Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre har fået nok af Özlems »reality show«

SFs Özlem Cekic skal lade være med at forvandle diskussionen om fattige mennesker til et reality-show, mener Venstre.

Venstres Eyvind Vesselbo mener, sagen om Özlem Cekics kontanthjælpsmodtager minder om et reality-show. Arkiv.
Venstres Eyvind Vesselbo mener, sagen om Özlem Cekics kontanthjælpsmodtager minder om et reality-show. Arkiv.

SFs socialordfører Özlem Cekic forvandler udsatte menneskers situation til et reality-show. Sådan lyder kritikken fra Venstres Eyvind Vesselbo, der mener, at SFeren gør udsatte mennesker en bjørnetjeneste ved at hive kontanthjælpsmodtageren Carina frem som et eksempel på, at der er fattige mennesker i Danmark, når hun har 15.700 kroner efter skat at leve for om måneden.

- Özlem Cekic forsimpler billedet af folk, der er i en økonomisk vanskelig situation, så man skulle tro, at hun var Amalie fra Paradise Hotel. Men der er tale om udsatte mennesker og ikke et reality-show. Man kan ikke diskutere folks vanskelige situation ved at bruge et enkelt og helt forkert eksempel, der intet har med fattigdom at gøre. Og Özlem Cekic gør de udsatte mennesker en bjørnetjeneste, siger Eyvind Vesselbo, socialordfører for Venstre.

Han kræver, at Socialminister Karen Hækkerup (S) kommer på banen og forklarer, om Özlem Cekic giver udtryk for dem samlede regerings holdning.

- Den her debat er kørt fuldstændig af sporet til skade for alle dem, der virkelig har problemer. Det nytter ikke, at Özlem Cekic bare får lov at køre sit eget løb. Nu må Socialministeren forklare, om regeringen mener, at man er fattig, når man har mere end 15.000 kroner om måneden, og hvad regeringen vil gøre for dem, der virkelig har problemer, siger Eyvind Vesselbo.

Overførselsindkomster ikke for lave

Selvom Eyvind Veselbo mener, at mange mennesker er i en økonomisk vanskelig situation, så afviser han, at det er fordi, overførselsindkomsterne er for lave.

- Der kan være mange årsager til, at folk ikke kan få det til at løbe rundt. Derfor giver vi for eksempel. julehjælp. Men folks vanskelige situation skyldes ikke de ydelser, vi giver. Det skyldes mange forskellige andre ting, siger Eyvind Vesselbo.

Han mener ikke, at det giver mening at lave en fattigdomsgrænse.

- Man kan ikke lave en fattigdomsgrænse, som omfatter alle dem, der har det økonomisk svært. Og hvad skal vi desuden bruge fattigdomsgrænsen til, når vi har nogle ydelser, som man godt kan leve af, siger Eyvind Vesselbo.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Politisk Morgenpost
  • Analyser & Perspektiv
  • Den Politiske Puls
  • Indeks