Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre: Thorning må have kendt til Bødskov-løgn

Venstres retsordfører vil have Statsministeriet undersøgt, og hvis Helle Thorning-Schmidt har været vidende om Morten Bødskovs løgn til Retsudvalget, må hun drage den politiske konsekvens.

Det skal have politiske konsekvenser for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), hvis hun har været orienteret om de fejlagtige oplysninger som daværende justitsminister Morten Bødskov (S) gav til Folketingets Retsudvalg om det meget omtalte besøg på Christiania, uden at give oplysningerne videre med det samme.

Det fastslår Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen (V), efter det onsdag er kommet frem, at Statsministeriet i flere uger vidste, at daværende justitsminister Morten Bødskov havde løjet over for Folketingets Retsudvalg om, hvorfor en tur til Christiania blev aflyst, men fortav oplysningen.

»Hvis statsministeren har været vidende om og været med til at give Folketingets Retsudvalg fejlagtige oplysninger, så må hun selvfølgelig drage den politiske konsekvens af det. Det skal vi have undersøgt,« siger Karsten Lauritzen.

Oplysningerne om Statsministeriets kendskab til Bødskovs svar fremgår af en mailkorrespondance mellem Justitsministeriet og Statsministeriet 19. november 2013.

Her sender Justitsministeriets nu hjemsendte departementschef, Anne Kristine Axelsson, en mail til Statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen. Mailen er et udkast til Morten Bødskovs udtalelse om Christiania-sagen.

Justitsministeriet rolle i sagen er allerede i gang med at blive undersøgt, men den undersøgelse skal udvides, understreger Venstre.

»Det illustrerer behovet for at få undersøgt den her sag i endnu større omgang, end man har lagt op til, for Statsministeriet har åbenbart været tæt inde over den her sag, og når Statsministeriet departementschef har været så velorienteret, så har jeg ikke fantasi til at forestille mig andet, end at statsministeren også har været orienteret,« siger Karsten Lauritzen.

»Det er meget alvorligt, hvis man har den situation, at statsministeren er bekendt med, at en minister har løjet over for Folketinget og ikke vælger at gribe ind. Det skal vi have kortlagt. Når vi ved det, så kan man se på, om det er så alvorligt, at man skal drage politiske konsekvenser som i Morten Bødskovs situation. «

Det står endnu ikke klart, om statsminister Helle Thorning-Schmidt 19. november personligt blev gjort bekendt med oplysningerne om løgnen til retsudvalget. Hun afviser dog, at hun eller medarbejdere i Statsministeriet er blevet orienteret om Christiania-forløbet før denne dato.

Venstre vil have statsministeren til at svare på spørgsmålet i et samråd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.