Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre vil fremme integration med gulerod og pisk

Kommuner, der lykkes med at få flere udlændinge i arbejde, skal belønnes med op mod en mia. kr. Omvendt skal kommuner med de dårligste resultater have stillet færre midler til rådighed, foreslår Venstre. Det møder kritik fra V-borgmestre, mens regeringen kalder det for »problematisk«.

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, vil belønne og straffe kommuner økonomisk, alt efter hvor gode de er til at få udlændinge i arbejde. Flere borgmestre fra hans eget parti er ikke videre begejstrede for ideen. »Jeg er dybt bekymret for, hvis det her udspil bliver til virkelighed. Vi bor i et område, hvor virksomhederne forsvinder i stedet for at komme hertil, og derfor vil en sådan ordning, hvor man bliver belønnet på den måde, kun være med til at skævvride Danmark endnu mere,« siger borg­mester i Langeland Kommune Bjarne Nielsen (V).
Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, vil belønne og straffe kommuner økonomisk, alt efter hvor gode de er til at få udlændinge i arbejde. Flere borgmestre fra hans eget parti er ikke videre begejstrede for ideen. »Jeg er dybt bekymret for, hvis det her udspil bliver til virkelighed. Vi bor i et område, hvor virksomhederne forsvinder i stedet for at komme hertil, og derfor vil en sådan ordning, hvor man bliver belønnet på den måde, kun være med til at skævvride Danmark endnu mere,« siger borg­mester i Langeland Kommune Bjarne Nielsen (V).

Mens regeringen for nylig præsenterede sit integrationsudspil, der stiler mod at få flere udlændinge i arbejde, smider Venstre nu deres eget forslag ind på forhandlingsbordet. Partiet ønsker at stille kommunerne en betydelig økonomisk gulerod i sigte, hvis de bliver bedre til at integrere indvandrere – og få dem i arbejde eller i uddannelse. Til gengæld skal de kommuner, der yder den ringeste integrationsindsats, fremover have færre penge mellem hænderne.

Helt konkret foreslår Venstre, at op mod en milliard kroner af integrationsmidlerne fordeles mellem kommuner med størst integrationssucces. Ifølge partiets integrationsordfører, Martin Geertsen, skal der opstilles »mere klare og objektive mål« for integrationen, så kommunerne ud fra to parametre vurderes på deres evne til at få indvandrere i uddannelse og beskæftigelse.

»Der bliver nødt til at være nogle håndfaste økonomiske incitamenter til kommunerne, som skal løfte opgaven. Forskellen på kommunernes integrationsindsats er slående, og derfor skal kommuner, der rykker i den rigtige retning, kunne mærke en kontant belønning,« siger han.

Plads til forbedring

Pengene til at belønne kommunerne skal komme fra 16 forskellige statslige puljer, eksempelvis målrettet borgere med psykiske lidelser, alkoholbehandling eller en styrket inklusion i folkeskolen. Puljer, som langt størstedelen af landets kommuner i dag forsøger at få fingre i, men som altså skal skrottes, hvis det står til Venstre.

»Det er klart, at kommuner, der i dag søger om penge fra bestemte puljer, og som fortsætter med at gøre det skidt, vil få færre penge til rådighed. Jeg tror aldrig, at det bliver millimeterretfærdigt, men princippet er, at en kommune bliver præmieret, hvis den får én pct. flere indvandrere i uddannelse eller arbejde, og det er ligegyldigt, om det er i Billund eller Odense,« siger Martin Geertsen.

Der er mange kommuner, som dels har mange indvandrere og ekstra store udfordringer med at få dem i job. Risikerer I ikke at ramme disse kommuner hårdt på pengepungen, hvis de hverken får del i en bonus eller puljemidler?

»Måske, men til gengæld burde der så være et større potentiale for at gøre det bedre.«

Torben Tranæs, forskningschef og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, forklarer, at kommunerne generelt reagerer på økonomiske incitamenter. Han understreger dog, at det er særlig vigtigt at tage højde for indvandrernes forskellige forudsætninger.

»Der er en kæmpe forskel på, hvor ikke-vestlige indvandrere kommer fra, og hvor nemt det er at få dem i arbejde. Hvis man som kommune modtager mange af dem, som alle har svært ved at få i gang, vil man særligt ønske sig et system, der tager højde for det,« siger han.

V-borgmestre ikke begejstrede for udspil

Spørger man økonom Anders Bruun Jonassen, der forsker i beskæftigelse og inklusion på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er det et farligt farvand, som Venstre bevæger sig ud på.

