Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre: Rigspolitiet skal ikke skønmale bandekonflikt

Politikerne er klar til at handle på skyderier, men Rigspolitiet skal ikke male skønmaleri, siger V-ordfører.

Jakob Ellemann-Jensen (V).
Jakob Ellemann-Jensen (V).

Hen over sommeren har der været adskillige skyderier på åben gade i København som følge af en eskalerende bandekonflikt.

Men politikerne er ikke blevet informeret ordentligt om konflikten fra Rigspolitiet. Det mener Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

»Den helt ekstreme situation med skyderier mod tilfældige mennesker på gaden er helt uacceptabel.«

»At den er eskaleret dertil, uden at vi tilsyneladende har fået et retvisende billede fra Rigspolitiet, det er jeg bekymret over,« siger han.

Han understreger, at han dog har tiltro til, at Københavns Politi håndterer konflikten på gaden professionelt. Han savner dog en bedre kommunikation fra Rigspolitiet.

»Det er bydende nødvendigt, at vi politikere får det sande billede fra Rigspolitiet og ikke et skønmaleri.«

»Der er en politisk vilje til at prioritere de opgaver, som politiet står over for i forhold til ressourcer og værktøjer. Men det kræver, at vi fra Rigspolitiet får det rigtige billede,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Bandekonflikten i København er eskaleret i løbet af sommeren. Fredag eftermiddag og natten til lørdag er to helt tilfældige unge mænd blevet ramt af skud på Nørrebro og i Tingbjerg i København.

Lørdag advarede politiet almindelige unge mænd, der færdes i de områder, om at passe på sig selv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.