Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre vil sende somaliere hjem til Somalia

Somaliere skal sendes hjem, når de ikke behøver beskyttelse, siger Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth.

Arkivfoto. Somaliere skal sendes hjem, når de ikke behøver beskyttelse, siger Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth.
Arkivfoto. Somaliere skal sendes hjem, når de ikke behøver beskyttelse, siger Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth.

Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth er ikke bekymret over, at Udlændingestyrelsens delegation, som i 2015 ifølge Politiken skulle tjekke Somalias forhold, kun tilbragte én dag i hovedstaden Mogadishu.

- Nej, jeg har tiltro til myndighederne. Vi har i mange år samarbejdet med myndighederne i Somalia og Afghanistan, siger Marcus Knuth.

- Vi sender et signal til de somaliere, som overvejer at rejse til Danmark fra landets sikre områder om, at de kan blive sendt tilbage.

Somaliere skal sendes tilbage til deres hjemland, når forholdene er forsvarlige, selv om de har fået opholdstilladelse i Danmark.

Det fastslår Venstres idlændingeordfører.

- Somaliere i Danmark skal sendes hjem, når de ikke længere har behov for beskyttelse. Danmark skal ikke være varmestue for det halve Mellemøsten og Afrika, siger Marcus Knuth.

I Udlændingestyrelsens rapport hedder det, at "Af sikkerhedsmæssige årsager blev delegationen rådet til kun at besøge Mogadishu en dag og begrænse opholdet til Mogadishu International Airport-område".

Siden har styrelsen udformet en rapport og undersøger, om 800 somaliere kan sendes hjem. De kan miste deres opholdstilladelse og udvises til Mogadishu.

Danmark fokuserer på at sende somaliere med opholdstilladelse tilbage, fordi der kommer langt færre asylansøgere end i 2015. Det er nødvendigt at begrænse tilstrømningen af udlændinge, mener Marcus Knuth.

- Der er to udfordringer. Dels er der asylansøgere, som har behov for beskyttelse. De skal sendes hjem, når forholdene i hjemlandet er forsvarlige, siger Venstres udlændingeordfører.

- Dels kommer der mange, som ikke har behov for beskyttelse. De er migranter fra Afrika, som søger en bedre tilværelse i Europa. De skal ikke til Danmark eller andre EU-lande.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.