Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstrefolk sender skatteabe tilbage til de røde

En kommission skal undersøge skandalerne i skat. For V er det vigtigt, at udbyttesag og EFI-start kommer med.

Se mere
Arkivfoto: Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, har et ansvar. Det samme har andre Venstre-skatteministre fra sidst, Venstre var i regering.
Arkivfoto: Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, har et ansvar. Det samme har andre Venstre-skatteministre fra sidst, Venstre var i regering.

Venstres næstformand, finansminister Kristian Jensen, har et ansvar. Det samme har andre Venstre-skatteministre fra sidst, Venstre var i regering.

Men den efterfølgende socialdemokratisk ledede regering med skatteministre fra såvel S som Radikale og SF slipper ikke for at komme i søgelyset, hvis en kommission skal kulegrave skandalerne i skattevæsnet.

Det understreger såvel Kristian Jensen som Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, efter at S og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de, og dermed et politisk flertal, vil have nedsat en kommission.

Jakob Ellemann-Jensen mener egentlig, at der er mere behov for at diskutere løsninger frem for at finde ud af, hvem der har ansvar for fortidens fejl, understreger han.

»Men hvis man kaster med sten efter en, der har været skatteminister i en anden regering, end man selv har siddet i. Og man selv har siddet i en anden regering, der havde fem skatteministre på tre et halvt år.«

»Og man har stået i spidsen for regeringen, der har sat gang i EFI, som ikke virkede. Og man selv har lavet nedskæringer i Skat. Så synes jeg måske, man skal være forsigtig med at kyle rundt med geologiske fragmenter,« lyder det.

Står det til Venstre skal kommissionsundersøgelsen være bred og strække sig over en lang periode.

»Jeg håber, det kan give et dækkende billede af, hvad der er sket. Også i de år, hvor man satte EFI i gang og ibrugtog et system, man godt vidste var fejlagtigt,« siger Kristian Jensen.

»Og man havde hele sagen om udbytteskat til udlandet. Hvor man var blevet advaret, men alligevel ikke reagerede. Det glæder jeg mig til at få undersøgt.«

Kristian Jensen var skatteminister i 2004-2010, hvor det blandt andet blev besluttet at flytte gældsinddrivelse fra kommunerne til skattevæsnet.

Men det var under den senere socialdemokratisk ledede regering, at det skandaleramte EFI-system blev sat i drift, trods massive mangler.

Og det var også under den regering, at milliardudbetalingerne af udbytteskat til udenlandske svindlere eskalerede.

Og hvor Socialdemokratiet særligt lægger vægt på, at det skal undersøges, hvordan inddrivelsen kom til at sejle, så fremhæver Venstre altså idriftsættelse af EFI og udbytteskandalen.

Det er justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der skal komme med et oplæg til det kommissorium, der afgør, hvad kommissionen skal undersøge, understreger Kristian Jensen.

»Men jeg synes, det er vigtigt at få sat et bakspejl op, der er stort nok til at se på det hele. Og ikke kun på udvalgte dele af det,« siger han.

»Når nogle lægger vægt på nogle dele, er vi nødt til at lægge vægt på andre for at få det fulde billede.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.