Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre giver kold skulder til DF's ønske om EU-afstemning

Thulesen Dahl kræver løfte om en EU-afstemning, hvis DF skal i regering. Men det får han ikke, siger Venstre.

Venstre har ikke tænkt sig at efterkomme et krav fra Dansk Folkeparti, om at EU-politikken skal til folkeafstemning, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V), der her ses til venstre for partifællen Jakob Engel-Schmidt. Arkivfoto. Scanpix/David Leth Williams
Venstre har ikke tænkt sig at efterkomme et krav fra Dansk Folkeparti, om at EU-politikken skal til folkeafstemning, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V), der her ses til venstre for partifællen Jakob Engel-Schmidt. Arkivfoto. Scanpix/David Leth Williams

København. Det kommer ikke til at ske.

Så klar er beskeden fra Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, til Dansk Folkeparti, efter at partiformand Kristian Thulesen Dahl har krævet en folkeafstemning om det danske EU-medlemskab, hvis partiet skal med i en fremtidig regering.

- Det kan han glemme alt om. Der er overhovedet ingen vished om, hvad det ender med i Storbritannien, lyder det fra Jan E. Jørgensen.

Thulesen Dahl forklarer til TV 2, at han mener, at en folkeafstemning vil være den naturlige måde at løse uenigheder om den danske EU-politik.

- Jeg så meget gerne, at det er defineret, at briternes aftale også kommer til folkeafstemning i Danmark, så danskerne ved, at de bliver taget med på råd, lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.

Jan E. Jørgensen påpeger, at sådan en aftale kan ligge ti år ude i fremtiden. Og Venstre har intet ønske om at sætte den danske EU-politik til afstemning på et så usikkert grundlag.

Danskerne har andet at tage sig til end at rende til folkeafstemninger, mener Jan E. Jørgensen.

- Vi har intet som helst ønske om at trække os hverken helt eller halvt ud af EU. Det, der er brug for i EU nu, er ro og is i maven, siger han.

Kristian Thulesen Dahl meldte under Folkemødet på Bornholm ud, at Dansk Folkeparti er klar til at gå i regering efter et valg på betingelse af, at partiet kan mønstre nogenlunde samme opbakning som ved seneste valg, og at der er fortsat borgerligt flertal.

Nu tilføjer han så ønsket om, at der skal holdes en folkeafstemning, når det står klart, hvilken aftale Storbritannien ender med at få med EU. Det ønske skal ifølge EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) forstås som et decideret krav.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.