Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre laver kovending: Nu bliver det tilladt at håne religion

V erklærer sig nu også parat til at afskaffe blasfemiparagraffen, erfarer Ritzau. Derned er der bredt flertal for afskaffelsen.

Venstre laver kovending og vil nu afskaffe blasfemi-paragraffen. Dermed vil en samlet regering nu afskaffe blasfemi-paragraffen fra straffeloven.
Venstre laver kovending og vil nu afskaffe blasfemi-paragraffen. Dermed vil en samlet regering nu afskaffe blasfemi-paragraffen fra straffeloven.

Venstre ændrer holdning og er nu klar til at fjerne blasfemiparagraffen fra straffeloven, erfarer Ritzau. Dermed står regeringen nu samlet om en afskaffelse af paragraffen.

Egentlig var der allerede et flertal for at afskaffe blasfemiparagraffen. Indtil tirsdag var det nemlig kun Venstre og Socialdemokratiet, der ønskede at bevare den.

Efter flere interne diskussioner har Venstre på et gruppemøde tirsdag ændret holdning Dermed kan en samlet VLAK-regering stemme for at fjerne straffelovens forbud mod at forhåne religioner.

De øvrige regeringspartier, Liberal Alliance og De Konservative, har længe talt for at afskaffe blasfemiparagraffen.

Med beslutningen kommer VLAK-regeringen en afstemning om blasfemiparagraffen fredag i forkøbet.

Her har Enhedslisten fremsat et forslag i folketingssalen om at fjerne paragraffen fra straffeloven. Det har sammen med en længe ventet redegørelse om international blasfemilovgivning satte nyt tryk på debatten.

Kristeligt Dagblad har tidligere beskrevet, hvordan Justitsministeriets redegørelse om ophævelsen af lignende blasfemilovgivninger i Norge, Island og Holland har fået Liberal Alliance og De Konservative til at tale for en afskaffelse.

Ifølge redegørelsen har en afskaffelse af lovgivning mod blasfemi ikke ført til en øget trussel, hvilket PET ellers har vurderet.

- Der har ikke været de sikkerhedsmæssige problemer, som nogle, inklusive Politiets Efterretningstjeneste (PET), har peget på. På det punkt har man nok været lidt for hysterisk.

- For erfaringerne fra Norge, Island og Holland viser, at det har været problemfrit at afskaffe blasfemiparagraffen, sagde De Konservatives retsordfører, Naser Khader, i den forbindelse til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.