Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre står fast: Usolidarisk ikke at hæve pensionsalderen

Landets skattekroner kan bruges bedre end på at holde pensionsalderen i ro, mener Jakob Ellemann-Jensen.

Se mere
Arkivfoto: Det er usolidarisk, når de røde partier 1. maj tordner mod at holde pensionsalderen i ro. Det mener Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen.
Arkivfoto: Det er usolidarisk, når de røde partier 1. maj tordner mod at holde pensionsalderen i ro. Det mener Venstres politiske ordfører, Jacob Ellemann-Jensen.

Det er usolidarisk, når de røde partier 1. maj tordner mod at holde pensionsalderen i ro. Det mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»Det er dejligt at have lang tid på pension. Men det er også dyrt,« siger han.

»Det vi laver herinde (på Christiansborg, red.), handler om, hvordan vi forvalter vores fælles midler bedst.«

»Gør vi det ved at sikre, at raske og rørige mennesker kan gå på pension? Eller gør vi det ved at sikre en mere ligelig fordeling mellem generationer?«

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er 1. maj gået sammen i en alliance for at afvise at hæve pensionsalderen hurtigere, end Christiansborgs partier har aftalt.

I august sidste år varslede den daværende V-regering i 2025-planen, at man ønskede at hæve pensionsalderen med et halvt år fra den 1. januar 2025 - fra 67 til 67,5 år.

Det skød et flertal med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ned.

Mandag har Mette Frederiksen efterlyst en klar melding fra Venstre, om hvad der skal ske med pensionsalderen. Til den efterspørgsel svarer Jakob Ellemann-Jensen:

»Vi har det synspunkt, at vi for et par år siden blev enige med Socialdemokratiet om, at når vi skal se på bagsiden af den fantastiske medalje, at vi lever længere, så må vi se, om vi skal være længere på arbejdsmarkedet.«

»Det er den diskussion, vi gerne vil have: At tale om hvordan vi sikrer, at de mennesker, som kan, bliver lidt længere på arbejdsmarkedet.«

Også LO-formanden Lizette Risgaard brugte arbejdernes kampdag til at tale imod at hæve pensionsalderen før tid.

»Vi vil ikke betale med vores liv og vores helbred for unødvendige skattesænkninger. Vi vil ikke køres fuldstændige flade, for at en direktør kan få råd til fladskærm nummer fem,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.