Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre-profil advarer sit parti: Et forbud mod burka er farligt

Venstre er dybt splittet i det følsomme spørgsmål om burka- og niqabforbud. Spørger man Venstres Jan E. Jørgensen, er et forbud både principløst og farligt.

Et forbud mod burka og niqab vil være både principløst og farligt, mener Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen. Mange af hans partifæller er uenige.
Et forbud mod burka og niqab vil være både principløst og farligt, mener Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen. Mange af hans partifæller er uenige.

Danske politikere – herunder i regeringspartiet Venstre - sigter mod et burka- og niqabforbud.

Geværerne er ladt med harme mod de dragter, der dækker muslimske kvinders ansigt.

Men de risikerer alle samen at skyde sig selv i foden.

Advarslen lyder fra Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen. Han har tænkt over sagen, siden den heftige diskussion om forbuddet på Venstres sommergruppemøde sidste fredag endte uafklaret.

»Jeg er mod burka og niqab, men også mod et forbud. Det allervæsentligste argument er, at vi risikerer at gøre mere skade end gavn,« siger Jan E. Jørgensen.

Selv er han fuld af fædrelandskærlighed. Hans familie har en flagstang stående i haven og et fint Dannebrog i kælderen, som hejses ved festlige lejligheder. Han ville egentlig gerne hejse flaget på alle flagdage, men får det sjældent gjort, fordi arbejde, praktik og livet i øvrigt kommer i vejen.

»Men hvis det blev forbudt at flage med Dannebrog, kan jeg love dig, at jeg ville hejse det hver evig eneste morgen,« siger Jan E. Jørgensen og fortsætter argumentationen:

»Forbyder vi burka og niqab, risikerer vi også at provokere flere til at gå med det. Samtidig kan islamistiske kræfter bruge det til at udstille Vestens hykleri: I Vesten taler man religionsfrihed, men det gælder ikke for muslimer. I Vesten taler de om ytringsfrihed, men det gælder ikke muslimer. I Vesten taler de retten til at lave friskoler, men der må bare ikke være muslimske friskoler. Og så videre. Og dét er farligt.«

Diskussionen om forbuddet tog omkring 45 minutter af Venstres sommergruppemøde.

Anført af Venstres integrationsordfører Marcus Knuth mener en række folketingsmedlemmer, at grænsen for deres liberale verdenssyn går ved den beklædning, der giver muslimske kvinder kun en lille sprække ud til omverden og omvendt.

Andre Venstre-politikere ser det som principløst at forbyde én gruppe at klæde sig, som den har lyst. Og da Marcus Knuth rejste sig på mødet og hævdede, at de, som er imod forbuddet, reelt støtter socialkontrol af kvinder, blev det åbenbart, at Venstres folketingsgruppe umiddelbart ikke kan enes.

Men det bliver den nødt til.

Alle Folketingets partier skal nemlig snart igen stemme om de kontroversielle dragter.

Større bevægelse mod et forbud

Alle politikerne er enige om, at tøjet er kvindeundertrykkende bur, der ikke hører hjemme i Danmark. Men hvordan det danske samfund, der står på et fundament af frihedsrettigheder, skal håndtere problemet splitter både Venstre og regeringen. Liberal Alliance er lodret imod forbud, mens de konservative denne uge betonede, at de øger presset internt i regeringen for at gå gennemført et forbud.

En større bevægelse går også gennem Europa, i og med Frankrig, Belgien, Holland og Østrig har valgt forbuddet. Diskussionen ulmer også i Tyskland og i Norge, hvor regeringen forsøger at forbyde beklædningen i alle uddannelsesinstitutioner.

I juli 2017 blåstemplede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den belgiske stat er i sin gode ret til at forbyde kvinder at bære ansigtsdækkende beklædning offentlige steder. Domstolen mener, at forbuddet kan sikre den sociale sammenhængskraft, der er »en nødvendighed i et demokratisk samfund«.

Dansk Folkeparti greb straks dommen og genfremsætter næste folketingssamling forslaget om et burka- og niqabforbud. Et forslag, som VLAK-regeringen så sent som i december 2016 var med til at nedstemme.

Ifølge Jan E. Jørgensen er det fortsat den rigtige beslutning:

»Burka og niqab er i mine øjne er noget af det mest kvindeundertrykkende, som man kan forestille sig. Jeg er med på, at cirka halvdelen af dem, som går i det herhjemme, er danske konvertitter. Kvinder, som er røget ud af en eller anden tangent, ligesom nogle lader sig fascinere af Moon-bevægelsen eller andre skøre ting. Det provokerer virkelig også mit liberale frisind, men det handler netop om frihed for Loke såvel som for Thor - så længe det ikke skader andres ret til samme frihed,« siger han.

Kompromis og selvtillid

Et af Marcus Knuths hovedargumenter for forbud er hjørnestenen i Venstres integrationspolitik: At alle indvandrere skal i arbejde, og at en muslimsk kvinde klædt i burka eller niqab vanskeligt kan få et job.

Jan E. Jørgensen medgiver, at Knuth har en vigtig pointe og foreslår et kompromis: At man ikke kan få kontanthjælp, hvis man ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af burka og niqab.

»Det, tror jeg, vil være meget mere effektivt end et forbud. Samtidig vil det ikke være i strid med vores liberale sindelag i Danmark,« siger han.

Et andet argument for et forbud lød forleden fra Claus Hjort Frederiksen. Han argumenterede mere principielt, at man i et demokratisk samfund ikke kan optræde maskeret. Er du uenig i det?

»Det er et udmærket argument. Og det her er jo et dilemma. Men spørgsmålet er, om argumentet er så tungtvejende, at det omvendt skal kompromittere en anden grundregel i et demokratisk samfund: At man ikke blander sig i, hvordan folk går klædt. Danmark er jo ikke Mao-Kina, hvor alle skulle gå i Mao-uniform. Eller Iran hvor man fængsles for at gå i t-shirt og jeans. Vi skulle gerne være bedre end det.«

Tror du, at de kvinder, som går i burka eller niqab, har et valg?

»Man skal huske på, at det i forvejen er forbudt og strafbart at tvinge andre til at gå i burka eller niqab. Men der er givet vis mange, som lever i et undertrykt forhold, hvor deres mand direkte eller indirekte tvinger dem til at gå i det. Og så er der andre, som gør det frivilligt og som provokation - det fremgik i hvert fald af burkarapporten (2010, red.) fra Københavns Universitet,« siger Jan E. Jørgensen og tilføjer:

»Det svarer til, at nogen lader sig tatovere i hele ansigtet, og hvor reaktionen er det halve af fornøjelsen.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.