»Spørgsmålet er, om man formår at knytte det økonomiske incitament til den indsats, der bliver gjort ude i kommunerne. Man risikerer at belønne kommuner, hvor det går godt, selv om det kan være af helt andre grunde, end den indsats kommunen yder. Modsat kan en kommune sagtens yde en stor indsats, uden at det nødvendigvis kommer til syne i resultaterne. Faren er, at man straffer eller belønner kommuner ud fra forhold, der er ude af deres egne hænder,« siger Anders Bruun Jonassen.

En undersøgelse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) viser, at mindre end halvdelen – 49 pct. – af de ikke-vestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder, der har boet i Danmark i mindre end ti år, er kommet i job eller uddannnelse inden for tre år. Samtidig fastslår rapporten, at der er store forskelle kommunerne imellem.

Ser man på de ti kommuner, som KORA ranglister som de dårligste til at få indvandrere i beskæftigelse, sidder der en Venstre-borgmester i spidsen for seks af dem. Berlingske har taget kontakt til flere af disse V-borgmestre, og flere af dem er ikke udpræget begejstrede for deres partis eget udspil.

»Jeg er dybt bekymret for, hvis det her udspil bliver til virkelighed. Vi bor i et område, hvor virksomhederne forsvinder i stedet for at komme hertil, og derfor vil en sådan ordning, hvor man bliver belønnet på den måde, kun være med til at skævvride Danmark endnu mere,« siger borgmester i Langeland Kommune Bjarne Nielsen (V).

Handler det her om, at I har behov for en økonomisk gulerod, for at I løfter indsatsen?

»Vi vil da meget gerne gøre det bedre, men vi har bare ikke mulighederne. Jeg synes virkelig, at man skal tænke sig godt om, inden man begynder at dømme kommuner på, om de er gode til at integrere eller ej.«

Ude i den kommunale virkelighed

Frederikssunds borgmester, John Schmidt Andersen (V), tvivler også på, at en kontant belønning og straf til kommuerne vil få flere indvandrere i arbejde.

»Hvis det bliver vores politik i Venstre, må vi følge den linje, der bliver lagt. Men én ting er, hvad der sker inde i Folketinget, og en anden ting er, hvad der sker ude i den kommunale virkelighed. Om det kan flytte noget hos os, er svært at sige,« siger han.

I Ringsted understreger borgmester Henrik Hvidesten (V), at kommunen allerede gør, hvad den kan for at fremme integrationen – og til trods for den nuværende bundplacering ser han frem til en mulig økonomisk belønning for at forbedre indsatsen.

»Jeg synes faktisk, at vi hele tiden arbejder på at få flere i arbejde. Der bliver lagt en stor indsats på vores jobcentre, men selvfølgelig kan økonomiske incitamenter være med til at forstærke sådan en indsats.«

Beregninger fra Finansministeriet viste i 2014, at hvis ikke-vestlige indvandrere arbejdede lige så meget som danskerne, ville der være 17 mia. kroner ekstra i statskassen. Zoomer man endnu mere ind, vil de offentlige finanser blive forbedret med cirka 175.000 kroner årligt, hver eneste gang det lykkes at flytte én person fra kontanthjælp til et lavtlønsarbejde.

R-minister: »Problematisk« forslag

På Christiansborg kalder flere partier den store ledighed blandt udlændinge for det måske største problem på det danske arbejdsmarked – og det er med det udgangspunkt, at partierne i øjeblikket forhandler om regeringens integrationsudspil. Dansk Folkeparti har dog allerede i protest meldt sig ud af forhandlingerne.

Venstres udspil møder opbakning fra de Konservatives integrationsordfører, Mai Mercado, der tror, at det vil få flere i arbejde. Hun advarer dog mod at tro, at arbejdsmarkedstiltag alene er nok til at sikre, at »udlændinge får danskheden ind under huden« – det kræver eksempelvis også opgør med parallelsamfund og ghettoer, fastslår hun.

I regeringen mener social- og integrationsminister Manu Sareen (R), at Venstre overser kommunernes forskellige forudsætninger og kalder forslaget for »problematisk«.

»Det er meget uheldigt, at der sådan set kan lægges en straf til kommuner, der i forvejen har vanskelige vilkår. Vi skal hjælpe vores medspillere i stedet for at rive tæppet væk under dem, og jeg bryder mig heller ikke om, at det skal finansieres ved at skære i puljer, som er målrettet folkeskolen eller psykiatrien. Jeg frygter virkelig, at man kommer til at gøre mere skade end gavn,« siger Manu Sareen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.