Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstres liste med lempelser i modvind

Venstre er på usikker grund, når partiet anklager regeringen for at have lempet udlændingepolitikken på 31 punkter, mener advokater.

Flere af de lempelser, som Venstre regeringen for at have lavet på udlændingepolitikken, er slet ikke lempelser, lyder det fra eksperter.
Flere af de lempelser, som Venstre regeringen for at have lavet på udlændingepolitikken, er slet ikke lempelser, lyder det fra eksperter.

31 lempelser. Det tal går igen, når Venstre-toppen i medierne, fra talerstolen og i udspil kritiserer regeringen for at føre en alt for slap udlændinge­politik. 31 lempelser.

Men listen er for lang, og man kan sætte spørgsmålstegn ved en række af punkterne, lyder det nu fra flere eksperter. Flere af de 31 punkter er ikke lempelser, mens andre går igen og ikke burde stå som selvstændige ændringer.

»De fleste af punkterne holder vand, men der er nogle som overlapper, og andre hvor det kan diskuteres, om der er tale om reelle lempelser. Man har lige givet den en tand ekstra, for at det skal se ud af noget,« siger Peter Starup, lektor på Syddansk Universitet med speciale i udlændingeret.

Han påpeger, at man skal passe på, når man forenkler juraen på den måde:

»Man gør det jo for at sende et politisk signal. Begge fløje bruger juraen politisk til at få ting til at se ud af mere, end de reelt er. Alle forsøger at dreje juraen i en specifik retning, og så får det måske en tand mere, end det kan bære.«

Fra Venstre til Dansk Folkeparti

Listen kom til verden som en del af det omdiskuterede udlændingeudspil, »Danmark for dem, der kan og vil«, som Venstre præsenterede på sommergruppemødet i august, og senere er det blevet en af spyd­spidserne i retorikken mod regeringen.

Partiet har blandt andet brugt de 31 lempelser som forklaring på den øgede strøm af asylansøgere til Danmark – blandt andet skrev Venstre på sociale medier i august, at »det rygtes ude i verden, når man lemper udlændingepolitikken 31 gange.« Senere er listen adopteret af DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, der brugte den i sin tale ved Dansk ­Folkepartis årsmøde­ i sidste måned.

Men flere fagfolk understreger, at man skal passe på med bruge tallet 31. Ud over Peter Starup fra SDU har Berlingske fået Gunnar Homann og Bjørn Dilou Jacobsen, specialister i udlændingeret hos Homann advokater, og Marianne Vølund, der blandt andet sidder i bestyrelsen for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, til at se listen igennem. Og de er enige om, at man kan sætte spørgsmålstegn ved listen på flere parametre.

»Der er ikke tale om 31 lempelser, det er der overhovedet ikke. Listen er for lang, der er punkter, hvor der slet ikke er tale om lempelser, og der er flere punkter, der lapper over. Man har skrevet alting på, men når man eksempelvis skriver pointsystemet på, skal man ikke også skrive de nedenstående punkter, der hører ind under pointsystemet, på. Det er det ene eller det andet,« siger Marianne Vølund.

Punkt 1 på listen er afskaffelse af pointsystemet, men venstre har yderligere fire punkter på listen – f.eks. punkt 8: »Lempelse af reglerne for genoptagelse af sager om familiesammenføring med børn« – som altså ifølge eksperter er et underpunkt til afskaffelsen af pointsystemet.

Også fra politisk hold møder listen modstand. De to udlændinge­ordførere fra de Radikale og Socialdemokraterne mener som advokaterne, at der ikke er tale om 31 punkter, og Mette Reissmann (S) kalder listen en »slap omgang med tallene«.

»Rigtig mange af punkterne holder simpelthen ikke vand. Jeg synes, at listen er hullet, og jeg synes, den er manipuleret. Og på nogle af punkterne er den direkte usand,« lyder det fra ordføreren.

