Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Venstre frygter ikke skævvridning med adgangskrav på 4

Venstre står fast på et karakterkrav på 4 til gymnasiet, selvom drengene ifølge en ny undersøgelse halter efter pigerne i dansk og matematik. Vi er ikke optaget af køn, men af kvalitet, lyder det.

Både drenge og piger skal kunne leve op til et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, hvis de vil i gymnasiet. Det mener Venstre, og det rokker karakterkløften mellem drenge og piger ikke ved, understreger partiets undervisningsordfører, Esben Lunde Larsen (V).

»Vi er ikke optaget af køn, vi er optaget af kvalitet. Uanset om man er en dreng eller pige, der går i folkeskole, så skal man kunne leve op til et karakterkrav, når man går i gymnasiet,« siger han.

Ifølge en ny analyse fra tænketanken Kraka halter drengene mere efter pigerne i dansk og matematik end tidligere. Hvor pigernes karaktergennemsnit i 2008 var 0,5 karakterpoint foran drengenes i de to fag, var karakterkløften i 2013 øget til 0,8, skriver Politiken.

Derfor vil et karakterkrav på de gymnasiale uddannelser, som netop nu diskuteres af politikere under forhandlingerne om en ny gymnasiereform, ramme drengene hårdere end pigerne, advarer Kraka ifølge avisen.

Esben Lunde Larsen mener, det er vigtigt, at man tilrettelægger undervisningen, så den motiverer både drenge og piger. Men han understreger dog samtidig, at adgangskravet på 4 er et signal om, at kræver et vist niveau at gå i gymnasiet - og det signal går både ud til drenge og piger.

»Vi skal sende et klart signal til både drenge og piger, at det har nogle konsekvenser, hvis ikke man strammer sig an, når man går i folkeskole. Og det, man skal huske, er, at et karakterkrav på 4 på ingen måde er en uoverstigelig barriere. Hvis man tager sig sammen, så kan man sagtens nå et 4-tal i dansk og matematik,« fastslår Esben Lunde Larsen og fortsætter:

»Det er en rimelig forventning at måtte have, at danske unge, der går ud af folkeskolen, kan nå 4 i dansk og matematik, hvis de vil i gymnasiet.«

På Christiansborg har forligspartierne på gymnasieområdet netop taget hul på forhandlingerne om en gymnasiereform, og det diskuteres blandt andet, om adgangskravet i dansk og matematik skal ligge på 02, 4 eller 7.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.