Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre om IS-mission: »Der er ikke nogen slutdato«

Selvom Danmark ikke har haft »super stor succes« med deltagelsen i krigene i Libyen og Irak, er et udvidet dansk bidrag til bekæmpelsen af Islamisk Stat i Irak og Syrien den helt rigtige vej at gå, siger Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen. Missionen har ikke nogen slutdato - den afhænger helt af udviklingen, siger han.

Folketinget andenbehandler i dag regeringens beslutningsforslag om at sende danske specialstyrker og kampfly i krig mod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Det danske bidrag skal indgå i den amerikansk ledede koalition.

Der tegner sig et bredt flertal for beslutningen - kun Enhedslisten, SF og Alternativet vil stemme nej. Politiko.dk spørger tre af de partier, der vil stemme ja, hvorfor Danmark skal sende et bidrag afsted.

Her svarer Venstres forsvarsordfører Peter Juel Jensen på, hvorfor Venstre bakker op om forslaget.

Peter Juel Jensen, hvorfor siger Venstre ja til at sende danske soldater og fly til Syrien og Irak?

»Det gør vi, fordi vi mener, det er af største vigtighed, at vi er med til at bremse ISILs brutale fremmarch i Syrien og i Irak. De har haft rimeligt held i sprøjten, lavet massive overgreb, udført massehenrettelser og ser ud til at kunne sprede sig til det nordlige Afrika, Mellemøsten og måske endda helt op i Europa. Så vil vi gerne bakke op om FNs sikkerhedsråd, som har kaldt IS for en global trussel af hidtil uset karakter imod den internationale fred og sikkerhed.«

Hvad er succeskriteriet for deltagelsen?

»Danmark er jo ikke involveret alene. Der er 65 partnere, de 25 har forpligtet sig gennem direkte militær kampstøtte og træning af grupper på jorden. Succeskriteriet må og skal være, at vi får stoppet ISIL.«

Helt stoppet? Udslettet?

»Det er måske så voldsomt, men vi skal sikre, at de bliver slået godt og grundigt tilbage. Gerne slået hjem.«

Når de er det, trækker vi os hjem?

»Det er jo svært at sige. Vi skulle gerne sikre os, at vi får en våbenhvile, der bliver overholdt, og at vi på sigt, gennem FN og de 65 partnerlande, får sikret nogle forhold, så der kan ske en humanitær genopbygning, så Syrien igen kan gå til frie valg.«

»Jeg skal ærligt indrømme, at hverken Irak eller Libyen har været en super stor succes«

Vi har deltaget i flere internationale missioner, hvor vi har medvirket til at kaste bomber for at slå en fjende. Hvornår har det været en stor succes?

»Jamen, jeg skal ærligt indrømme, at hverken Irak eller Libyen har været en super stor succes. Men jeg synes også, at vi skal have i baghovedet, at FN altså siger, ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter. Og at de er en fare mod international fred og sikkerhed. Vi kan sagtens sige, at vi ikke tror, det her kommer til at løse udfordringen - og det gør det heller ikke,« siger Peter Juel Jensen og fortsætter:

»Det her skal selvfølgelig følges op af en politisk aftale med parterne i Syrien om, hvilken kurs Syrien skal slå ind på. Men vi er tvunget til at gøre op med ISIL og til at stoppe dem. For vi kan jo se, at de ikke blot går efter magten i Irak og Syrien, men at de også har ambitioner mange steder rundt om i verden.«

Men når det ikke var en stor succes i Irak og Libyen og at du også siger, det ikke regner med at løse udfordringen, hvorfor deltager vi så i en koalition med den fremgangsmetode igen?

»Fordi det kommer til at løse en stor del af problemet. Indsatsen i Irak har haft en virkning indtil nu, og den skal vi have til at fortsætte ind i Syrien også. Det handler ikke kun om fremtiden for Syrien, men også om alle de andre steder, ISIL er ved at få fat og opbygge deres organisation.«

Hvor længe kommer det til at tage?

»Det er svært at forudse.«

Kan man sende sine soldater af sted, når man ikke har en klar plan for, hvor lang tid, det kommer til at tage?

