Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre giver regeringen skylden for asylboom

Det er i høj grad regeringens udlændingepolitik, der har resulteret i en fordobling i antallet af asylansøgere, mener Venstres integrationsordfører.

Sidste år søgte 14.815 personer asyl i Danmark.

Dermed er der kommet omtrent dobbelt så mange asylansøgere hertil som året før. Og det skyldes ikke mindst regeringens udlændingepolitik, mener integrationsordfører for Venstre Martin Geertsen (V).

»Så længe, der er blevet målt på antallet af asylansøgere til Danmark, har det faktisk ikke været højere. Og vi synes, det er lykkedes regeringen dygtigt at spinne en historie om, at 15.000 er lavere end den prognose, man gav i 2014, som lød på 20.000. Men det ændrer ikke ved, at det er et historisk højt tal. Og vi synes, det i høj grad skyldes nogle af de lempelser, regeringen har lavet på udlændingepolitikken,« siger Martin Geertsen.

Han henviser til, at regeringen flere gange sidste år opjusterede prognoserne for det ventede antal asylansøgere. Det fik også dengang Venstre og Dansk Folkeparti til at kritisere regeringen for at manipulere med tallene.

Regeringen har foreslået en stramning af asylreglerne, så krigsflygtninge som udgangspunkt kun skal have en midlertidig opholdstilladelse på et år, hvis de ikke er personligt forfulgt. Derudover skal de fleste af dem først kunne få børn eller ægtefæller til Danmark efter det første år.

Politisk ordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup (S) mener, at Venstre bremser forslaget og dermed modarbejder regeringens forsøg på at nedbringe antallet af asylansøgere.

»Det er ikke blevet vedtaget, fordi Venstre bliver ved med at forsinke processen. Jeg kan godt være bekymret for, hvis ikke Folketinget får taget sig sammen og får vedtaget det her lovforslag, om det så kan ende med at få den stik modsatte effekt, hvor signalet bliver, at vi er lang tid om at få justeret vores regler i Danmark,« siger Ole Hækkerup.

Men den kritik holder ikke, mener Venstres integrationsordfører.

»Vi har haft nogle spørgsmål til det forslag, regeringen har fremsat på området. Herunder har vi i særlig grad sat spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er tale om en stramning. Regeringen har søsat sit eget lovforslag som en stramning. Vi vil gerne have boret ud, om der overhovedet er tale om en stramning,« siger Martin Geertsen og tilføjer, at det er op til regeringen selv, hvornår forslaget bliver sendt til afstemning i Folketinget.

Spørgsmål: Antallet af flygtninge er ikke set større siden Anden Verdenskrig. Kan det ikke i højere grad forklare stigningen i antallet af asylansøgere end regeringens udlændingepolitik?

»Der er ingen tvivl om, at der er krig og ufred i verden, der gør, at der er store flygtningestrømme i dag. Og derfor er der god grund til, at regeringen er påpasselig med den udlændingepolitik, der føres. Og der synes vi simpelthen, at regeringen har gjort det alt for økonomisk attraktivt at komme til Danmark,« siger Martin Geertsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.