Lettet eller ej

Hos Venstre understreger udlændingeordfører Karsten Lauritzen, at partiet fint kan stå på mål for listen. Han mener, at »det er et temperamentsspørgsmål, om man vil kalde det et overlap eller en uddybning«, når punkterne under pointsystemet er talt med. Det væsentligste er, at regeringen har lempet.

Men advokaterne er ikke enige med Venstre i, at der er tale om 31 reelle lempelser.

Der er eksempelvis bred enighed om, at der ikke er tale om en lempelse, når regeringen har givet Dansk Flygtningehjælp og Udenrigs­ministeriet mulighed for at udpege medlemmer til Flygtningenævnet – det organ, der behandler asylsager, der er gået videre fra Udlændingestyrelsen.

Samtidig peger fagfolkene på, at den omdiskuterede indfødsretsprøve, der står som lempelse nummer 20 på listen, er erstattet af en statsborgerskabsprøve, og at man ikke uden videre kan tale om en lempelse­.

»Det er hat og briller, for nu har man statsborgerskabsprøven. Indfødsretsprøven var meget omstridt og fik meget kritik, og for mig virker det som om, man nu har hældt den over i et andet karton. Der er ikke stor forskel på indholdet i de to prøver, og at sige, at man har gjort det lettere, det synes jeg er noget pjat,« siger Bjørn Dilou Jakobsen, der ud over sin stilling hos Homann underviser i folkeret.

Et andet punkt på listen er de ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge, og også her sår eksperterne tvivl om, hvorvidt regeringen har lempet. Ændringen i udvælgelsen af FN-flygtninge kom efter kritik fra FN og består i, at man nu udvælger grupper, eksempelvis seksuelle minoriteter og børn, som vi i Danmark har særlige erfaringer med at integrere, men antallet er ikke ændret, og vi tager fortsat imod 500 kvoteflygtninge.

Men ifølge Karsten Lauritzen er der tale om lempelser, blandt andet fordi partiets definition af begrebet er bredt ud.

»Vores definition af en lempelse handler også om at se på, om omkostningerne bliver større. Under den definitionsramme kan vi fuldt ud stå på mål for listen,« siger V-ordføreren og uddyber: »Det handler om, at der ikke kun er lempet i adgangsbetingelserne, men også i lovgivning, der går imod den ambition, vi har i Venstre om at styre indvandringen, så integrationen bliver så god og billig som mulig.«

Internationalt pres

Ud over listens længde og spørgsmålet om, hvorvidt listens 31 punkter alle er lempelser, peger advokaterne på, at Venstre selv ville have været havde været tvunget til at gennemføre en række af de lempelser, partiet kritiserer regeringen for, eftersom de er gennemført på baggrund af et pres fra den internationale ret.

Eksempelvis ændrede Morten Bødskov reglerne for betinget udvisning af EU-borgere i 2012, efter EUs justitskommissær, Viviane Reding, udtrykte bekymring for, om reglerne var i uoverensstemmelse med EU-retten. På samme måde blev optjeningsprincippet for børnechecken for flygtninge afskaffet efter en forordning fra EU.

I samme boldgade blev reglerne for familie­sammenføring af børn ændret ud fra praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Socialdemokraternes udlændingeordfører, Mette Reissmann, mener, at der er tale om tilfælde, enhver siddende regering havde været nødt til at ændre.

»Der er flere tilfælde, hvor Danmark har været i direkte strid med EU-retten. Og det har vi så rettet op på, for det har været noget, der har været vedtaget under den tidligere regering,« lyder det fra ordføreren.

Karsten Lauritzen mener, regeringen har »lagt sig ned«, når der er kommet kritik, i stedet for at udfordre den

»Der er jo altid et fortolkningsrum, som politikerne kan operere i. Men når det kommer til udlændingepolitikken, har regeringen konsekvent valgt ikke at udnytte det rum og i stedet uden diskussion gennemført det, Kommissionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol peger på. Og der tror jeg, vi ville gå lidt mere kritisk til det,« lyder det fra ordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.