Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre trækker kritisk opslag om udviklingsbistand tilbage

Et opslag rettet mod Socialdemokratiet blev misforstået og er derfor trukket tilbage, oplyser Venstre.

Venstre har fjernet et opslag, der kritiserede Socialdemokratiets prioritering af udviklingsbistand, da opslaget blev misforstået, siger Venstres Michael Aastrup Jensen.
Venstre har fjernet et opslag, der kritiserede Socialdemokratiets prioritering af udviklingsbistand, da opslaget blev misforstået, siger Venstres Michael Aastrup Jensen.

Venstre trækker et opslag om udviklingsbistand tilbage efter kritik på de sociale medier. Det oplyser partiet og udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen.

I opslaget havde Venstre kopieret et opslag fra Socialdemokratiet med teksten »velfærd først«, men med den ændring at ordet velfærd var streget ud og erstattet med Afrika.

Opslaget er en henvisning til S-formand Mette Frederiksens appel til, at Danmark går i spidsen for europæisk Marshall-hjælp til Afrika.

Sammen med opslaget havde Venstre skrevet:

»Mette Frederiksen vil bruge flere penge i Afrika. Vi vil bruge flere penge på velfærden. Hvad foretrækker du?«

Udenrigsordfører for Venstre Michael Aastrup Jensen forklarer, at opslaget blev misforstået, og derfor er trukket tilbage.

»Det var ret tydeligt, at folk misforstod budskabet. Og så er der kun et træk: At tage den væk.«

Ifølge udenrigsordføreren skulle opslaget rejse spørgsmålet, hvordan Socialdemokratiet ville finansiere det danske bidrag til en europæisk Marshall-hjælp.

»Det har Socialdemokratiet overhovedet ikke været konkrete på. Det er lidt for nemt for et parti, der gerne vil være statsministerparti, at komme med den meget flotte snak og så ikke vil være konkret.«

Hvorfor den direkte modsætning til velfærd?

»Hvis der skal laves et milliardløft, så skal pengene komme et sted fra. Det kan blandt andet risikere at betyde mindre velfærd.«

Så man kan ikke løfte udviklingsbistanden, uden at det går ud over velfærden?

»Jo, man kan også sætte skatterne op. Eller man kan - hvad ved jeg - spare på politiet. Et eller anden klart svar er bare det, vi beder om.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.