»Det er jo svært at sige, hvor langt tid en krig vil tage. Tænk hvis amerikanerne havde stillet sig selv det spørgsmål, da de involverede sig i både 1. og 2. Verdenskrig. Så havde vi andre været ildestedt i dag. Det kommer an på, hvordan tingene går ude på slagmarken,« siger Peter Juel Jensen og fortsætter:

»Men der er ingen tvivl om, at det ikke bliver klaret i løbet af en uge. Det er noget, vi løbende må kigge på udviklingen på. Der er ikke nogen slutdato på den her mission. Men hvis vi ikke reagerer, kender vi konsekvenserne; flere terrorangreb, et stigende antal flygtninge op gennem Europa og at ISIL bidder sig fast i hele det nordlige Afrika og Mellemøsten.«

»Alternativet til et dansk bidrag er utrolig svært at få øje på«

Hvordan kan I støtte en mission, hvor I sender danske tropper af sted til Syrien, selvom det står uklart, hvem vi skal samarbejde med på landjorden?

»Vi samarbejder med de 65 partnere, hvoraf 25 sender et militært bidrag, og så samarbejder vi med de grupper i Syrien, som har et slutmål om et demokratisk valg i landet efter borgerkrigen. Det er et utroligt komplekst og broget billede, men der er ingen tvivl om, at hovedfjenden er ISIL.«

Men burde vi ikke have større vished for, hvem det er, vi støtter og skal samarbejde med?

»Det havde været fantastisk. Det er absolut ikke nogen nem opgave, men vi er et sted, hvor alternativet til et dansk bidrag er utrolig svært at få øje på. FNs Sikkerhedsråd siger som sagt, at ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international fred og sikkerhed.«

»Det her er en måde at inddæmme ISIL på«

Syrien er et land i borgerkrig med adskillige grupperinger, der, ligesom IS, går ind for voldelig ideologi. Har vi løst problemet, hvis vi lykkes med at nedkæmpe IS?

»Vi har løst et af problemerne, men vi er ikke i mål endnu. Den militære tilstedeværelse skal jo i den grad følges op af fredsforhandlinger i Wien om fremtiden for Syrien og genopbygningen af landet. Det her er en måde at inddæmme ISIL på, så vi baner vejen for en humanitær indsats.«

Men er der en konkret plan for, hvad der skal ske, når og hvis Islamisk Stat er ryddet af vejen?

»Nu har jeg ikke siddet med omkring bordet med de 65 partnerlande. Men jeg går da ud fra, at man har gjort sig nogle tanker.«

Det går du ud fra, siger du. Men du lægger jo stemme til, at vi sender danske soldater i krig…

»Ja, men det her hænger jo også sammen med fredsforhandlingerne i Wien. De to ting kommer til at gå hånd i hånd. Og det er jo svært at forestille sig, hvordan fredsforhandlingerne og den militære kamp kommer til at forløbe. Det vil være lovligt optimistisk at begynde at lægge planer, når man ikke kender udfaldet af hverken fredsforhandlingerne eller den militære intervention.«

»En god plan er en plan, man kan tilpasse hen ad vejen«

Men belært af tidligere; både Libyen og måske også Irak og Saddam Hussein. Burde vi så ikke som koalitionspartner stille større krav om en mere udførlig plan for, hvad der skal ske, hvis/når det lykkes at nedkæmpe Islamisk Stat?

»Jo, det kunne man godt have et ønske om. Men hvis man på baggrund af erfaringerne i Irak og Libyen synes, det er bedre, vi holder os helt ude, så bør man læse FNs Sikkerhedsråds resolution 2249 fra 2015, der slår fast, at ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international sikkerhed. Sådan en resolution har FN aldrig vedtaget før.«

Kan det komme på tale, hvis det står til jer, at øge bidraget til missionen hen ad vejen?

»Det må vi tage løbende. Jeg vil hverken udelukke det eller overveje, at det kan komme på tale. Med min baggrund i den militære verden, som godt nok lægger nogle år tilbage, så ved jeg, at en god plan er en plan, man kan tilpasse hen ad vejen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.