Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre: Plejefamilier er en stor styrke for barnet

Anbragte børn trives bedre i plejefamilier end på døgninstitutioner, viser en ny undersøgelse. Venstres socialordfører opfordrer til at holde fast i det gode arbejde med plejefamilier.

Omsorgen fra en plejefamilie har stor betydning for, hvordan et udsat barn har det i hverdagen. Det mener Venstres socialordfører, Karen Ellemann (V) på baggrund af en ny rapport, der viser, at anbragte børn trives bedre i plejefamilier end på døgninstitutioner.

»Den her rapport kan dokumentere, at det følelsesmæssige engagement, som eksisterer i en familiepleje, er den største styrke overhovedet. Derfor glæder det mig at konstatere, at det er en indsats, som gavner barnets trivsel,« siger V-ordføreren.

Trivselsundersøgelsen kommer fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Her er 1.400 anbragte børn i alderen 11-17 år blevet spurgt, hvordan de har det.

Samlet set svarer 80 procent af børnene, at de har det godt. Særligt god er trivslen hos børnene i plejefamilier, mens det kun er seks ud af ti børn, som er anbragt på en døgninstitution, der er tilfredse.

Som forhenværende socialminister stod Karen Ellemann i spidsen for Barnets Reform, som blev indledt i 2008 for at styrke den tidlige indsats over for udsatte børn og sikre, at anbragte børn oplevede stabil og nær voksenkontakt. Ifølge ordføreren er det vigtigt at fastholde det arbejde.

»Vi kan nu sige til landets socialrådgivere og til landets socialforvaltninger i kommunerne: I er altså på rette vej, bliv ved med at følge det gode arbejde i Barnets Reform,« siger Karen Ellemann.

Trods forskellen på børn i plejefamilier og døgninstitution, hæfter Karin Kildedal, der er lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, sig også ved den gode udvikling for trivslen i en plejefamilie.

»Det er rigtig, rigtig godt, at det går den vej. Der var en del problemer for nogle år siden, hvor mange børn gav udtryk for, at de følte sig som en opgave for deres plejefamilie, og at der var for meget professionalisering af området. Jeg vælger at tolke det her som, at det at tilhøre og blive holdt af i en familie og leve sammen med en familie, er godt for et barn. Derfor er resultaterne positive,« siger Karin Kildedal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.