Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre snupper borgmesterkæden efter drama i Allerød

Efter en del drama har Venstre ifølge TV2 Lorry taget borgmesterstolen i nordsjællandske Allerød.

Karsten Längerich (V) er ny borgmester i Allerød. Scanpix/Keld Navntoft
Karsten Längerich (V) er ny borgmester i Allerød. Scanpix/Keld Navntoft

Karsten Längerich (V) er konstitueret som ny borgmester i Allerød Kommune. Dermed forlader Jørgen Johansen (K) posten. Det skriver TV2 Lorry.

Allerød har historisk set ikke været bleg for lidt valgnatsdrama, og siddende borgmester Jørgen Johansen forlod da også forhandlingsbordet undervejs i nattens forhandlinger denne gang.

Selv om Venstre med 18 procent af stemmerne blev den lille af de to borgerlige partier, så gik borgmesterposten altså til partiet. Konservative tog 20,9 procent af stemmerne.

For Konservative var der tale om en tilbagegang på 5,8 procentpoint, mens der for Venstre var tale om en fremgang på 0,5 procentpoint.

Ifølge TV2 Lorry blev den nye borgmester bakket op af et bredt flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Blovstrød Listen, Vores Allerød og Radikale Venstre.

Det var alle partier, der blev valgt ind, med undtagelse af Enhedslisten og Konservative.

Dermed vender Venstre tilbage som borgmesterparti i kommunen for første gang siden 1994, hvor byen skiftede til Konservative.

Fra 1994 til 2008 sad Konservatives Eva Nejstgaard på posten, så havde Erik Lund en periode og sidst altså Jørgen Johansen.

Ved de to seneste kommunalvalg har der været ganske store problemer med at få konstitueret en borgmester. Ifølge TV2 Lorry tog det ved seneste valg 16 dage, før byrådet kunne pege på Jørgen Johansen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.