Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre om Thulesens skattetorpedo: Mon ikke, vi finder en løsning

DF vil ikke støtte skattelettelser, men Venstre regner alligevel med, at partierne finder hinanden.

Selv om Dansk Folkeparti har trukket stikket til de skattelettelser, Venstre lovede under valgkampen, er regeringen fortsat overbevist om, at skattelettelserne bliver gennemført.

- Alle partier har en interesse i at pudse positionerne af inden forhandlingerne går i gang, men når man sidder ved forhandlingsbordet, finder man som regel hinanden, siger Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Reaktionen kommer efter, at Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl har meldt ud, at partiet ikke vil være med til at gennemføre skattelettelser inden næste valg.

- Det bliver bestemt svært at gennemføre skattelettelser uden deres støtte, og derfor håber jeg også på deres støtte, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Lad os nu se. Vi er fire forskellige partier i den blå lejr, og vi har fire forskellige holdninger. Det er der sådan set ikke noget overraskende i eller nyt i.

- I efteråret fandt de fire blå partier hinanden i finanslovaftalen, så mon ikke også, at vi finder en løsning på det her, siger han.

Selv om Dansk Folkeparti flere gange siden valget har lagt luft til regeringens ambition om skattelettelser, strammer DF-formanden nu sin modstand mod skattelettelser mere end nogensinde, siden Lars Løkke Rasmussen overtog regeringsmagten.

Regeringens prognose for, hvor meget befolkningen vokser frem til 2020 lyder på knap 100.000 personer på grund af flygtningestrømmen til Danmark.

Det betyder ifølge Finansministeriet en ekstraregning for flygtningeudgifter på 6,4 milliarder kroner i årene 2017 til 2020. Der er derfor ikke længere råd til at gennemføre skattelettelser, lyder det fra Dansk Folkeparti.

Samtidig har Liberal Alliances formand Anders Samuelsen meget kraftigt truet med at vælte regeringen, hvis han ikke får topskattelettelser til efteråret, når partierne skal forhandle om en skattereform.

- Der har været få dage i regeringens levetid, hvor regeringen ikke har været truet på dens eksistens, siger Jakob Ellemann-Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.