Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre vil støtte kamp mod »sportens uhyre«

Kulturministeren fremsætter lovforslag mod matchfixing, og det er sød musik i Venstres ører. Men vi skal sikre, at politiet har redskaberne til at bekæmpe »uhyret«, lyder det fra Venstre.

Kulturminister Marianne Jelved (R) blæser med et nyt lovforslag til kamp mod matchfixing. En idrætsudøver, der tager imod betaling for at tabe eller betaler andre for det, skal kunne straffes med op til to års fængsel. Desuden skal idrætsorganisationerne forpligte sig til at bekæmpe matchfixing.

Tiltagene hilses velkommen af Venstres idrætspolitiske ordfører, Anni Matthiesen (V).

»Jeg har ventet på, at ministeren ville fremsætte et lovforslag om det her. Vi er nødt til at tage fat på matchfixing, som er et sportens uhyre,« siger Anni Matthiesen.

»Det er en grundlæggende værdi i idrætsverdenen, at man kan have tillid til, at man som tilskuer ikke overværer en kamp, hvor resultatet er aftalt på forhånd,« siger V-ordføreren.

Den danske sportsverden er i løbet af det seneste år blevet rystet af flere sager om aftalt spil, hvor idrætsfolk angiveligt har modtaget penge fra udenlandske spillesyndikater for at sikre et særligt udfald af en kamp.

Forudsætningen for at komme problemet til livs er ifølge Venstre, at politiet har de nødvendige værktøjer til at kunne gribe ind over for matchfixing.

»Som jeg hører det, mangler politiet nogle værktøjer for at kunne følge tingene til dørs. Derfor håber jeg, ministeren har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man kan løse det problem,« siger Anni Matthiesen.

Hun peger desuden på et behov for et internationalt samarbejde, da problemet i hendes optik ikke kan løses inden for Danmarks grænser.

»Det internationale samarbejde er helt afgørende. Vi kan ikke selv løse det her herhjemme. Men det, vi kan gøre, er at sikre, at dem, der har med de her ting at gøre herhjemme, nemlig politiet, får de rigtige værktøjer,« siger Annie Matthiesen.

Kulturministerens lovforslag mod matchfixing førstebehandles i Folketinget onsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.