Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre strides om hvorvidt der er styr på de ydre grænser

Venstre-minister er uenig med egen ordfører om, hvorvidt der er styr på de ydre grænser til Europa.

Se mere
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Der kommer modsatrettede signaler fra Venstre om grænsekontrollen ved Europas ydre grænser.

Ifølge EU-Kommissionen er der styr på de ydre grænser, og den satte derfor en deadline for ophævelse af Danmarks grænsekontrol, som siden blev forlænget til november i år.

Det har ført til en ny diskussion om, hvorvidt der er styr på de ydre grænser eller ej. Internt i Venstre er der uenighed om spørgsmålet.

»Vi har grænsekontrol til Tyskland, og det har vi, fordi der ikke er styr på de ydre grænser til Europa,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i folketingssalen onsdag.

Dermed modsiger hun sin egen fungerende udlændinge- og integrationsordfører, Jan E. Jørgensen.

Kort efter Sverige afskaffede id-kontrollen for nylig, steg antallet af udlændinge, der søgte asyl i Sverige.

Under udlændinge- og flygtningestrømmen september i 2015 gik turen for manges vedkommende gennem Danmark i tog og på motorveje.

Men sådan vil det ikke gå i dag, fordi der er styr på de ydre grænser, sagde Jan E. Jørgensen til Jyllands-Posten 10. maj.

»Situationen, der var tidligere, er der jo ikke i dag. Den kontrol, der er i dag ved de ydre grænser, er rigtig god,« sagde han.

Derfor er Inger Støjberg indkaldt til at svare på, hvad Venstre mener om kontrollen af de ydre grænser.

Og den er der altså ikke styr på.

For nylig gav EU-Kommissionen ellers udtryk for, at de ydre grænser er »stærkere og mere sikre«.

Det fik kommissionen til at kræve, at blandt andet Danmark i løbet af de kommende seks måneder ophæver den midlertidige grænsekontrol.

Siden forlængede Danmark den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse til 12. november i år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.