrkelse af det, vi kalder det østlige naboskab. Men det skal være inden for de rammer, vi har fastlagt nu,« siger Martin Lidegaard

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.